Vi var blevet lovet et oplæg om "funky medier", men det var vist ikke det oplæg, vi fik. Det gjorde ikke mig så meget, for jeg har aldrig hørt Jonas Ridderstråle før – og jeg synes hans oplæg var topprofessionelt, fantastisk timet og engagerende. Jeg synes ikke, der var så meget nyt i det, han sagde, men det gør det ikke mindre rigtigt.

Han tog udgangspunkt i ETBS – Expected Time Between Surprises, som han mente er faldet voldsomt.

• Disneyland er åbnet i Kina
• IBM har solgt deres computer-producerende enhed til en kinesisk konkurrent
• Frankrig beskyldte USA for arrogance
• Tyskland nægtede at gå i krig

Bare eksempler – men hvorfor får vi alle de overraskelser?

Individualisme – folk kan være, hvem de er – eller hvem de gerne vil være.

I Stockholm er 60% er singler – på Kungsholmen er det 80% – for et år siden kom det første supermarked for singler – pakkerne er mindre – og mængderne. Debenhams har særlige aftner for "single-shopping". Individualisme er her for at blive – og ingen grund til at være overrasket over, at det giver ændringer.

Kapitalisme giver også forandringer. Markeder er samtaler og markeder lever af informationer. Sælgere og købere udveksler informationer om, hvad ting må koste og der er fart på. Karaoke-kapitalisme kalder JR det:

Først køber du en øl – og så synger du Elvis – og det lyder frygteligt og så køber du en øl mere – og så tør du igen – og efter 6 øl så lyder du bedre – synes du selv. Faktisk synes du selv, at du ER "the king". Men sagen er, at i virkeligheden vil du aldrig blive en stor sanger af at kopiere andre. JR pointe er, at vores virksomheder og vores økonomi er skruet sammen af kopister – han nævner, at benchmarking – at du sammenligner dig med andre – aldrig vil få dig til at være forrest. At konkurrere ved at kopiere, er ingen god idé.

Forbrugerne kræver mere og mere – og det er naturligt i et samfund, hvor vi kopierer og hvor overraskelserne står i kø. JR tager en stribe eksempler for at vise, at man skal være unik – og forrest i sit marked for at være rigtig succesfuld – kopiering af andres ideer vil ikke gøre virksomheden attraktiv.

At være attraktiv
Darwin sagde at "Survicval of the fitttest", men også at man skulle være i stand til at "adapte" – og at man skal være attraktiv. Og det er vigtigt her. Udover at være smart, skal man også se smart ud – man skal gøre sig selv attraktiv for de mennesker, der skal sikre, at man lever videre. For mænd er det kvinder og for virksomheder er det kunderne!

JR taler om BMW som et eksempel – de bruger tid og penge på tilsyneladende meningsløse ting som dørenes lyd og duften i kanbinen og det gør, at de har højere omkostninger end konkurrenterne, men dert handicap bliver også deres fordel – fordi det er det, at de hænger sig i detaljer, som gør dem attraktive for kunderne.

Glem alt om reengineering – og tænk istedet på re-energizing!
Virksomheder er blevet mindre – de har outsourcet og rationaliseret og skåret til benet – og de er nået dertil, hvor der kun er kloge hoveder tilbage. Reengineering er ikke nok – vi skal til at lave re-energizing – det nye paradigme bliver i følge JR psykologisk – handler om at få energien tilbage i virksomhederne.

Arbejdsrelateret performance
28% af den arbejdsrelaterede performance kan i følge JR forklares med erfaring og uddannelse – men 38% kan forklares med tillid (selvtillid, tillid til virksomheden osv.) og faktorer som optimisme, ukuelighed og håb.

Og hvor meget tid og hvor mánge penge, bruger vi på at få de her ting ind i organisationen?

Hire for Skill – or hire for Will?
Der er forskel på, hvad man gerne vil og hvad man har evnerne til. Vi hyrer folk for deres evner, men ikke for deres vilje. Så udfordringen er, at finde de mennesker som både har evner og vilje og at gøre dem til en stamme, et fællesskab – en gruppe af samarbejdende individer.

