Jeg startede lige dagen med at se et interview med Arla om deres erfaringer med sociale medier på Børsen TV.
Du kan se interviewet her:
Og det bringer minder tilbage hos mig, for lige om lidt er det 5 år siden, jeg skrev et blogindlæg med titlen:“Arla blogger og jeg er medskyldig” Jeg skrev blandt andet om min egen rolle som rådgiver – men også om mine forhåbninger:
“Jeg håber, at bloggerne fra Arla vil få en masse godt og spændende ud af at blogge. Jeg glæder mig til fortsat at evaluere og diskutere indsatsen med Arla og med andre – og nu hvor vi er ude i åbenheden vil jeg også prøve at blogge mere løbende om de erfaringer, vi selv gør os undervejs – for jeg synes selvfølgelig det er spændende, hvordan verden tager imod Arlas weblogs?”
Egentlig synes jeg, at de 5 år taler for sig selv. Bloggerne og Arla har fået noget ud af at blogge ellers var de stoppet for lang tid siden. Det ved alle, der selv blogger eller har forsøgt sig med blogging og opgivet!
Årene efter viste os nemlig at blogging er en svær disciplin. En god blogger skal både have noget på hjerte og skal være en dygtig netværker, som selv er tilstede på bloggen, hvis bloggen skal blive et egentligt socialt rum med liv.
Rigtigt mange bloggere fra 2005 har da også sat kadancen betragteligt ned. Måske fordi vi har fået redskaber som Facebook og Twitter, som langt mere effektivt giver os adgang til et netværk og til den dialog, der for mange var det interessante ved blogging?
Facebook gør det let at opdatere de nærmeste venner om udviklingen i stauderne i haven og med mindre man er en super haveblogger, som vitterlig ved noget om stauder og er klar til at nørde igennem om emnet, så rækker det jo fint.
Twitter gør det let at følge mange “bloggere” (folk man kender og folk man ikke kender) som så til gengæld lader være med at bruge så mange ord! Det her blogindlæg ville på twitter blive til: “Arla blogger stadig efter 5 år – sætter minder igang – godt vi har fået flere sociale medier som supplement til blogs!”
Men Arlas blogs startede jo længe før vi fik Facebook og Twitter – og jeg føler mig ærlig talt helt nostalgisk – og en lille smule gammel erfaren! 🙂
