Der er jo en smule ballade i partiet Venstre for tiden og her kigger jeg lidt på sagen set fra de sociale medier.

OPDATERING MANDAG D. 2. JUNI:
Det går ikke superstærkt for “Lars Løkke er min formand – kampagnen” på Facebook? Siden er her mandag morgen oppe på 2035 fans og der er 38 som har delt en historie om, hvorfor de bakker Lars Løkke op som formand.

Som nævnt i indlægget i går (se nedenfor) kan noget af det skyldes, at folk ikke i stormvejr vil støtte en kampagne, hvor de ikke præcis kan se, hvem afsenderen er. Men forklaringen kan også være at kernestøtterne i Venstre ikke er superaktive på Facebook? Eller måske synes mange vitterlig bare ikke, at Lars Løkke er den rigtige formand længere? Eller at de der synes, Lars Løkke er den bedste formand, ikke synes, det er passende at diskutere den slags åbent og offentligt?

Udfordringen med sådan nogle initiativer som denne kampagne er lige præcis, at de ikke siger ret meget i sig selv -og åbner for en masse sidehistorier og fortolkninger. Det vil slet ikke undre mig, hvis medierne (som jo skal fylde hele sendefladen indtil mødet i morgen, som afgør Lars Løkkes skæbne) samler historien op, selv om kampagnen efter min bedste overbevisning vitterlig ikke siger ret meget.

OG HOV – KAMPAGNEN FOR LARS LØKKE ER EN KOPI AF EN OBAMA-KAMPAGNE 🙂

Og nej – det er overhovedet ikke noget problem, at man “låner” lidt fra de bedste, det gør mange jo online 🙂 Men det er og bliver dårlig stil, ikke at angive en inspirationskilde. Og igen, så giver man bare dem, der gerne vil drille et våben i hånd, for i dansk politik kan man være helt sikker på, at der sidder en nørd eller to derude, som også følger verdens bedste på sociale medier

—————-

I går (lørdag d. 31. maj) var der i medierne fokus på to statusopdateringer på Facebook som begge var ret usædvanlige – og temmeligt kryptiske. Lars Løkke delte digtet “If” af Kipling – hvilket gav anledning til at en litteraturforsker fik lov at tolke et digt (sic!) på tv. Søren Pind skrev næsten samtidig en meget lang statusopdatering, der blandt andet indeholdt anekdoter om Uffe Ellemans kat!

I dag er der så forsøg på lidt mere professionalisme og aktivisme på sociale medier. Nogle i Venstre har startet en kampagne på Facebook, som hedder “Lars Løkke er min formand” og som bruger hashtagget #larsløkkeerminformand

Siden kan man se her:

Lige nu er der 923 1041 venstrefolk, der bakker kampagnen op/ er fan af siden – og tallet er i løbende vækst – sikkert over 1100, inden jeg er færdig med at skrive dette blogindlæg.

MEN HVEM STÅR BAG?
En af de helt store udfordringer på sociale platforme er ofte at finde ud af, hvem der er afsender. Og siden her er sjovt nok også uden synlig afsender?

Jeg vil selvfølgelig tro, at det er nogle af de foreløbig 16 Venstrefolk, der har delt en historie om, hvorfor de bakker Lars op, som har taget initiativet, men det fremgår ikke af “Om” på siden, hvem der er initiativ-tager. Og i en politisk konflikt er det formodentlig ret væsentligt – for man vil jo nødig komme til at støtte de forkerte?

HVOR ER DE ANDRE VENSTREFOLK?
Der er (foreløbig) 16 venstrefolk, der har lavet sådan en fin historie, som man kan dele:

Og blandt de 16 er to, jeg selv kender – nemlig Søren Pind og Martin Geertsen. Jeg ledte efter Inger Støjberg og det undrede mig, at hun ikke er der fra startet – hun har jo ellers været den varmeste fortaler for Lars Løkke i medierne? Betyder hendes fravær mon, at hun IKKE bakker Lars Løkke helt så meget op længere? Sikkert ikke – hun kan jo holde en velfortjent weekend – eller måske er hun bare ikke på Facebook døgnet rundt? 🙂

Men som kampagneansvarlig i en politisk storm skal man huske, at når man beder de personer, der støtter en sag, om at træde et skridt frem, betyder det også, at de der IKKE træder frem, let kommer i en spøjs position, for hvor er de så henne?