Og hvor finder vi de bedste fælleskaber og de tættest knyttede netværk? I religioner – er JRs svar – og han mener derudover, at der er 7 elementer i religioner, som også bør være i virksomheder

Ideologi – der er en drøm – viser et billede af Martin Luther King – og forklarer, at han ikke sagde "I have a business plan" – fordi en drøm er et billede og et smukt billede, som man kan vælge at tro på. USA er en drøm og vi kan alle blive amerikanere – men vi kan ikke blive danskere eller japanere. Er din virksomhed en drøm? Hvis ikke – hvorfor så ikke? Men husk – hvis din virksomhed er en drøm, kan man også være imod den!

Historier – der er historier om virksomheden. Og historierne bliver spredt, uanset om du vil være med eller ej – og uanset om virksomheden deltager i samtalen eller ej. Sådan er det i en verden med 40.000 nye blogs om dagen. Der er stor konkurrence om opmærksomheden.

Ritualer – hvem og hvad fejrer I i jeres virksomhed og hvordan gør i?

Værdier – hvilke grundværdier har virksomheden?

Masters of mistakes – hvis du ikke har lavet nogle fejl, er du ikke eksperimenterende nok! JR bruger hæren som eksempel, hvis en soldaat er blevet såret (han har lavet en fejl) bliver han lappet sammen og får en medalje. Hvor mange folk i salen har lavet strategiske fejl og fået en medalje? Ingen – og det er en katastrofe. For hvis man ikke får ros for fejl, holder man op med at prøve. Det skal ikke være så risikabelt at løbe en risiko – for så sker der ingenting.

Oplevelser – hvodan lugter, lyder og smager din virksomhed. Er oplevelsen anderledes end andre oplevelser med andre virksomheder? Oplevelser skal for eksempel designes specielt til kvinder – og ikke bare laves lyserøde. De skal tage hensyn til at vi er forskellige! Lyd var et eksempel. JR fortalte at undersøgelser viser, at kvinder kan lide 50% af det lydniveau som mænd synes, er helt ok! Vi har også forskellige indkøbsstrategier. Opgaven lød "Køb et par bukser i Gap": Mand brugte 6 minutter og 33 dollars. Kvinden brugte 800 dollars og 3 timer – fordi hun lige så et par andre butikker på vejen og drak kaffe med en veninde.

Ting – Viser et grimt billede af cybicles. Omgivelser og ting betyder noget for vores mentale velbefindende.

Strukturer – lad være med at bruge konsulenter, som står i telefonbøger, som dine konkurrenter også har adgang til. De bruger de samme bøger med de samme strukturer som alle andre. Michael Porter og Philip Kotler. Det giver i følge JR ikke konkurrencefordele, at bruge de her modeller. Skab dine egne strukturer.

Vær dig selv og dyrk forskellighederne og afvigelserne
JR viser et billede af en flok "suits" fra 50erne. Vi har fjernet alle afvigelserne. Vi ville gerne professionalisere og gjorde alle fuldstændig ens i processen. Alle svagheder blev normaliseret og formet til middelmådigheder. Og det er ikke fra de her personer (en flok jakkesæt) at forandringen kommer. De her mennesker vil ikke komme til at levere morgensdagens produkter til forbrugere, som er individualister.

Alle de mennesker, som gør en forskel, er afvigelser – vær et rigtigt billede af dig selv – ikke en kopi af nogle andre – vær anderledes – skil dig ud, som dig selv! Brug friheden, som er overraskende og skræmmende – brug den til selv at være overraskende og skabe overraskelserne – og hvis du falder på vejen, så rejs dig igen og start forfra.

Og sådan slutter "opsangen" fra JR – og dermed også konferencen.

Dagens indlæg på New Media Days konferencen fredag handlede meget om mobile enheder og om spil – og ingen af delene har min store interesse. Jeg valgte derfor at bruge et par timer fra 13:00 – 15:00 på at deltage i en ekstrasession med forfatteren John Thackara, som holdt oplæg om socialt design torsdag. Torsdag skrev jeg, at han ikke rigtigt kunne engagere mig – fordi skiftet fra teknologi til social praksis, var for svært at engagere sig i.

