Medie-teoretikeren Douglas Rushkoff skrev for et par uger siden en provokerende klumme på CNN.com med titlen “Are jobs obsolete?” – hvor han tillod sig at stille spørgsmålstegn ved om flere jobs er løsningen på de udfordringer, vi står overfor? Hvad nu hvis jobs er overflødige i den moderne digitalte tidsalder og hvad nu hvis vi i stedet diskuterede, hvordan folk får mulighed for at skabe værdi?

I denne 20 minutters video fra Wall Street Journal uddyber Rushkoff nogle af sine pointer:

Jeg giver point for at stille spørgsmålet – og synes, der er stof til interessante overvejelser i Rushkoffs indlæg.

Når teknologien overtager det manuelle kedelige slidsomme arbejde – kan det så vitterlig være vores største ambition at opfinde andre slidsomme, manuelle jobs?

Og når mange unge akademikere er arbejdsløse, er “Dagpengeland” så vitterlig vores bedste bud på, hvordan de skaber værdi?

Og er vi helt sikre på, at fremtidens ønske-scenarie er, at vi allesammen arbejder 12 minutter mere? Burde vores nye evner til at organisere os, automatisere det kedelige og få teknologien til at arbejde for os, ikke betyde at vi skulle arbejde færre timer og have mindre stress?

Jeg kan også godt lide nogle af Rushkoffs historiske overvejelser. Hvis jobs opstod som organiseringsstruktur, fordi adelen havde brug for en struktur der kunne beskytte dem mod at borgerskabet i byerne fik mere magt i takt med at de skabte flere værdier selv, så er det måske meget passende at spørge om job-strukturen stadig er formålstjenlig?

Jeg påpeger ofte selv at adskillelsen mellem privatliv og arbejdsliv er ny. Da min tipoldefar var smed i Karleby, er jeg ret sikker på, at der ikke var nogen der interesserede sig for, hvad klokken var. Han var præcis lige så meget smed efter 16:00 som inden.

Og hvis vi nu skal tilbage til, at identitet i arbejdet ikke er at have “et job”, men at skabe værdi, hvem siger så, at arbejdstid giver mening?

Og hvad er fremtiden for pengesystemet? Måske er det ikke alt af værdi, som er er penge værd? Wired har i denne artikel om “the future of money” en oversigt over online betalingsenheder.

Jeg tror ikke selv meget på mikrobetaling med penge på nettet. Men jeg kunne formodentlig overtales til at uddele point til gode links på Twitter, gode kommentarer osv. Jeg kunne måske også gå flere ture med fremmede menneskers hunde og optjene point, som jeg så kunne bruge til at hente en spand kartofler i den nærmeste gårdbutik eller til at hyre en nabo som kattepasser?

Jeg er helt med på at skattefar så skulle lære at forstå, at den værdi jeg skaber, ikke nødvendigvis kan omsættes til skatteplagede danske kroner – og at væksten i det klassiske økonomiske system kunne blive mindre osv.

Men er der måske ting af værdi, som slet ingen værdi får, hvis den eneste målestok er penge? Og er vi sikre på, at det er smart kun at have én betalingsenhed – også når en stor del af vores liv foregår digitalt?

Jeg har ikke svarene, men jeg synes, det er vigtigt, at vi – på trods af krisen – husker at spørge om de strukturer, vi har (herunder forestillingen om arbejdsmarkedet og jobs) passer til fremtiden… og hvis de ikke gør, hvordan kan vi så opfinde og fremme bedre, mere effektive strukturer?

Har vist nok blogget den her RSA-video med Barbara Ehrenreicht tidligere, men synes stadig den er relevant – ikke alle problemer går væk, fordi du fokuserer på noget andet:

Jeg siger ikke vi skal surmule – jeg synes bare, det er kedeligt når strukturelle problemer bliver gjort til et spørgsmål om personlig attitude. Masser af unge nyuddannede er for eksempel lige for tiden piv-arbejdsløse, fordi der ansættes færre – de kan IKKE smile eller tænke sig ud af problemet.

Jeg skal love for, at der kommet hul på deltagelsen hos bankerne!

Hos Danske Bank kan kunderne sige deres mening – i en video eller en tekst – og (måske?) få svar fra banken.

De fleste videoer er foreløbig resultatet af en journalist, der har rejst rundt i landet med et kamera, men der er også mulighed for at du selv kan uploade en video.

Du kan også stemme på andres meninger om banken – hvis du er enig med noget af det der bliver sagt – herunder at folk ikke forstår, hvordan det kunne gå så galt – eller at folk føler sig svigtet af banken!

Konceptet er nemt at forstå. Danske Bank er under hård beskydning, bankerne har lidt overlast – og her er en mulighed for at lukke op for kritikken og finde ud af, hvad banken kan gøre bedre eller klogere fremadrettet.

Andetsteds har jeg læst at Danske Bank har besluttet midlertidigt at droppe sloganet “Gør det du er bedst til” – måske for lige at lytte lidt til kundernes mening i stedet?

