Der er jo en smule ballade i partiet Venstre for tiden og her kigger jeg lidt på sagen set fra de sociale medier.

OPDATERING MANDAG D. 2. JUNI:
Det går ikke superstærkt for “Lars Løkke er min formand – kampagnen” på Facebook? Siden er her mandag morgen oppe på 2035 fans og der er 38 som har delt en historie om, hvorfor de bakker Lars Løkke op som formand.

Som nævnt i indlægget i går (se nedenfor) kan noget af det skyldes, at folk ikke i stormvejr vil støtte en kampagne, hvor de ikke præcis kan se, hvem afsenderen er. Men forklaringen kan også være at kernestøtterne i Venstre ikke er superaktive på Facebook? Eller måske synes mange vitterlig bare ikke, at Lars Løkke er den rigtige formand længere? Eller at de der synes, Lars Løkke er den bedste formand, ikke synes, det er passende at diskutere den slags åbent og offentligt?

Udfordringen med sådan nogle initiativer som denne kampagne er lige præcis, at de ikke siger ret meget i sig selv -og åbner for en masse sidehistorier og fortolkninger. Det vil slet ikke undre mig, hvis medierne (som jo skal fylde hele sendefladen indtil mødet i morgen, som afgør Lars Løkkes skæbne) samler historien op, selv om kampagnen efter min bedste overbevisning vitterlig ikke siger ret meget.

OG HOV – KAMPAGNEN FOR LARS LØKKE ER EN KOPI AF EN OBAMA-KAMPAGNE 🙂

Og nej – det er overhovedet ikke noget problem, at man “låner” lidt fra de bedste, det gør mange jo online 🙂 Men det er og bliver dårlig stil, ikke at angive en inspirationskilde. Og igen, så giver man bare dem, der gerne vil drille et våben i hånd, for i dansk politik kan man være helt sikker på, at der sidder en nørd eller to derude, som også følger verdens bedste på sociale medier

—————-

I går (lørdag d. 31. maj) var der i medierne fokus på to statusopdateringer på Facebook som begge var ret usædvanlige – og temmeligt kryptiske. Lars Løkke delte digtet “If” af Kipling – hvilket gav anledning til at en litteraturforsker fik lov at tolke et digt (sic!) på tv. Søren Pind skrev næsten samtidig en meget lang statusopdatering, der blandt andet indeholdt anekdoter om Uffe Ellemans kat!

I dag er der så forsøg på lidt mere professionalisme og aktivisme på sociale medier. Nogle i Venstre har startet en kampagne på Facebook, som hedder “Lars Løkke er min formand” og som bruger hashtagget #larsløkkeerminformand

Siden kan man se her:

Lige nu er der 923 1041 venstrefolk, der bakker kampagnen op/ er fan af siden – og tallet er i løbende vækst – sikkert over 1100, inden jeg er færdig med at skrive dette blogindlæg.

MEN HVEM STÅR BAG?
En af de helt store udfordringer på sociale platforme er ofte at finde ud af, hvem der er afsender. Og siden her er sjovt nok også uden synlig afsender?

Jeg vil selvfølgelig tro, at det er nogle af de foreløbig 16 Venstrefolk, der har delt en historie om, hvorfor de bakker Lars op, som har taget initiativet, men det fremgår ikke af “Om” på siden, hvem der er initiativ-tager. Og i en politisk konflikt er det formodentlig ret væsentligt – for man vil jo nødig komme til at støtte de forkerte?

HVOR ER DE ANDRE VENSTREFOLK?
Der er (foreløbig) 16 venstrefolk, der har lavet sådan en fin historie, som man kan dele:

Og blandt de 16 er to, jeg selv kender – nemlig Søren Pind og Martin Geertsen. Jeg ledte efter Inger Støjberg og det undrede mig, at hun ikke er der fra startet – hun har jo ellers været den varmeste fortaler for Lars Løkke i medierne? Betyder hendes fravær mon, at hun IKKE bakker Lars Løkke helt så meget op længere? Sikkert ikke – hun kan jo holde en velfortjent weekend – eller måske er hun bare ikke på Facebook døgnet rundt? 🙂

Men som kampagneansvarlig i en politisk storm skal man huske, at når man beder de personer, der støtter en sag, om at træde et skridt frem, betyder det også, at de der IKKE træder frem, let kommer i en spøjs position, for hvor er de så henne?

Og er der noget Venstre ikke har brug for, så er det vel yderligere tvivl om, hvem der har hvilken position, i den her konflikt?

ÅBEN KAMPAGNE MED BRUGERDELTAGELSE?
Jeg kan heller ikke umiddelbart selv skrive et støtteindlæg (i sådan en blå kasse?). Kampagneejerne har formodentlig fravalgt den funktion, af frygt for, at folk så vil drille og lave fjollerier/ironi?

Sideejeren skriver, at jeg kan skrive en begrundelse (for at Lars Løkke er min formand) på siden og så laver de den til “en flot grafik”, men hvis kampagnen tager fart, så bliver det vel hurtigt en flaskehals?

Det er på den ene side forståeligt, at man ikke ønsker en så åben kampagne, at alle modstandere kan lave modtræk inde midt i éns egen kampagne – man forsøger at holde fast på kontrollen. På den anden side skal man jo afveje, om det signal man sender bliver, at man ikke selv er sikker på, hvor stor og stærk, man kan komme til at fremstå?

Så hvad kunne de have gjort i stedet? De kunne have lavet grafikken åben (alle kan lave deres egen version), men meget Venstre-glad. For eksempel med et kæmpe V-logo og et stort, godt billede af en smilende, vindende Lars Løkke og så ville alle modstanderne (som stadig selv kunne skrive en ironisk tekst) være nødt til at dele et partilogo (de sikkert ikke er fans af) og et billede af en vinder … og det kunne måske have afholdt en del af dem fra at ironisere?

Selvfølgelig ville det betyde, at der ville blive lavet chikane/ ballade / sjov – men som ejer af en Facebook-side bestemmer man altså fortsat selv, hvilke opslag der skal sendes videre til fans af siden – de andre opslag kan man enten skjule (hvis det er decideret chikane) – eller bare lade være med at sende videre.

TWITTER
Det man under alle omstændigheder har glemt er, at information jo flyder frit mellem platforme og at en kampagne på Facebook med et #hashtag inviterer til drilleri på alle hashtags moderskib, Twitter:

Jeg kan ikke se, hvor stort fænomenet er på Twitter i skrivende stund – men det vokser (nok cirka i samme takt som Facebook-kampagnen) og både EB og BT har følt trang til at dele, at der på Twitter smøres ironi ud over kampagnen:

Mine pointer:
1) Det er rigtig svært at spille på de sociale medier i noget der bare minder om kontrollerede former, når man er ude i en storm, som den Venstre er midt i.
2) Det er en fordel med klare afsender-positioner
3) Det er bedre at lukke op for drilleri/ ironi – fordi kampagner på sociale medier, som ikke er lette nok, at være med i også er svære at sprede med lynets hast (og denne kampagne har kun relevans til på tirsdag?)

Jeg er spændt på at se, hvor mange støtter #larsløkkeerminformand kan samle på Facebook og hvor mange gode jokes, der kommer ud af det hashtag på Twitter 🙂

(Ved afslutningen af mit indlæg var der 17 historier fra Venstrefolk/ tilhængere af Lars Løkke, der bakker op – og 1125 fans af siden)