Og er der noget Venstre ikke har brug for, så er det vel yderligere tvivl om, hvem der har hvilken position, i den her konflikt?

ÅBEN KAMPAGNE MED BRUGERDELTAGELSE?
Jeg kan heller ikke umiddelbart selv skrive et støtteindlæg (i sådan en blå kasse?). Kampagneejerne har formodentlig fravalgt den funktion, af frygt for, at folk så vil drille og lave fjollerier/ironi?

Sideejeren skriver, at jeg kan skrive en begrundelse (for at Lars Løkke er min formand) på siden og så laver de den til “en flot grafik”, men hvis kampagnen tager fart, så bliver det vel hurtigt en flaskehals?

Det er på den ene side forståeligt, at man ikke ønsker en så åben kampagne, at alle modstandere kan lave modtræk inde midt i éns egen kampagne – man forsøger at holde fast på kontrollen. På den anden side skal man jo afveje, om det signal man sender bliver, at man ikke selv er sikker på, hvor stor og stærk, man kan komme til at fremstå?

Så hvad kunne de have gjort i stedet? De kunne have lavet grafikken åben (alle kan lave deres egen version), men meget Venstre-glad. For eksempel med et kæmpe V-logo og et stort, godt billede af en smilende, vindende Lars Løkke og så ville alle modstanderne (som stadig selv kunne skrive en ironisk tekst) være nødt til at dele et partilogo (de sikkert ikke er fans af) og et billede af en vinder … og det kunne måske have afholdt en del af dem fra at ironisere?

Selvfølgelig ville det betyde, at der ville blive lavet chikane/ ballade / sjov – men som ejer af en Facebook-side bestemmer man altså fortsat selv, hvilke opslag der skal sendes videre til fans af siden – de andre opslag kan man enten skjule (hvis det er decideret chikane) – eller bare lade være med at sende videre.

TWITTER
Det man under alle omstændigheder har glemt er, at information jo flyder frit mellem platforme og at en kampagne på Facebook med et #hashtag inviterer til drilleri på alle hashtags moderskib, Twitter:

Jeg kan ikke se, hvor stort fænomenet er på Twitter i skrivende stund – men det vokser (nok cirka i samme takt som Facebook-kampagnen) og både EB og BT har følt trang til at dele, at der på Twitter smøres ironi ud over kampagnen:

Mine pointer:
1) Det er rigtig svært at spille på de sociale medier i noget der bare minder om kontrollerede former, når man er ude i en storm, som den Venstre er midt i.
2) Det er en fordel med klare afsender-positioner
3) Det er bedre at lukke op for drilleri/ ironi – fordi kampagner på sociale medier, som ikke er lette nok, at være med i også er svære at sprede med lynets hast (og denne kampagne har kun relevans til på tirsdag?)

Jeg er spændt på at se, hvor mange støtter #larsløkkeerminformand kan samle på Facebook og hvor mange gode jokes, der kommer ud af det hashtag på Twitter 🙂

(Ved afslutningen af mit indlæg var der 17 historier fra Venstrefolk/ tilhængere af Lars Løkke, der bakker op – og 1125 fans af siden)

Forsvarsministeriet i Storbritannien (The Ministry of Defence – også kaldet MoD) har lanceret en kampagne der skal illustrere for de ansatte (og deres familier), hvorfor de skal tænke sig om inden de deler informationer om arbejdet via sociale medier:

Her er det moderen, som har en søn i hæren og som ikke tænker over, at hun deler fortrolig information med verden, når hun skriver en begejstret Facebook opdatering og fortæller, at hans enhed venter fint besøg på basen:

Og her er det 2 piger på en af Søværnets skibe, som endelig er på orlov og som via Twitter og Foursquare fortæller, hvor de er og at de checker ind på en klub:

Jeg bryder mig ikke om skræmmekampagner og scenen i filmen med de 2 piger der danser, ligner at de danser med døden. Så min første tanke var at de hellere skulle bruge den her meget britiske plakat fra 2. verdenskrig. Den stammer fra et andet britisk ministerium – nemlig Ministry of Information (MoI):

Men ved nærmere eftertanke kan jeg sagtens se udfordringen for forsvarsministeriet.

