Arkiv for september 2014

Så er der igen en shitstorm på vej henover over Danmark – og denne gang er det Jensens Bøfhus, der er hårdt ramt.

De har vundet en sag i Højesteret – Jensens Fiskerestaurant skal fremover hedde noget andet – og prisen for restaurantejeren bliver 200.000 i erstatning til Jensens Bøfhus og 300.000 i sagsomkostninger.

Det har foreløbig fået +96.000 mennesker til at melde sig som fans af en side, der vil boykotte Jensens Bøfhus:

Derudover er der også kritik på Jensens Bøfhus egen Facebookside, som er lukket for at fans kan slå noget op (så vidt jeg ved har siden hele tiden været lukket – for at undgå anmeldelser og klageskriverier)

På Facebooksiden er der blandt andet kunder/fans, som spørger, hvorfor Jensens Bøfhus ikke har taget aktion i en lignende navnesag i Norge – og her er eksempler på de “ikke-svar” kunderne får:

Og selvfølgelig er der også et hav af artikler i aviser og indslag i nyhedsmedier (jeg udtaler mig lidt her) og selvfølgelig en masse private statusopdateringer fra folk, der synes, det er uanstændigt af én eller flere grunde, som kan sammenfattes sådan cirka til dette:

– stor virksomhed tromler lille virksomhed
– stor virksomhed tager patent på godt dansk efternavn
– stor virksomhed går ud og siger, at kunderne skal læse dommen og forstå sagen = kunderne er smådumme

Jensens Bøfhus virker ret overraskede over, at folk er blevet så sure – og det finder jeg til gengæld overraskende.

For det skorter jo ikke med eksempler på, at når en stor virksomhed forsøger at trumfe sin vilje igennem (via jura) overfor en mindre spiller, så har man en klassisk David/ Goliath situation. Og den skal man som virksomhed altid overveje meget nøje, om man har råd til at være i – og om man kan håndtere godt.

Lige som man formodentlig sidder og kigger på om man har råd til advokatsalærerne, hvis man taber, så skal man altså også overveje om, man har råd til regningerne til PR-bureauet og en eventuel nedgang i salget, hvis man vinder.

Så hvad kan Jensens Bøfhus gøre nu?

Række hånden ud?
jeg er ikke klar over om Jensens Bøfhus har forsøgt sig med mindelige løsninger og udstrakte hænder INDEN de gik rettens vej. Og det er faktisk et problem, at jeg ikke ved det – for hvis Jensens Bøfhus selv mener at de faktisk har prøvet at løse det i mindelighed, så har de stadig en bedre sag.

Hvis de ikke har forsøgt med mindelighed, så kan de give det et forsøg nu. De kan for eksempel tilbyde at lade Jensens Fiskerestaurant beholde de 200.000, så han kun skal betale sagsomkostninger – eller de kan tilbyde at hjælpe ham med udgifter til nye skilte/materiale osv. (Se et godt eksempel på denne strategi, fra Jack Daniel’s lige her)

På Facebook tror jeg en lidt mere offensiv og kommunikerende tilgang – vise lidt forståelse for at kunderne ikke ser nuancerne, forklare juraen tålmodigt, men fremfor alt være lidt mere tilstede med den version af historien, som man synes alle bør kende.

Sidde stille?
Hvis de selv vurderer, at det driver over og at det alligevel ikke er deres trofaste kernekunder, som brokker sig, så kan de vælge at tie helt stille om sagen i et par uger og se om ikke det hele var en storm, der drev over.

Hvis jeg var deres rådgiver, ville jeg nok have svært ved at anbefale denne løsning uden en egentlig kundeundersøgelse. Jeg ville nærstudere besøgstallene og bookningerne nøje i de kommende dage – og det er jeg da også sikker på, at de gør.

Fortsætte med at kæmpe for “retfærdighed”?
En del af mine venner – blandt andet på Twitter – har advokeret for at det da “ikke kan være rigtigt” at “folkedomstolen” skal bestemme, når nu Jensens Bøfhus HAR vundet sagen?

Jeg er sådan set enig i, at man bør læse dommen og prøve at forstå nuancerne, men det er samtidig helt tydeligt for mig, at det ikke er virkeligheden – og at folk enten ikke læser dommen / eller læser den, uden at finde svar på, hvorfor det der er dømt, er retfærdigt.