Valby Station som social oplevelse
Fredag fik jeg mere ud af øvelsen. Opgaven var at redesigne den sociale oplevelse af Valby Station. Kort løs opgaven sådan her:

1. Lær af det der sker i forvejen
2. Lav en liste over situationer, som det er muligt at forbedre
3. Vælg én af dem
4. Lav et storyboard over en ny service eller situation

Og vi startede derfor med at gå ned til stationen og gå rundt og se på de sociale oplevelser, de artefakter som findes på stationen og de muligheder for forbedringer, der kunne være. Plakater med informationer, info-standere, brochure-stativer – pludselig så vi en masse ting, som var ret informative i forhold til den sociale oplevelse af sådan en station.

Ophold på stationen foregår stående
Der var for eksempel næsten ingen, der sad ned på de bænke, der er sat op. Folk foretrak at stå og tale sammen – også når de stod længe og snakkede.

Informationer er spredt
Vi så en lærer med en skoleklasse, som skulle finde nogle togtider og som styrede mod en plakat – vi så folk kigge på skærme og ordensregler (og snakkede om at det kunne være smart med sådan en service, hvor man satte sin mobiltelefon til at "logge ind", når man steg ombord på toget – så kunne ens venner se, at man var der, og man kunne finde venner i samme tog, hvis man gerne ville det – lidt som man kan se ens venner på Messenger)

Lokalområdet Valby
Der var heller ikke meget information om Valby på stationen. Der var ingenting til at give tilrejsende informationer om, hvad det her er for et lokalområde – eller en lokalhistorie. Fint for de lokale, som allerede ved det hele – men mindre fint for en forbipasserende, som måske skal vente her på næste tog – eller som har en time inden han skal være til et møde?

Et rum til bumserne i Valby
Vi lavede en meget lang liste over ting, der kunne forbedres. På vej hjem snakkede jeg med et par andre deltagere om, at man kunne lave et rum for "bumserne" inde på selve stationen. Det er koldt at sidde ude om vinteren og de hører jo alligevel til ved en station. I stedet for at tro, at man kan fjerne problemet eller få det til at gå væk, kunne man jo gøre det til en naturlig del af stationen – give dem deres eget rum – gerne med lys, glas og transparens, hvor de kunne drikke, ryge og råbe!

Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal mene om det – synes på den ene side, at det var en interessant tanke bare at give dem noget mere plads – i stedet for som nu at holde dem ude og lade som om, de ikke findes, men jeg synes også, at det i forvejen er en uinviterende oplevelse at gå gennem stationen. Valby station er virkelig ikke et sted, der inviterer til ophold eller pause – (Og man har jo ofte en ufrivillig pause på sådan en station). Og så ved jeg altså ikke lige om et sted til lokale fyldebøtter gør sagen bedre?

Cykeltyveri og cykelparkerings-kaos – nej tak!
Da vi kom tilbage til Nordisk Film arbejdede vi intenst videre med en enkelt af vores ideer – nemlig en cykelparkeringsservice, hvor man kan aflevere sin cykel om morgenen (uden selv at skulle lede efter parkering eller et ledigt sted i det to-etages cykelstativ som findes ved stationen) og hente den igen om eftermiddagen – lappet, pumpet og måske lastet med dagens indkøb.

Man kunne også forestille sig at cykelparkeringsfolket hentede børn i børnehaver/vuggestuer mm, så man egentlig bare skulle køre sin fuldlastede cykel hjem efter endt arbejdsindsats?

Måske kunne man også vælge at leje sin cykel ud i løbet af dagen? Eller i princippet slet ikke eje cyklen selv, men bare få en cykel udleveret, når man skulle hjem eller ud – og hvis servicen fandtes ved alle stationer, så slap man for at gå langt, og tage taxa eller bus ved fremmede stationer!

Selvfølgelig er det en svært realiserbar idé – som kræver at man indtænker den eksisterende infrastruktur – Måske kunne en cykelsmed i nærheden af stationen drive servicen – og måske kunne de der lokale bumser så hjælpe til med at ordne og passe cyklerne – eller hente indkøbene og pakke dem i cykeltasker?

