Jeffrey, Jacob and Jake fra skinnycorp.com – full service web-virksomhed – som hellere ville lave fællesskaber – så de besluttede at skille sig af med kunderne og koncentrere sig om at lave t-shirts og fællesskaber.

Viser billeder fra deres kontorer, som ligner reklamebureau – ser hyggeligt og afslappet ud. Man skal være god til at arbejde som ansat – men man skal være mindst ligeså god til IKKE at arbejde!

T-shirts
Threadless.com er en t-shirt virksomhed. Man henter en skabelon – og laver et design – og så stemmer brugerne om bedste design og vinderen får 2000 dollars for sin t-shirt.

150 designs om dagen.

6 vindere om ugen – og 4 genoptryk af gamle t-shirts – og de sælger ca. 60.000 t-shirts.

Threadless var demokratiserende i starten – der var 10 designere der kunne leve af at lave t-shirts inden threadless – nu er der mange flere, men de dygtige designere får bare mere opmærksomhed, vinder oftere – og derfor sker der igen en hierrarkisering – som man ikke støtter aktivt fra skinnycorp, men som ganske enkelt indtræffer automatisk.

Det der driver designerne er ikke pengene, men opmærksomheden og anerkendelsen.

Mønstre og slips
Naked and Angry er et andet projekt. Man sender mønstre ind – og de laver slips af mønstrene – og tasker og tapet med mønstrene.

Extra Tasty
Extra Tasty er en side, hvor man kan indsende drinks-opskrifter – der bliver lavet afstemninger om bedste opskrifter og så kan brugerne indtaste indholdet fra deres barskab – og få forslag til, hvad de kan lave.

Denne tjeneste kan også bruges med mobiltelefon – og man kan få en sms hvis man er på en bar og ikke ved, hvad man skal drikke!

Ingen forretningsplan
De ting skinnycorp laver er ikke særligt strømlinede men de har 4 læresætninger

Allow your content to be created by its community
Put your project in the hands of its community
Let your community grow itself (ingen viralmarkedsføring – kunderne anbefaler til hinanden)
Reward the community that makes your project possible (i starten fik brugerne 50 dollar – nu får de 2000 dollar for en t-shirt)

Teo Härén fra intersting.org taler om at hovedudfordringen er: Hvem er kunden? Hvem er virksomheden? Hvad er en virksomhed?

Teo var i Sri Lanka i julen og han svømmer i poolen – han starter med at svømme frem og tilbage, men der er kun sol i den ene ende af poolen og han begynder at svømme på tværs af bassinet. En tysker ved pool-kanten kommenterer det og vil have ham til at svømme “ordentligt” og “rigtigt” – og da Teo forklarer at han nyder solen, siger tyskeren: “I don’t care – you are annoying me!”

Teos pointe er at sådan er mange mennesker – de er tyskere – forstået som traditionalister, der synes at nyt ting og anderledes måder er irriterende eller ligegyldige!

Intersting.org har i dag 13.000 medlemmer af netværket – og meningen er at dele ideer og viden med hinanden.

For 50 år siden var det kun chefen og produktudvikleren der måtte have ideer.

For 10 år siden begyndte man så at involvere receptionisten og rengøringskonen.

Men hvorfor ikke tage alle kunderne med også – og få endnu flere ideer at arbejde med? Eller hvad hvis man også tog dem med som IKKE er kunder – som har fravalgt at være kunder. Måske har de de allerbedste ideer.

Hvordan fungerer interesting.org?
Det virker sådan her. Man sender et problem og en pose penge til interesting.org – som sender problemet ud i deres netværk af 13.000 kreative mennesker – og får ideer tilbage – intersting.org sorterer ideerne og sender de gode (10%) til virksomhederne.

Teo har læst 30.000 ideer igennem – og sorteret 90% fra.

Når Teo/ intersting.org har sorteret ideerne og sender 100 af dem til virksomhederne – er der stadig 90% der er crap – men de sidste 10 ideer er anvendelige – og pengene sendes så til de 10 personer der har fået de 10 ideer som ender med at blive antaget af virksomheden.

1 mio kroner til 1000 mennesker i løbet af 5 år.