Og så længe Jensens Bøfhus ikke har en bedre historie, end at “vi fik ret i retten”, så tror jeg sandsynligheden for, at de trænger igennem den massive opfattelse af uretfærdighed som hersker, er minimal.

Jeg følger sagen med spænding og synes, at alle virksomheder bør notere sig, at når de sidder sammen med advokaten for at lægge sag an mod en konkurrent, så er det en god idé at overveje, hvor lille konkurrenten er (eller kan gøre sig) og hvad det kan koste at vinde, hvis ikke den gode fortælling om, hvorfor man var nødt til at trumfe, er meget let at fortælle.

Andre shitstorms:

Telenor (min artikel på Kforum)

Tivoli og Kopenhagen Fur som sponsor

IKEA vs, Ikeahackers.net:
IKEAs advokater kræver fansitet IKEAHackers lukket
Ikea trækker deres krav

En mand har kaldt Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen for Skodsæk på Facebook og har modtaget en bøde for det.

Der er stor debat om, om han er anklaget for at have fornærmet ministeren (det er den paragraf han er tiltalt for i følge bødeforlægget) eller om han er anklaget for at have truet hende, da Beskæftigelsesministeriet insisterer på, at det de har anklaget ham for, er trusler. Benjamin Rud Elberth har meget venligt udredt trådene her.

For mig er det ret vigtigt, at vi får afklaret om det er trusler eller fornærmelser. Jeg synes, trusler skal anmeldes – og hvis de er grove, mener jeg at man bør fratage dem, der truer, retten til at føre computer. Evt. til en start tildele dem klip i pc-kørekortet og give dem en internetforbindelser der kun virker en time meget tidligt på dagen – inden de har drukket alt for meget af natpotten. Mennesker der truer, gør internettet til et trist sted, de gør andre mennesker utrygge og de bruger trusler om anvendelse af vold og magt til at stoppe fornuftig saglig debat og dialog.

Er der derimod tale om fornærmelser, så mener jeg at Facebooks funktion for blokering af idioti, bør tages flittigt i brug. Egentlig kan jeg sagtens se at man som offentlig person ikke skal finde sig i at blive fornærmet af alle mulige og kaldt øgenavne osv. Men hver gang man anmelder en forbrydelse til politiet bør man jo (også som minister) huske, at de ressourcer politiet bruger på sagen, ikke kan bruges på noget andet – og godt nok har man i regeringen besluttet, at der skal udskrives for 600 mio kroner ekstra bøder, men jeg regner ikke med, det er for at sige bandeord på Facebook?

Blokeringsfunktionen er glimrende fordi den fungerer som at sætte uvorne unger udenfor døren for evigt. Folk du blokerer på Facebook, får ikke en mail om at du har blokeret dem. Det eneste de får er en lang næse, hvis de forsøger at søge dig frem på Facebook (når de efter nogle uger ikke forstår at de ikke får dine opdateringer i deres nyhedsfeed). Nogle af dem vil måske bare tro, at du har droppet Facebook (hurra – det hjalp at de fornærmede dig!) eller de kender mekanismen og ved godt, at du har droppet at føre fornuftig samtale med dem. Det morsomme er, at nogle af dem bliver ret fornæmede over at blive blokeret – og så har vi problemet, for hvis du allerede har blokeret dem, kan de jo ikke blokere dig!

Ligesom jeg ikke vinker og smiler og styrter hen for at invitere folk, der har fornærmet mig, med til min fødselsdag, så kan jeg ikke se formålet med, at jeg skal være venner med folk online – eller give dem adgang til min Facebook-fest – hvis de fornærmer mig? Jeg har en ret lav tolerance-tærskel overfor folk, der råber ad mig ude i den virkelige verden, så hvorfor i alverden skulle jeg være mere tolerant online?

Jeg tror, at hvis vi allesammen blev lidt mindre tolerante overfor idioter – og ikke bare blokerede dem, der sagde noget grimt til os selv, men også gjorde os den ulejlighed at blokere dem, der siger noget grimt til vores venner, så ville den sociale isolation (som altid har været en fin sanktion i sociale sammenhænge) kunne virke opdragende – også langt mere end en bøde.

Og jeg understreger så lige, at jeg ikke mener, man skal blokere folk, der er uenige med én eller som kritiserer det, man siger – det er kun, hvis de kalder én for skodsæk eller fnatmide i processen, at jeg synes, man roligt kan køre blokaderne frem.