Teknologi i oplevelsen
Og teknologien, hvor blev den af? Dels kunne man have RFID-tags på cyklerne, så de var lette at finde. Vi opfandt også en cykelautomat (som minder lidt om en flaskeautomat), hvor man stiller sin cykel ind og trykker på en knap, så bliver den kørt på fjernlager og når man kommer retur, så trykker man sin kode og vupti, så kommer den tilbage igen! Derudover kunne man jo forestille sig at man havde en smart telefon, som kunne fortælle cykelservice-manden, at nu var man der om 10 minutter – og derfor skulle han køre ens cykel frem – eller at man kunne programmere køleskabet til at sende indkøbslisten direkte til det her sted.

Under alle omstændigheder var det skægt at bruge et par timer på at "se" et fysisk sted på en anden måde end når man bare moser igennem for at komme fra A til B – og det var sjovt at arbejde sammen om idéudvikling og historien om, hvad der sker i sådan en cykelservice i løbet af en dag:

Her er John Thackaras liste over teknologier til samarbejde:

• Comparing
• Exchanging
• Synchronizing
• Sharing
• Ranking
• Guaranteeing
• Sheltering
• Incubating
• Trackning
• Moving
• Shielding
• Locating

MTVs Henrik Werdelin (HW)var på scenen fredag formiddag på New Media Days. Dette er mine noter og et par reflektioner over hans indlæg.

HWstarter med at fastlå, at MTV ikke længere udelukkende fokuserer på musikvideoer – istedet forsøger de at være storytellers – at fortælle de gode historier – og de digitale formater giver nye muligheder for de kreative hos MTV for at fortælle nye historier.

Henrik Werdelin viser en video om MTV- og den overbeviser som sædvanlig publikum om at MTV er virkelig gode til at klippe en fortælling sammen, hvor det fremstår som om, det var takket være dem, at muren i Berlin faldt og at det er takket være MTV at verdens problemer sættes i fokus og løses 🙂
Manipulation med følelser – men fantastisk dygtig manipulation er jo heller ikke at kimse ad – og det var en flot film, med god lyd og sjove, hurtige klip fra dengang der var musik til.

Teknologi er uinteressant – det er stemning og socialt ingeniørarbejde, der betyder noget
HW fortæller, at det ikke er teknologien der er interessant i forhold til de unge – det interessante er social engineering. At bygge en natklub er nemt – at fylde den med de rigtige DJs og den stemning, der trækker masser af folk til, er det svære!

Man skal i følge HW have noget, man gerne vil sige – de unge er så vant til alt det reklame-ævl og marketing-lingo – de vil gerne have indhold – at det handler om noget. Jeg synes MTV handler mest om MTV, men jeg vedkender mig også gerne, at jeg ikke er helt ung længere – og det er meget muligt, at de unge falder for, at MTV laver kampagner om kvinders rettigheder eller murens fald, men jeg indrømmer, at jeg har mere end svært ved at opleve det topkommerceille MTV som politisk aktør, som forandrings-agent eller som ret meget andet end underholdning?

Henrik Werdelin fortæller, at MTV er det medie/brand, der bruger allermest på at snakke med forbrugerne i folkusgrupper og lave markedsanalyser for at forstå deres brugere.

Nogle ting er altid det samme – teenagere får stadig bumser 🙂
Henrik Werdelin er træt af trends – han synes, det er vigtigere for MTV at holde øje med de ting som ikke ændrer sig – at unge stadig kæmper med at finde deres identitiet, de søger fælleskab osv. – de er også uden respekt for deres forældre og vilde med luksus (men sådan var det også i det oldgræske samfund – Werdelin har et citat med fra Sokrates, som hele salen morer sig over)

De unge er også globale – og meget ens verden over – og samtidig meget forskellige – meget individualistiske. De bruger ekstremt meget tid på deres virtuelle identiteter – de spiller spil, hvor deres karakter på nettet er ligeså kompleks og ligeså vigtig som deres virkelige identitet.

Mig-generationen
De unge har fået at vide hele deres liv at de er fantastiske – og de tror derfor, at det passer. Det betyder, at hvis noget omkring dem ikke fungerer, så er det omgivelserne, der skal laves om, for de unge er jo selv perfekte – og problemet kan ikke komme fra dem! MTV arbejder med denne trend ved også at snakke med teenagernes forældre og forstå, hvad der driver dem.

