Jeg læser Donald Normans bog “Emotional Design – why we love (or hate) everyday things” lige i øjeblikket. Bogen er velskrevet med mange gode pointer.

Et af de spørgsmål han tager op er, hvorfor pæne ting virker bedre end grimme ting? Eller rettere, hvorfor brugere vurderer at pæne ting, virker bedre end grimme ting. Forklaringen han giver er ret fascinerende:

Når vi ser grimme ting, starter det negative følelser i os. De negative følelser får vores hjerne til at fokusere. Det er en arv fra urtiden – for når noget er negativt, kan det måske være farligt, så vi skal fokusere, finde en løsning, lukke ned for tant og fjas – overleve kort sagt.

Ser vi derimod at noget er smukt, så er det sikkert og trygt – og så åbner vi for de kreative centre i hjernen og går i gang med at udforske.

Donald Normans eksempel er en pengeautomat, som designes i 2 versioner. En grim og en æstetisk, men med præcis de samme funktioner. Brugerne har lettere ved at bruge den pæne – fordi, når der sker en fejl, så prøver de bare igen – de er kreative og åbne for flere tilgange. Den grimme derimod slukker for kreativiteten – og vurderes som sværere at bruge – uanset at det er præcis de samme knapper og funktioner, de 2 maskiner har!

Husk det – alle jer der har grimme kontorer med skramlede møbler til jeres kreative medarbejdere!