Amatører eller professionelle
Apropos spørgsmålet om, hvorvidt man er amatør eller professionel – Alle de her mennesker med ideer er professionelle ifølge Teo – bare ikke nødvendigivs ansatte i den virksomhed de har problemet. Teo fortæller for eksempel at Steve Jobs flyver British Airways – og kan hjælpe dem med input – og selv om han ikke er inde i flybranchen er han alligevel ingen amatør.

Ideer til en bog
Teo var med til at skrive en bog om børn og kreativitet og fik 1000 ideer fra netværket – og 50 af dem kom med i bogen. De kom også på titelbladet og modtog 5 bøger og 1000 kroner. Det sjove er så, at der er flere af dem som har købt bøger for mere end 1000 kroner, så intersting.org tjente penge på at have netværket med i processen!

Fagforeninger og forbrugere
Fagforeninger kan strejke og gør det, men er underlagt regler
Forbrugere kan også strejke – lade være med at købe cheeseburgere før prisen bliver sat ned – eller de kan arrangere at gå langsomt ombord i flyvemaskiner indtil prisen bliver sat ned – og magten skifter stille og roligt over til kunderne, som ikke er underlagt regler. De kan strejke for evigt, hvis noget ikke passer dem.

Er det sandsynligt? Måske ikke, men virksomhederne er nødt til at forholde sig til, at magten skifter.

Jean K. Min taler om “The End of 20th Century Journalism – Every Citizen is a Reporter”

Hjørnestenen i OhMyNews er, at alle er journalister.

Viser en video fra CNN som er en profil af OhMyNews

I Sydkorea har alle adgang til bredbånd

Et redaktionsrum vises – og vi besøger en lille selvstændig, som er reporter og som har skrevet om det hårde liv som selvstændig i Sydkorea.

De bruger ca. 150 historier om dagen – og de gode historier får 20 dollar og en mere fremtrædende plads på avisens hjemmeside.

Videoen knækker og Jean K Min tager over. Desværre er hans engelsk lidt svært at forstå, så jeg koncenterer mig primært om at lytte.

Massemedier fjernede muligheden for deltagelse/interaktivitet – og internettet har geninstalleret muligheden for at deltage.

Historierne fra OhMyNews spreder sig og får større og større betydning – deres historier samles op af andre medier – og af Google.

Alle er journalister – og der er ingen begrænsninger på formen – både faktuelle og personlige historier er i orden hos OhMyNews.

I dag er der 41.000 reportere
76% er mænd og 24% procent er kvinder
15% er funktionærer
7% er journalister
6% er små virksomhedsejere
5% er freelancere

Langt de fleste er unge – under 40 år

Hvorfor skriver de til OhMyNews

– For at blive set – de er garanteret at mange ser deres historie! 100.000 læsere er foreløbig rekord.
– Feddback – læserne kan skrive tilbage – op til 3.500 kommetarer til en historie
– Man er med til at ændre verden
– Man kan vinde 20.000 for den bedste historie, 10.000 for den næstbedste og 2.000.

Hvad skriver de om?
Dagligliv
klummer om politik og sociale forhold
Film og bøger
Mediekritik

Hver dag 200 historier – og ca. 70% af nyhederne på OhMyNews

Hvad med juridiske problemer?

Et eksempel: en reporter sender en historie om misbrug af ressourcer i en stor virksomhed – hvor de fact-checker alting inden de publicerer historien for at være sikker på at der rent faktisk er bund i historien. Men historien blev trykt og de blev ikke del af en stor retssag.

Man skal også godkendes – og skrive under sit eget navn.

Hvad er forskellen på Citizen Reporters og Bloggers?
Jean K Min understreger at forskellen er at på OhMyNews får man adgang til publikum uden at skulle finde dem selv – man får en masse læsere og en masse kommentarer til sine historier – det er meget sværere at få succes med en weblog!

– Man får professionel hjælp til sine historier
– Hurtig berømmelse – Honey I am on OhMyNews
– Solidaritet med andre skribenter
– God beliggenhed
– Konkurrence med andre
– Mulighed for at tjene penge, hvis man skriver godt

Hvorfor sker det i Korea – kan det ske andre steder?

I Korea bruger næsten 100% af befolkningen internettet. 80% har bredbånd adgang.

Folk er trætte af de konservative, traditionelle medier i Sydkorea

Korea er et lille land – med stærkt netværk – og kort mellem mennesker.

Paul Gerhardt som er direktør for fra BBCs creative archives er på scenen for at fortælle, hvordan BBC inddrager deres brugere i tanker om at åbne arkiverne op for ny brugeranvendelse.