Korea og telefoner
Henrik Werdelin har taget en video med fra Korea – som er rasende interessant og som endnu engang viser, at vi kulturelt lever på en anden planet end koreanerne. 78% af befolkningen har en mobiltelefon – som kan alt muligt andet – udover at lade dem snakke sammen. I Korea udkommer nogle musikvideoer først på mobiltelefonerne – og alle bruger telefonerne – både ude og hjemme og til tv og musik – men også som adgangskort til undergrundsbanen og som kreditkort og som vejviser (GPS) – og der er sattelit-adgang til masser af tv-stationer og masser af tv-programmer. Derudover bruger de telefonerne sammen – til kommunikation, men også til at sende signaler om, hvem de er og hvad de synes er smart.

De unge er blevet mindre interesserede i teknologi. Hvis det ikke er brugervenligt gider de ikke. Det skal være helt enkelt at gå til – og der skal være digital DNA i det (Hvad er digitalt DNA? Jeg har hørt det andre steder, men jeg forstår stadig ikke, hvad det er?). Hvis man kigger på en iPod, så har den i sig selv en historie – man har lyst til at fortælle, hvordan den var, da den var lille! (og det har så noget med DNA at gøre?)

Online-gaming i Korea
Koreanerne er vilde med computerspil og de har publikum – de viser computerspil i tv (24 timer i døgnet) og afholder turneringer i store sportsarenaer med tusindvis af fans og sponsorater – og for eksempel er det mere populært end MTV i Korea – og MTV går nu ind i det marked selv. Henrik Werdelin fortæller, at man ikke skal undervurdere det her marked.

Fremtiden for MTV

• Video on demand – via nettet
• Mobile tv-kanaler – 25 kanaler ude i slutningen af 2006
• Virale produkter

Derudover vil MTV lave tv, hvor seerne deltager og hvor seerne selv kan lave et indslag og få det vist på en af MTVs kanaler. MTV laver derudover spil, hvor man bruger sin mobiltelefon til at spille med – og også nogle, hvor deres unge publikum kan bidrage med nye regler eller ideer i spillet.

Spørgsmål fra salen
Tim Frank Andersen som styrer spørgsmål og svar efter seancen mener, at det er ærgerligt, at politikerne er gået – de kunne have lært noget.

Jeg spørger Henrik Werdelin om, hvordan de oplever engagementet fra brugerne, for jeg har under hele konferencen hørt folk fortælle mig, at man ikke kan få folk til at deltage! Så hvad gør de anderledes hos MTV – siden de godt kan få de unge til det? HW svarer, at det ikke er fordi, de gør det så meget anderledes eller bedre end andre – det er nok mere det, at de bare gør det – og så medgiver han, at de selvfølgelig har den fordel, at med 100 kanaler verden over, så kan de teste noget i ét marked – og så flytte det ind på de andre markeder, hvis det virker!

Igen hører jeg, at det der skal til, er eksperimenter med brugerinddragelse – og Henrik Werdelin fortæller også efterfølgende, at han selvfølgelig er en del af en meget stor virksomhed, hvor der er "play-money" altså penge til at teste ting. Derudover læser han blogs og følger med de steder, hvor han skal følge med – og fordi MTV generelt forsøger så voldsomt at forstå deres kunder, tager de måske ikke lige så meget fejl som så mange andre, siger han.

Henrik Werdelin fik også spørgsmålet om, om vi skal regne med at udviklingen i Korea kommer til Danmark – og han svarer meget ærligt, at han ikke ved det – og at han bruger meget tid derude, netop fordi han ikke rigtigt forstår det, der sker. Han tror, at mediebrugen vil komme, men også at kulturforskellene er meget store, så vi vil formodentlig bruge teknologien til andre ting herhjemme.