Jeg synes initiativet er al ære værd – og jeg håber, Danske Bank får etableret en anvendelig lyttepost i en hård tid.

Jeg har dog 2 små ting jeg godt vil spørge Danske Bank om ved lejlighed:

Mennesker i banken?
Hvorfor kan jeg ikke se nogle af de mennesker i Danske Bank, som jeg kan komme i kontakt med? Kun direktøren som udtaler sig til kameraet, er der et navn på? Jeg aner jo ikke, hvem jeg taler til på siden (er det mon marketing?)

Mennesker er især praktiske i hårde samtaler – som typisk bliver mindre hårde mellem mennesker – end mellem mennesker og en stor, blå anonym virksomhed, som det er let at skælde ud på!

Link-love og viral spredning?
Hvorfor kan jeg mon ikke dele min mening med vennerne på Facebook – eller linke direkte til en video fra min blog?

Er det med vilje, fordi man ønsker at bevare samtalen på Danske Banks side? Eller er det uovervejet – for mon ikke man ville få flere brugere ved at tillade mere spredning?

Besøg selv www.danskebank.dk/mening

Hos Arbejdernes Landsbank vil de gerne vide, hvad der gør danskerne rige?

Og hvis du vil fortælle dem det, skal du indplacere din rigdom på et kort – og din procent-sats (rigdom ifht karriere og kærlighed mm.) indgår så i landsgennemsnittet for, hvor rige vi føler os i Danmark? (69% sidst jeg checkede!)

Her har jeg lidt mere svært ved at forstå konceptet? Måske fordi min fantasi ikke rækker til at tro på, at en bank kan drives uden at have fokus på penge? Jeg synes jo stensikkert også at kærlighed er vigtigere end penge, men jeg vil altså nødig have kærlighed i banken?

Til gengæld er integrationen til Facebook glimrende:

Besøg selv Arbejdernes Landsbanks Rigdomsbarometer og overvej at dele med dem, hvad der gør dig rig?

Har din bank deltagelse på nettet? Gad du deltage, hvis den havde? Hvad skulle det så handle om?

PS: Skal lige skynde mig at sige at Socialsquare ikke har været involveret i de 2 bank-løsninger!

New York Times har i dag en historie om at Geither som er finansminister (og drivende kraft i krisehåndteringen i Obamas administration)- og som tidligere var direktør for den amerikanske nationalbank, har og har haft tætte private såvel som professionelle bånd til mennesker i de finansielle institutioner, som han i dag forsøger at redde.

Pointen er selvfølgelig at mennesker farves af deres netværk:

To Joseph E. Stiglitz, a Nobel-winning economist at Columbia and a critic of the bailout, Mr. Geithner’s actions suggest that he came to share Wall Street’s regulatory philosophy and world view.

“I don’t think that Tim Geithner was motivated by anything other than concern to get the financial system working again,” Mr. Stiglitz said. “But I think that mindsets can be shaped by people you associate with, and you come to think that what’s good for Wall Street is good for America.”

Ikke noget overraskende i det. Fortæl mig, hvem du omgås og jeg skal sige dig, hvad du mener! 🙂

Det nye er, at NYT samtidig har lagt Geithers kalender for de sidste 2 år ud i offentligheden og inviterer læserne til at være med til at analysere hans netværk – og netværkets betydning for de handlinger, der foregår nu:

“We invite you to comb through the calendar, and are interested in hearing about anything that is of interest to you.”

En ny ekstrem form for radikal åbenhed – åben kalender – og dermed fuld åbenhed om, hvem du kender og dermed hvilke interesser, du plejer og hvor dit verdensbillede kommer fra? Var det noget? Hvad med at indføre det i organisationer?

Måske slet ikke så tosset en idé, når man lige vænner sig til det? Hvis målet nu er at sikre at mange forskelligartede interesser varetages i en proces? Eller at sikre at der ikke finder korruption sted?

Lige et par af ugens gode reads:

Weekendavisen har en artikel, hvor de taler med Don Tappscott om Wikinomics – altså det her med at forretningsmodeller og måder at samarbejde på ændrer sig, når vi har redskaber der gør det let for os at deltage. Alverdens hjerner: Foren jer!

Weekendavisens tillæg Ideer har derudover en fantastisk artikel af Lone Frank om DIY Biologi (hvor mennesker sidder hjemme i kælderen og bygger bio-maskiner ud af genetisk materiale) – men den kan jeg desværre ikke finde online.

McKinsey Quarterly har en super-artikel om deltagelse i virksomheder og om, hvordan man får web 2.0 til rent faktisk at lette i organisationen. Six ways to make Web 2.0 work.

Wired (17.03) har 2 gode historier om finanskrisen. Den ene gennemgår den formel (af matematikeren Li) som fik investorer og finanseksperter til at glemme at indregne risici – og som ligger lige nedenunder krisen som en god forklaring. Den anden foreslår radikal transparens som middel mod gentagelser. Lægger vægt på et XBRL format som skal gøre det muligt for alle (også amatør-investorer) at bruge data fra virksomheder og investorer til at udregne risici. (artiklerne er endnu ikke online)