Paul Gerhardt starter med en tanke: Forestil dig en verden, hvor man ikke har adgang til det skrevne ord. Bøger og blade og magasiner er spærret inde…

Og forestil dig så det samme med levende billeder og lyd – for faktisk er den slags indhold spærret inde – programlægning betyder, at du kan se det i præcis en halv time i aften mellem kl. 20:55 og 21:25 – og det er programlæggerne der bestemmer, hvad du kan se eller høre.

Og hvis du vil dele en bog låner du den bare ud – eller giver den væk. Hvad hvis du vil dele en film eller en udsendelse du har hørt? Det må du ikke – eller kan du ikke.

BBCs arkiver skal gøre det lettere for brugere at få adgang og skabe nye versioner og dele dem med venner og så videre. Det bliver et non-kommercielt arkiv – man må altså ikke lave produkter som skal videresælges.

Arkivet skabes sammen med brugere. BBC bruger deres enorme hjemmeside til at kontakte forskellige grupper af brugere og spørger dem om, hvad de har lyst til at bruge arkiverne til. Han viser et eksempel på en bruger der har indsendt en video som er en musikvideo klippet sammen af dyrebilleder.

Paul Gerhardt fortæller at BBC fik 400 bidrag fra brugere af Radio 1 – (superstar VJ hed pilottesten på denne side) som ikke kunne sende deres bidrag ind til BBC elektronisk. 400 brugere lavede altså en DVD eller en CD med deres ideer/bidrag og sendte dem med posten til BBC

Hvorfor åbne arkiverne
Gør klar til det digitale Britain
Har 2 mio lydbidder – eller 300.000 timer
TV-arkiver – 1,5 mio emner

Også indset at de unge brugere skaber indhold – de er ikke passive. 57% af teenagere bruger nettet til at skabe noget nyt (i flg Pew Internet)

Taler om et kontinium fra Consumption – til Creation – hvor de digitale medier giver nye muligheder for at skabe.

Ikke noget nyt – da der kom mere papir og billeder i aviser og blade begyndte folk at klippe billeder ud og lave “scrap-bøger” – Mark Twain tjente flere penge på scrap-bøger end på hans romaner!

Vi får i dag flere og flere redskaber til at dele indhold – billeder og lyd og ord på blogs og billeddeling-tjenester – og nu videodeling via Vimeo og YouTube.

BBC laver også en afspiller – som lanceres senere på året. Der er i øjeblikket en masse debat om, hvilke typer af programmer der skal være gratis og gives adgang til – og hvilke der måske kun skal være kommerciel adgang til (hvor længe skal nye afsnit af en serie være kommercielt tilgængelige – hvornår bliver Matador gratis? Og Krøniken?)

Pilot-projekt – brugerne skal registreres for at deltage – og der lægges usynlige vandmærker i arkivmaterialet – for at kunne genfinde det i eventuelle kommercielle sammenhænge, hvor det ikke er tilladt at bruge. Dette er selvfølgelig for at beskytte rettighedshaverne.

Pilottesten skal efterfølgende evalueres fora t se om der er et marked, og om den lovgivningsmæssige side kan holde – ligesom det skal testes, hvordan de her forsøg kan få indflydelse på mediebrug i øvrigt!

Hvis BBC kan skabe et system som respekterer rettigheder og deler overskud med forfattere, hvorfor skulle det så ikke være muligt elektronisk med lyd og billede?

Mange mennesker har vejrstationer – og jeg har da også skrevet om det her projekt tidligere!

DMI inddrager kort sagt brugere med egen vejrstation i skabelsen af et vejrkort på internettet, hvor man kan se lokale vejrudsigter baseret på data fra brugernes egne vejrstationer.

Mange årsager – leverer bedre vejrudsikgter og skabe mere loyalitet hos superbrugere af vejret – men også at spare penge. vejrstationer er dyre – men hvis folk har dem alligevel og kobler dem op koster det ikke ret meget!

Systemet er brugervenligt, understøtter mange vejrstationer og er lavet sådan, at så snart en vejrstation ikke sender data (for eksempel fordi computeren er slukket) forsvinder stationen fra Danmarkskortet – det sikrer at kortet hele tiden er aktuelt og giver et korrekt overblik over, hvor man kan få lokale vejrudsigter.