Et spændende indlæg, men det var svært for mig at tro, at fortællingen om MTV, som organisationen der laver kampagner for at forbedre verden, er andet og mere end netop det: En fortælling! Jeg har svært ved at opleve MTV som en slags ny, lidt smartere Greenpeace – jeg synes MTV altid har været oprørsk på den måde, at de er ligeglade med om forældregenerationen og undertegnede forstår, hvad der foregår  – og kommerciel helt derud, hvor de også er ligeglade med om deres fortælling er god eller dårlig for noget som helst andet end bundlinien!

siger Holger K Nielsen fra SF her på andendagen af New Media Days. Han advarer imod, at vi bliver for nationalt sindede i vores syn på udviklingen af DR og medierne i det hele taget. Vi må se i øjnene, at det fremover bliver sværere at samle danskerne – uanset, hvilke programmer vi taler, mener han.

Det gør det for mig at se endnu mere relevant, at vi skal have medierne til at tænke i fællesksaber og communities. Jeg hørte lige en podcast med et interview med Jonathan Schwartz fra Sun Microsoft – (intervieweren er Quintin Hardy fra Forbes Magazine)  – og JS siger, at han er helt sikker på, at folk ikke vil betale for hverken indhold eller adgang. De vil betale for at være en del af et fællesskab – et community. Han snakkede blandt andet om, at eBay har fanget det – deres væsentligste asset er ikke auktionerne eller for den sags skyld Skype – deres væsentlige assett er det fællesksab der opstår mellem folk som bruger deres service og som er med til at udvikle deres service.

Så handler diskussionen på scenen igen lidt om penge – det er jo altid politikeres primære omdrejningspunkt – for de fører realpolitik og skændes altid om, hvem der er mest ansvarlige for landets samlede økonomi. Oppositionen har pengetræer i baghaven og regeringen har ingen og blablabla.

Jeg skal tilføje, at jeg er sprunget ind midt i samtalen – og måske har alle de store visioner været der, men jeg var lige nødt til at arbejde lidt, inden jeg tog hjemmefra – så det gik jeg glip af. Jeg ved at sessionerne kommer til at ligge på nettet efterfølgende (jeg opdaterer med et link, når jeg senere finder dem) og så må jeg jo se debatten der – og se om jeg kan udvide denne post med guldkorn om visionerne for fremtiden.

Næste blogpost kommer til at handle om "De Unges Medier ifølge MTV" – og sessionen starter kl. 11:00.

Update: Lasse spurgte til tidspunkter – jeg beklager at jeg har været ofline, men jeg løb tør for strøm – og sad ikke det ene sted i salen, hvor der er en ledning 🙂 Nu har jeg fundet strøm og blogger derfor igen.

Mere update: Jeg skriver og redigerer lidt i dette indlæg undervejs…

Tidspunker følger af programmet for konferencen – og lige nu er der medietopmøde, hvor en stribe topchefer fra Tdc, Jubii, Berlingske, IO Interactive og DR snakker om fremtiden.

Jeg blogger det sådan lidt løst – jeg ved det lyder skævt, men jeg er simpelthen ikke ret sikker på at TDC og Jubii og Berlingske kan fortælle mig ret meget om, hvad mediebranchen lever af om 10 år – det er temaet for paneldebatten.

Berligskes direktør siger at det er svært at skabe entreprenør-ånd i en virksomhed, der er 250 år gammel. Det er, fordi de holder deres ansatte i alt for kort snor, tror jeg.

De fleste unge ansatte man møder på tomandshånd til sådan en konference – eller andre steder – vil jo gerne en masse forandringer, men oplever at strukturerne i virksomhederne smadrer alle forsøg. Enten er cheferne i vejen – de er enten for gamle og fuldstændigt hægtet af – bange for at indkassere nederlag. Eller også har de ingen penge og et eller andet sygt budgetsystem (det groteske er at de penge, de bruger på at lave et økonomistyringssystem, kunne bruges til at lave 10 eksperimenter med nye formater), som gør, at de hverken kan sprælle eller ånde. Og så gør man som de andre i virksomheden, man resignerer, afleverer sit content og glæder sig til det snart er juleferie! Og når jeg møder folk på 30 år, som forklarer mig, at det ikke kan lade sig gøre at komme igennem med forandringer: "fordi jeg må forstå, at medie X er en stor, tung virksomhed", så bliver jeg virkelig urolig for kreativiteten i medievirksomhederne.

