Vectorpark
Landskabet i vectorpark.com har altid tiltrukket mig – jeg synes, det er godt lavet – og en opdagelsesrejse værd… Og så er det også lidt svært at løse nogle af opgaverne…
Skrevet af Trine-Maria Skriv kommentar
Landskabet i vectorpark.com har altid tiltrukket mig – jeg synes, det er godt lavet – og en opdagelsesrejse værd… Og så er det også lidt svært at løse nogle af opgaverne…
Skrevet af Trine-Maria Skriv kommentar
Jeg interviewede Thomas Madsen-Mygdal til min undersøgelse – og han spurgte naturligt nok, hvad det er, jeg vil med min undersøgelse?
Jeg vil vide mere om fænomenet og dets udbredelse. Det private medie interesserer mig. Hvad motiverer den enkelte blogger? Hvordan oplever de selv deres private medier – og hvordan udvikler de bloggen?
Udviklingen mod flere private medier tyder på, at bloggerne får noget ud af anstrengelserne – noget der rækker udover det, man får, når Politiken bringer et læserbrev, man har skrevet.
Jeg tror weblogs fremover vil få stor betydning i mediebilledet. Jeg var med til at bringe Dan Gillmor til dk i september – og er optaget af tankerne i hans bog We the media, som jeg har skrevet en artikel om på Kommunikationsforum
Jeg er uddannet i PR – og alle de muligheder virksomheder har for at gå i dialog med kunder eller marked interesserer mig. Hvad sker der i kommunikationsafdelingen, når virksomhederne oplever, at kunderne kommunikerer om deres produkter og services – ucensureret, åbent og levende i weblogs, der dukker op, når andre kunder søger på information om virksomheden?
Endelig vil jeg bruge den viden jeg samler sammen til at skrive nogle gode artikler om weblogs, undervise i weblogs – og måske være med til at skubbe en udvikling af mediet i gang i dk.
Skrevet af Trine-Maria 3 Kommentarer
Har brugt dagen før juleferien sætter ind på at surfe et utal af danske weblogs. Det gør mig i fantastisk julehumør, at der er så mange mennesker derude, der bruger oceaner af tid på at dele viden, væren og virvar med andre.
Det er også gået op for mig at en række kategorier bør dækkes, hvis jeg skal forsøge at beskrive den danske weblog-sfære. Der er foreløbig følgende kategorier på min liste:
Jeg vil meget gerne have kommentarer og forslag til flere/andre/færre kategorier – eller andre måder at kategorisere på.
Skrevet af Trine-Maria 1 Kommentar
Jeg vil gennemføre en analyse af blogosfæren i DK. Jeg har til en start lavet en liste over weblogs, jeg synes er interessante – og webloggere, som har været i gang i et stykke tid og som har noget på hjerte. Jeg vil interviewe bloggerne om, hvorfor de weblogger (motivation), hvordan de udvælger emner – og hvilke muligheder og begrænsninger de selv ser i mediet. Jeg har i dag gennemført mit første interview med Thomas Madsen-Mygdal. Det interessante i samtalen med Thomas følger jeg op på her snarest.
Jeg vil løbende afrapportere mine resultater her i bloggen, men jeg har også planer om at lave opsummering samt en lidt tungere rapport – der også gerne skulle indeholde nogle kvantitative overvejelser (hvor mange weblogs findes i dk? hvem skriver dem? hvor mange læser dem? hvilke emner blogges der især om? ) Alle tips og ideer og forslag til min undersøgelse hilses velkommen.
Skrevet af Trine-Maria Skriv kommentar
Thomas Madsen-Mygdals blog henledte min opmærksomhed på Jon Udells artikel om, at weblogs er netværk.
Det interessante er ikke dagbogsoptegnelserne, men de relationer, der opstår mellem weblogs/webloggere og mellem bloggere og læsere. Det er reel videndeling – og det er uddelegering af tillid via teknologi. Man udvælger weblogs – følger dem. Som læser har man tillid til, at de personer, der frivilligt blogger om emner, der er dem magtpåliggende, også er troværdige – og derfor gode kilder til information – og af og til bedre kilder end de traditionelle (fordi de er hurtigere – mere insisterende – og mere dybdegående end massemedier)…
Vi bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold. Ved at bruge websitet accepterer du dette. Læs mere her.