Lige børn leger bedst, men de lærer ingenting?
Jeg var på seminar om co-creation i går (jeps arbejde på en søndag!). Seminaret var initieret af DDA og handlede af samme grund i stor stil om co-creation i design-processer.
De fleste af deltagerne var fra design-verdenen og fra design-afdelinger i virksomheder – og seminaret var så tilrettelagt med en række talere, panel-interviews og nogle gruppe-sessioner, hvor deltagerne var med til at skrive videre på et “Co-creation manifesto” som var påbegyndt af deltagerne fra lørdagens (mere lukkede tror jeg?) event. Jeg vil tro at manifestet bliver tilgængeligt på websitet?
Min pointe her er fra et interview som blev gennemført med Anna Kirah (antropolog, tidligere hos Microsoft – i dag tilknyttet CPH Design og altid med bruger-centreret fokus til alt, hvad hun laver – meget dygtig – hvis du kan komme til at høre hende tale skal du bare slå til!).
Hun sagde at en af udfordringerne med Co-creation i Skandinavien er, at vi indretter mange af vores processer efter udtrykket: “Lige børn leger bedst” – og så tilføjede hun, at det jo er meget muligt, men tænker vi nogensinde over, at lige børn måske ikke kan lære hinanden noget?
Hvornår har du sidst arbejdet sammen med mennesker fra helt andre fag eller fra helt andre perspektiver? Og har hun ikke en pointe i, at man bare lærer mere af at være sammen med mennesker, man ikke er mage til?