Et lille forslag: Prøv at gøre som Google. Giv medarbejderne 20% af arbejdstiden til at arbejde på deres egne projekter – og lav en stramt styret projekt-godkendelsesproces, så ideerne får kritik, modstand, men så de gode ideer også får lov at videreudvikle sig. Dels vil det tiltrække alle de spændende unge mennesker – dels vil det gøre plads til flere eksperimenter – og i forrige panel jeg deltog i (om dagbladenes fremtid) havde iværksætteren Morten Lund  fra Bullguard den fantastiske pointe, at det her også drejer sig om vedholdenhed. De store mediehuse skal delvist se sig selv som entreprenører, som skal ud, hvor de ikke har været før. Og at gøre det rigtigt kræver også held, sagde Morten Lund og derfor skal man turde sætte skibe i søen hele tiden, prøve mange nye ting – og så kassere det, der ikke virker.

Journalister er ikke ret åbne for forandringer. Jeg ved godt det er et meget provokerende og generaliserende udsagn, som ikke er spor retfærdigt, men mange journalister er "fagnørder". De sidder fast i forestillingen om, at medier er indhold (som skal have kvalitet og som derfor skal leveres af dem selv) og at internettet handler om teknik

Naja (som er panelets moderator og fra DR – beklager jeg fik ikke fat i efternavnet) fortæller, at en professor hun havde på handelshøjskolen sagde, at internettet kun ville blive for nørder og universitetsprofessorer – der var en del hype om det mente han, men det ville nok gå i sig selv igen.

Det sjove er, at jeg lige har hørt en journalist sige nogenlunde det samme om weblogs. Det gider folk ikke deltage i – de kan ikke finde ud af det, det er kun samtaler for nørder (det er så mig og dig, der læser det her!).

Og om 10 år kan vi så se, hvad der er sket.

Janos Flösser fra IO Interactive sagde lige, at folk ikke vil undvære deres aviser og at det er fordi de bor i parcelhuse og skal bruge noget at tænde op i brændeovnen med 🙂

Gæt en fremtid
Nu leger vi tipskupon – det er ret sjovt, at se at panelet ikke er enige i spørgsmålene. Lige nu snakker vi om, om omsætningen i den danske spilbranche har overhalet omsætningen i den danske filmbranche om 10 år? jeg siger ja – og det gør Janos Flosser fra IO Interactive selvfølgelig også – de fleste andre mener nej.

Kenneth Plummer siger, som den eneste i panelet ja til, at reklameomsætningen på internettet er større end på tv om 10 år – og jeg er igen enig med panelets ensomme ulv. Vi har lige set en undersøgelse fra Greens, som viser, at danskerne selv regner med, at internettet bliver det vigtigste medie i deres liv i fremtiden – og vi har hørt tyve gange i dag., at i fremtiden som er lige om hjørmet kan folk selv vælge, hvad de ser på tv og hvornår! Så hvor mon reklamekronerne så er?

Det var hyggeligt og en skæg idé med den tipskupen, men som ventet var det ikke her man fandt forandringens vinde – og der blev ikke tid til spørgsmål fra salen – med det resultat at topcheferne valgte ikke at udnytte, at de foran sig måske havde en hær af innovationslystne og teknologiinteresserede mennesker, som måske kunne have givet dem gode tanker med hjem? Jeg ved, at det er en hård udlægning, men helt ærligt kunne jeg jo ligeså godt have set debatten på internettet? Der var ikke ret meget deltagelse forbundet med tilstedeværelsen på konferencen

Jeg fik som deltager langt mere ud af paneldebatten i eftermiddags, hvor Berlingske, Nordjyske og Morten Lund snakkede om dagbladenes fremtid. Formatet var lagt an på samtale – og Claus Sølvsten gjorde et godt arbejde med at styre snakken – og der var mange spørgsmål og svar fra salen – og stemningen var foreløbig den bedste på konferencen – efter min mening. Morten Lund var et skævt valg, men han fik alligevel sagt nogle gode ting, om at de skal holde op med at tro, at det er så svært – det er bare at gøre det!