Det kan blive mere end svært at beskytte gæster (politikere og embedsfolk) der besøger tropperne og hærens personel kan derudover alt for let udsætte både sig selv og kolleger for fare ved bare at dele deres koordinater og snakke løs om deres arbejdsopgaver i de der små private rum på Facebook, som jo ofte er tilgængelige for mange flere end man tænker over.

MoD skriver blandt andet selv på kampagnesitet:

“…you need to be aware of how much information there is online about you. Not just that which you’ve put there yourself, but also that which other people or organisations have put there.”

og

“Alongside being careful about the information you choose to share online, you should also look at the settings on every social networking site you use, and ensure that you’re happy with how your information is being used and shared.”

Hvad synes du om kampagnen? For skræmmende – eller ok? Og tror du det virker?

Der er flere informationer om kampagnen på MoDs eget website og hos The Telegraph

Ovre hos Alexander Kjerulf (Chief Happiness Officer) så jeg lige den her video, hvor flyselskabet KLM bruger det forhold, at deres kunder skriver om dem på Twitter og checker ind i deres lufthavne via Foursquare – til at lave “random acts of kindness”.

KLM opsøger simpelthen passagerne i gaten og giver dem en lille gave – og det seje er at gaven er personlig – de checker simpelthen, hvem deres kunder er – og forsøger at ramme deres smag med de små gaver de giver væk.

Resultatet: 1.000.000 omtaler – og en masse der – ligesom mig – blogger om at KLM gør noget interessant med sociale medier.

I stedet for at bruge sociale medier som endnu en kanal til at presse budskaber og billige flybilletter ned i kundernes hals, så hjælper de faktisk kunderne med at kede sig mindre i lufthavnen – og de får af samme grund endnu mere hjælp fra kunderne med at sprede budskabet – fordi vi overhovedet ikke er vant til at virksomheder vi er kunder hos interesserer sig så meget for os!

Jeg så lastbil-chaufførernes kampagne-film på tv (Holder DK kørende) for et stykke tid siden – og min første tanke var, at den er veludført. Det er en god kampagnesang og budskabet passer, for uden transport var der meget, der ikke hang sammen:

Det jeg faldt mest for var DSB-finten – altså at man sætter rigtige ansigter på en virksomhed/branche – og på den måde gør faget personligt.

Jeg var dog meget i tvivl om, hvorvidt det faktisk var chauffører, der synger/rapper – og i dag tog jeg mig så sammen og undersøgte sagen – og alle der er med i videoen arbejder lastbilbranchen – også alle kor-pigerne! 🙂

Folkene bag kampagnen har tilmed været så venlige at lave en film om tilblivelsen af filmen, hvor man møder de 3 hovedpersoner Frank, Allan og Kent – som alle 3 virker meget sympatiske:

Selve kampagnesitet giver desværre ikke mulighed for, at man kan dele videoerne på sin blog (og derfor har jeg søgt efter og fundet begge videoer på YouTube)

Til gengæld har kampagnesiden god integration til Facebook – stort set alt kan deles dirkete fra siden.

Kampagnen har også en blog og Franks (den ene af rapperne fra videoen) indlæg om overhaling og lastbiler trækker mange kommentarer og skaber debat. Både på bloggen og i YouTubes kommentarfelt er det tydeligt, at chaufførerne er glade for kampagnen.

Alt i alt synes jeg kampagnen fungerer godt – og jeg synes også den viser, at man virkelig kan få meget godt ud af at bruge rigtige mennesker – og at lade være med at polere dem alt for meget. Lastbilchauffører er jo også mennesker – og hvis den her kampagne passer, så er de tilmed ret flinke! 🙂