I dag åbner jeg en ny dør – og starter som freelancer. Det betyder at jeg fremover primært er at finde på trinemaria.dk.

Det betyder også, at jeg stopper som konsulent og partner i Socialsquare. Det har krævet en del overvejelse at træffe beslutningen, men jeg vil gerne tilbage til min kommunikationsfaglighed, til mere PR og til min egen faglige fordybelse i nettets udvikling og påvirkning af vores arbejdsgange, tankegange og adfærdsmønstre.

Jeg vil meget gerne holde flere foredrag, undervise og skrive mere (forhåbentlig også blogge mere til gavn for jer der læser med her på bloggen) – og så vil jeg satse mere på projekter, som har kommunikation og PR som omdrejningspunkt – hvem ved, måske bliver jeg sågar ansat på deltid et sted i en periode? 🙂

De 5 år i Socialsquare har lært mig meget om at bygge forretning. Både at det er sjovt og lærerigt, men også at det kan være hårdt både at skulle være fagligt på tæerne – og at skulle opbygge en ny arbejdsplads på et nyt felt.

Jeg synes det har været spændende at arbejde med kunder fra nogle af Danmarks bedste virksomheder – og jeg er taknemmelig for de erfaringer jeg har fået med at arbejde med det sociale internet sammen med kommunikatører i blandt andet Arla Foods, Novo Nordisk, DBU, Københavns Universitet, Skanderborg Kommune, DSB, SEB, Telmore osv.

Jeg har også haft ultradygtige kolleger undervejs, fået god sparring og lavet masser af sjov og ballade online og off-line og jeg har sidst, men ikke mindst haft gode partnerskaber med både Thomas Madsen-Mygdal (som jeg ønsker alt det bedste med fortsat at forme Socialsquare) og Andreas Johannsen (som jeg er sikker på, at Klean bliver glade for). Socialsquare er efter min mening stadig en rigtig god idé – og jeg ønsker Martin Sønderlev og Magnus Christensson som indtræder i ejerkredsen – og resten af banden – alt det bedste fremover.

Min kalender er åben for kaffeaftaler og frokoster, så hold dig ikke tilbage, hvis du har projekter, ideer eller forslag til hvad jeg burde lave – giv mig et ring på 27291704 – eller send mig en mail på trinemaria@gmail.com – og følg også gerne med i mine nye gerninger på trinemaria.dk eller på twitter, hvor jeg jo er @trinemaria.

I går afholdt Socialsquare et lille møde om, hvad organisationer kan lære af TV2 Wikigate – og her er et par af pointerne.

Klassiske krisekommunikationspointer:
– Indrøm fejl – det går næsten altid galt, når man insisterer på, at man intet har gjort forkert
– Send de rigtige mennesker i byen, med den rigtige attitude
– Vær ydmyg og stil spørgsmål for at finde ud af, hvad folk er sure over
– Sørg for at få facts på plads, inden nogen lader sig interviewe

Klassiske journalistiske pointer
– Man skal ikke fabrikere fakta
– Hvis man alligevel gør det skal man selv fortælle det
– Det kræver talent at blande satire og nyheder (se The Daily Show)

Pointer som handlede om kriser på nettet:
– Twitter og Facebook er weblogs på speed
– Sæt monitorering op, så I kan følge jeres historie
– Nettet er et netværk af mennesker som linker/snakker
– Overvej, hvordan og om I selv kan/skal deltage
– Skriv blogindlæg/artikler med ny viden folk kan linke til
– Husk at det ikke er alle, der er digitale firstmovers
– Husk også at 2 mio er på Facebook

Pointer om Twitter:
– Sørg for at sagen kan opsummeres i 140 karakterer
– 100 mennesker med hver 500 = 50.000 mennesker
– Den der vælger #tag vælger vinklen
– Følg med – også mens du researcher!
– Brug twittersearch

Har du andre pointer om, hvad organisationer kan lære af sagen?

Dagens udgave af Go’morgen Danmark indholdt en undskyldning til Wikipedia:

Synes det var rart, at TV2 kunne indrømme en fejl og sige undskyld, så vi kan komme videre! 🙂

Og i morgen er der så møde i Socialsquare om, Hvad organisationer kan lære af #tv2wikigate – og jeg mener jo der er meget at lære – for eksempel at man ikke skal sende sin kommunikationsafdeling (her var det så redaktøren) i marken med en udtalelse om at der ikke er noget at komme efter – før man er helt sikker på at der ikke er noget at komme efter! 🙂

Der er tilmelding til mødet på Socialsquare weblog.

Og jeg er med – fordi jeg udtaler mig om Chris Anderson (chefredaktør på Wired og forfatter til “The long Tail“) – som er én af en stribe ikoner/superstjerner som portrætteres.

Malcolm Gladwell er en anden (og lad mig lige benytte lejligheden til anbefale hans seneste bog Outliers) og Thomas Friedman (The world is flat) en tredje. (Desværre kan jeg ikke linke – tror ikke artiklen er online).

Og som sædvanlig er jeg ikke ret vild med at være i avisen. Jeg synes ikke, det jeg mener, kommer ud som det skulle – heller ikke selv om jeg HAR talt med journalisten inden publiceringen! 🙂

For eksempel synes jeg, at jeg fremstår temmelig latterlig, når jeg i artiklen påstår, at der ikke er nogen der læser flere fagbøger end mig (sic!) og det jeg forsøger at sige, er jo bare at jeg da læser masser af fagbøger – og ikke kun sådan noget light-weight kondenseret Wired stuff!

Omvendt er jeg glad for, at jeg har fået et konkret eksempel (Skanderborg Kommunes idéoffensiv) ind, der hvor jeg skal fortælle, hvordan tanker og inspiration fra Wired/ Chris Anderson får betydning for mit arbejde i Socialsquare.

Jeg glæder mig i øvrigt til at læse Free, som er Chris Andersons næste bog om forretningsmodeller, hvor virksomheder giver noget (eller det hele) væk gratis. (Læs evt. artiklen fra Wired som er forlæg til bogen her).

Her til aften holdt vi et velbesøgt møde om Facebook i organisationer i Socialsquare. Formatet var som altid løst og med mulighed for at snakke sammen om udfordringer og tanker – og her er lige et par af de pointer jeg tog med mig:

Det er en udfordring at det ikke er klart, hvem der egentlig ejer de informationer man lægger ud på Facebook? På den ene side har der været mange udmeldinger om at Facebook insisterer på at de ejer alt, hvad man lægger ud – og på den anden side accepterer Facebook ligesom alle andre ophavsret.

Det er svært at finde ud af, hvordan man styrer, hvem man deler hvad med. De færreste har en egentlig opdeling – man starter som regel på Facebook med bare at få en masse venner og som en af mødedeltagerne i dag sagde, så er det ligesom om man pludselig er kommet langt ud over en grænse, man ikke anede man havde – og man kan ikke lide at slette folk – når man først er blevet venner.

I forhold til at bruge Facebook til noget der har med arbejdet at gøre, så mente de fleste af vores gæster at Facebook egner sig bedst til dialog, til noget der opfattes som hyggeligt eller noget man er sammen om. De fleste af vores gæster ville nok vægre sig ved at Facebook pludselig blev sådan et sted med nyheder fra organisationen – eller links til tunge informationer. Facebook egner sig dårligt til envejskommunikation.

Synes det var et supermøde og der dukker sikkert flere pointer op i løbet af de kommende dage.

Hvad er dine tanker om Facebook i organisationer?