I denne uge er Snapchat på forsiden af Bloomberg Business Week med overskriften “Erasable You” og hele fidusen er at du med SnapChat genvinder kontrollen over, hvad internettet husker om dig.

Snapchat er en app til din telefon, som du kan bruge til at dele billeder med dine venner. Men billederne er ikke evige. Tværtimod forsvinder de efter ganske få sekunder (du indstiller selv tiden) og du kan være sikker på at billedet forsvinder, når det er set – for det er hele meningen.

Og Snapchat er i vækst. Der sendes over 50 mio Snapchats om dagen. Facebook har lavet en feature der hedder “Poke” med nogle af de samme muligheder for at “slukke” – og også tjenesten Wickr tilbyder dig mere kontrol med din data-historik.

Jeg er sikker på at debatten om, hvorvidt det er rimeligt at man ikke kan glemmes og at man ikke kan starte forfra på en frisk vil blusse op med jævne mellemrum – og mit synspunkt er at vi som forbrugere i nogle sammenhænge skal have lov til ubemærkethed – og jeg er sikker på at tjenester som tilbyder at du selv kan bestemme mere over, hvilke af dine meritter der ligger online til evig tid, går en lys fremtid i møde.

Det betyder ikke at Snapchat er det nye Facebook, det betyder bare at formatet, muligheden for at dele billeder der IKKE skal kunne holde til evig tid, efter min mening har en god chance.

Tom Jensen fra Berlingske har skrevet et blogindlæg om rapperen Kidds udtalelser om Pia Kjærsgaard, med en vinkel der hedder at unge støtter Kidds udtalelser på Twitter.

I den forbindelse har han lavet en søgning på Twitter (ikke svært, han har bare søgt på @ungekidd) for at se, hvad dem der følger @Ungekidd på Twitter, mener om sagen. Og i hans skærmbillede i blogindlægget kan man så se navngivne twitterprofiler, som i varierende grad støtter Kidd, forsvarer ham – og mener, han bare siger, hvad alle tænker.

Jeg tør godt afsløre, at jeg har en farmor-attitude til grimt sprog. Jeg synes det betyder noget hvilke ord man tillader sig at bruge om andre mennesker og jeg er gammeldags, når det gælder respekt – også for politikere man ikke er enig med. Det er bare ikke det mit blogindlæg handler om! 🙂

Spørgsmålet der poppede op var, om Tom Jensen kan tillade sig at klippe samtaler ud af Twitter og lægge dem ind som illustration i et blogindlæg?

Blandt nogle af dem jeg følger på Twitter, kom der denne debat ud af det:

Så skal man egentlig sløre deltagerne i en samtale på Twitter i et skærmdump?

Jeg tror ikke, man skal juridisk? Twitter er som Tom Jensen siger helt åbent og det man skriver, kan ses af alle – uanset om man føler, man sidder i en lukket boble eller ej. Og det lærer man jo som Tveskov er inde på, aldrig at forstå, hvis man aldrig oplever, at tweets cirkulerer og lander steder de ikke var tiltænkt?

På den anden side synes jeg, der er en ufølsomhed i bare at udstille mennesker, som måske ikke har tiltænkt deres samtaler til min sammenhæng? Jeg er opdraget med at kommunikation afhænger af det sociale rum og derfor synes jeg ofte, det er ufuldstændigt at tage tweets eller statusopdateringer ud af rummet for at pege fingre?

Jeg gør selv meget ofte (men ikke altid) det, at jeg slører de mennesker og samtaler som jeg ikke selv deltager i. Hvis jeg finder gode eksempler på folk der er stiktossede på en virksomheds væg på Facebook, så beholder jeg måske fornavnet, men slører billede og efternavn – for jeg ved jo godt, at vreden ikke er lukket ud for at mine studerende skal sidde og analysere den.

Hvis folk derimod skriver noget sødt, smart eller klogt – eller hvis jeg selv kender dem, der skælder ud og taler dunder, så forekommer det mig mere naturligt at lade dem stå utilslørede?

