Er dine medarbejdere komplet idioter?
Jeg grinede og skyndte mig at RT (dele), da jeg så denne fine model på Twitter:
Se modellen i større udgave her
Den kan være svær at læse – men der står:
Har du brug for en social media politik?
1) Er dine medarbejdere / kolleger umodne, idiotiske og/ eller ondskabsfulde?
Hvis Nej = Du har ikke brug for en social media politik
Hvis Ja
– Alle mennesker er jo sådan
= Du trænger til ferie
= Du har ikke brug for en social media politik
– Vi har skabt dem
= Du skal nok kigge lidt på ledelsesformen
= Du har ikke brug for en social media politik
– De var sådan, da vi ansatte dem
= Du skal kigge på din rekrutteringspraksis
= Du har ikke brug for en social media politik
Og grunden til at det er sjovt, er selvfølgelig at det rummer meget sandhed. Hvis du har tillid til medarbejderne og de i øvrigt ikke forvandler sig til monstre hvert andet øjeblik og hvis medarbejderne har tillid til virksomheden og i øvrigt er omgængelige og sympatiske, så kan du jo spare dig selv for utrolig meget bekymring.
De fleste af rygterne om sociale medier er stærkt overdrevne. Langt det meste af det der foregår i sociale rum online, er præcis lige så positivt og konstruktivt (og kedeligt) som det der foregår i sociale rum off line. Mennesker er i udgangspunktet venlige og prøver at hjælpe hinanden. Nogle taler lige lovligt meget om sig selv og har svært ved at se de andres perspektiv, men de færreste går bersærkergang.
Så slap af – og lav hellere en politik for, hvordan I hjælper nogle flere kunder eller løser nogle rigtige problemer, mens I tjener penge.
Rikke Lovmand Vistisen skriver
Som personalejurist er jeg så lodret uening – og når jeg står og underviser iværksættere eller ejerledere i ansættelsesret, er brugen af it- herunder medarbejdernes adfærd på de sociale medier næsten altid et af de områder der viser sig at være problematisk, selv i ret små virksomheder – og sammen med en rygepolitik (der er lovpligtig) er det det område jeg næsten altid foreslår at de først og fremmest får styr på.
Ikke fordi medarbejderne er idioter, eller fejlansatte – men fordi der er meget stor forskel på hvad forskellige folk anser for at være korrekt og fornuftig omgang med både it og sociale medier.
Ofte er der endnu større forskel på hvad du som arbejdsgiver synes er ok – og hvad en medarbejder synes er helt i orden.
Og har du en medarbejder der viser sig at have en uhensigtsmæssig adfærd på et eller andet tidspunkt i ansættelsen, så er det så meget nemmere for dig som arbejdsgiver at gå ind og regulere på området, hvis du har defineret hvad du mener er ok/ikke-ok adfærd i din butik.
Og du slipper for at skulle en tur omkring en domstol, for at få afgjort om du havde ret eller ej.
Det er så meget nemmere for alle at forebygge og sætte nogle rammer op i fredstid, end at skulle stå og håndtere problemet, når det ligger som en lunken l**t i dine hænder.
Trine-Maria skriver
Hej Rikke – nu er du jo også jurist – så det ville vel være lidt mærkeligt, hvis du ikke synes regler var en smart ting? 🙂
Udfordringen for mig er to ting (sikkert flere, men sådan i udgangspunktet)
For det første at den kontrol man føler man har over situationen, fordi man har skrevet i et dokument at man helst ser at alle opfører sig professionelt 24 timer i døgnet og ikke deler billeder efter 23.00 i weekender er falsk.
Fordi et stykke papir/ en nedskreven politik ikke i sig selv sikrer, at medarbejderne aner, at der er regler 🙂
Jeg synes det er en god idé at have samtaler om, hvad der er smart at gøre og at aftale om man for eksempel svarer på henvendelser i weekenden og hvem der har ansvaret osv.
Jeg synes også det er en god idé at tage betydningen af medarbejdernes udseende på LinkedIn op i forbindelse med rekruttering mm.
Men jeg ser bare meget ofte social media politikker som bare bliver skuffepapirer – og der er det da meget muligt, de beskytter arbejdsgiveren i en retssag “after the fact” – men hvis ikke det er aktive dokumenter, som man kender og diskuterer løbende på arbejdspladsen, beskytter de på ingen måde mod shitstorms eller grim omtale eller mod medarbejdere der ikke overvejer i hvilke sammenhænge, de skal være kritiske overfor deres arbejdsgiver. Derfor siger jeg – snak mere sammen – lav færre dokumenter og politikker der giver falsk tryghed.
For det andet – facebook politikker bevæger sig meget let langt ind i privatsfæren – og jeg forstår godt de medarbejdere der opfatter deres Facebookprofil som privat og som i princippet ikke synes det rager virksomheden hvad de siger eller deler præcis som det ikke rager min arbejdsgiver hvad jeg taler om, når jeg er til fest.
Må jeg skrive hvad jeg vil på min egen facebookprofil? Hvis jeg nu ikke nævner virksomhedens navn, men skriver at jeg keder mig gudsjammerligt? Må jeg sige det samme til et middagsselskab? Hvad så når alle de andre ved, hvor jeg arbejder?
Her er min pointe som regel at ansatte har skrevet under på at de vil være loyale (i deres ansættelseskontrakt) og at man godt kan fortælle dem at det også gælder online, men at man ikke derudover vinder ret mange point ved at komme med løftede pegefingre og fortælle folk, hvor meget tøj de skal have på på deres profilbillede – eller at man gerne ser de deler virksomhedens kedelige reklamer.
Igen er jeg ikke imod at man tager snakken og diskuterer hensigtsmæssig adfærd – jeg synes bare lige så ofte det er virksomhederne der udviser uhensigtsmæssige forventninger – og at en gensidig korrektion i form af forventningsafstemning er meget bedre. Især hvis man som virsomhed pønser på at give medarbejdernes lyst til at bidrage med netværk, likes, delinger osv
Rikke Lovmand Vistisen skriver
Jeg er helt enig i at man tager snakken i virksomheden – og at de regler man laver er drøftet og forstået af medarbejderne – for det er klart den måde de virker bedst efter hensigten.
Men det er også vigtigt at lederen ved, at hvis der ikke er nedskrevne regler, kan de stå med en slem sag og alligevel ikke have et lovligt afskedsgrundlag – og det tror jeg de færreste ved eller ønsker hvis de vidste det.