Hvis du bruger eksempler og skærmdumps, hvad gør du så – slører eller viser frem? Og hvordan afgør du, hvornår hvad er passende?

Update: For en god orden skyld – jeg synes det er nemmere med Facebook venner – fordi der er tilliden jo kun til dem der er accepteret som venner. Jeg ville aldrig bruge debatter med nogen form for kontroversielt indhold fra mit feed uden at sløre identiteter. Men virksomheders sider – inklusive det folk skriver der – er jo åbne?

Så skete det. Jeg fik pakket min iPad ud af boksen og er klar til at dele et par førstehåndsindtryk.

Den ER flot, slank, let og pæn. Det er en oplevelse at have en iPhone-skærm i den størrelse i hånden. At forstørre billeder, at se på kort, at surfe YouTube, at se film og jeg er ikke tvivl om, at det at læse, se, modtage, indtage, konsumere bliver dejligt – og når det gælder om at lade sig opsluge af en god omgang surf and fun på nettet i et rum med god solid wifi, så har jeg landet det ultimative device! 🙂

Men jeg er meget i tvivl om, om jeg vil skrive ret meget med det indbyggede keyboard. Det virker ikke rart ergonomisk at sidde bøjet over padden gennem længere tid og lige nu og her har jeg også udfordringen med at æ å og ø ikke er default taster (måske findes der et dansk tastatur-hack, men jeg har endnu ikke fundet det?)

Derudover er jeg jo udfordret af at maskinen er wifi-afhængig. Det dejlige ved iPhonen er jo at jeg kan være på overalt med 3G og at jeg kan checke mail i toget, surfe og ikke lægger mærke til om der er net eller ikke på cafeer med mere.

Efter en lang weekend i London på konstant udsigt efter wifi (Jeps – jeg var asket ude – og jeg kom hjem i morges 6.30 og er lykkelig over at vi har en god ven som hentede os i Frankrig i går eftermiddags – på den måde tog det os bare 24 timer – og det er jo ingenting i disse slow travel tider!) er jeg ret sikker på, at det vil irritere mig, at jeg ikke er 3G kompatibel – men det kommer der formodentligt snart en løsning på! Af samme grund købte jeg en 16GB version (den mindste), for vi erkender herhjemme, at det sikkert bliver lidt sjovere med en dansk 3G version, når den lander!

Mht socialitet, deling og åbenhed, så er og bliver Apple jo en skandale. Alt hvad der skal ind på maskinen skal via Apples egen iTunes og Apps kommer kun fra deres lukkede og godkendte App-store. Men det vidste jeg jo i forvejen, så jeg nægter at pive over at være låst inde – det er prisen for det lækre design og jeg var endnu engang villig til at betale! 🙂

Der sendes milliarder af e-mails hver dag – og uploades tonsvis af billeder og den gennemsnitlige amerikanske internetbruger ser ca. 180 videoer på nettet om måneden – så her er en kort video med en masse opdaterede tal på deltagelse på nettet:

JESS3 / The State of The Internet from JESS3 on Vimeo.

Library of Congress har lagt en samling billeder fra 30erne og 40erne og 10erne ud på nettet, og de beder brugerne om at være med til at “tagge” (altså sætte nøgleord på) billederne.

De indrømmer tilmed at nogle af billedinformationerne måske ikke er præcise og korrekte, så de vil gerne have hjælp.

Og udover at det er vaskeægte brugerinddragelse vi ser her – så er der også nogle meget fascinerende billeder i mellem – og licensbetingelserne er dejligt åbne – på de fleste er der ingen kendte restriktioner:

Lidt i samme boldgade lukkede DR Bonanza i sidste uge op for en afstemning om, hvilke af deres guldklumper fra arkiver, der først skal ud i verden.

Man kan se 100 klip og stemme på 10 af dem:

Personligt var jeg lidt skuffet over udvalget – ville gerne have haft flere børneudsendelser og den slags med – men ok man skal jo starte et sted. Du kan være med til afstemningen her.

Nu venter vi så bare på Rigsarkivet 🙂