Arkiv for maj 2014

Tidligere på året – ovre på Amino – har Soulaima Gourani skrevet om, hvorfor hun ikke vil drikke kaffe med dig, hvis du altså ikke får skrevet til hende, præcis hvorfor du gerne vil mødes. Hun skriver også, at hun får afsindig mange henvendelser – 3-5 om dagen og at hun samtidig har travlt og er nødt til at sortere meget hårdt og at hun gerne vil kunne se, hvad hun får ud af det.

Det inspirerede mig til at tænke modsat. Jeg har også travlt, men alligevel synes jeg ofte, der går for lang tid imellem at jeg bliver kontaktet af folk, der ikke ved, hvad de vil. Og jeg kunne godt trænge til lidt flere møder, hvor ingen aner, hvad der kommer ud af det. Og faktisk ved jeg jo på gode dage stadig ikke helt, hvad jeg selv vil, hvilket altid er skræmmende, men nok også er med til at holde mig i live! 🙂

Samtidig har jeg gået og overvejet, hvordan jeg kunne blive frivillig og gøre en forskel – men jeg orker ikke rigtigt en forening eller at muge ud på et dyreinternat eller at rende rundt med en raslebøsse.

Hos de dejlige mennesker hos Borgerlyst læste jeg så om træffetid (at man hver uge sidder på en café og er klar til at snakke med dem, der møder op), men det kan jeg ikke rigtigt få sat i system før efter sommerferien.

Så jeg vil i stedet stille mig til rådighed for kaffemøder med iværksættere eller bare folk med gode ideer og blod på tanden. Jeg vil gerne mødes med dig, hvis:

1) du også lader mig spørge dig om noget og bede dig om feedback. Jeg er ved at starte en ny virksomhed sammen med min mand (Trustmint) og vi har masser af ideer, der sagtens kan tåle at blive vendt og drejet og udfordret.

2) jeg kan møde op uforberedt, udenfor normal arbejdstid og uden at skulle læse 14 siders forretningsplan eller forholde mig til dine statusopdateringer på Facebook i de sidste 3 måneder. Du får til gengæld lejlighed til at øve dig på at forklare kort og præcist, hvad din idé er og hvad der udfordrer dig – og jeg får fornøjelsen af at blive overrasket.

3) du måske orker at tage til Roskilde eller Lejre, så jeg ikke altid skal tage til København

4) din idé gerne må oversættes til nogle generelle betragtninger, som måske kan komme på bloggen (jeg underskriver ikke sådan nogle NDAs – hvis du er på tys-tys-niveau, så er det nok snarere en advokat, du skal sparre med)

Så er du iværksætter eller har du en idé – og vil du gerne mødes og spørge mig om sociale medier og om at starte virksomhed – eller om Big Data, tillid på nettet, Internet of Things eller noget andet spændende, så bare skriv til mig på trinemaria@gmail.com. Skriv “kaffemøde” i emnefeltet.

Jeg vil bestræbe mig på at holde to-tre kaffemøder om måneden, fortrinsvis med mennesker jeg ikke kender i forvejen og det er først til mølle/ mest interessante mail, der afgør med hvem – hvis der altså overhovedet er nogen, der vil drikke kaffe med mig? 🙂

Jeg ved godt jeg også skrev om Facebook i går, men her kommer lige dagens tanke.

Jeg sidder og laver mit oplæg til Marketing Camp på tirsdag færdigt – og jeg har som sædvanlig alt for mange slides og pointer, så der skal barberes til. Mit afsæt er 10 fejl jeg synes for mange begår på sociale medier og fem tips til at fikse det.

Én af fejlene er, at brands/ organisationer / marketing-dutterinoer taler alt for meget om sig selv og hvor fede deres produkter er. De tror, de er verdens centrum.

Og så sad jeg lidt og tænkte over, hvordan det kan være, at det bliver ved med at være et problem og nu er jeg så nået frem til at en del af forklaringen er, at man på en Facebook-side har givet virksomheden det privilegium at starte alle samtaler. Det er komplet idiotisk.

(Det jeg hentyder til er, at på Facebook-sider er det kun virksomheden og sidens administratorer der kan skrive opslag, som faktisk kommer ud til fans af siden. Når en fan eller kunde skriver et opslag bliver det godt nok synligt på siden, men det sendes ikke ud i nogle af de andre fans newfeeds – og da langt størstedelen af vores aktivitet foregår i newsfeedet betyder det, at der sjældent er noget nævneværdigt publikum til kunders/ fans opslag)

Ved nærmere eftertanke, så er de relationer jeg har, hvor det hele tiden er ham den anden, der ringer mig op elendige. De pennevenner jeg havde, som altid skulle skrive først, når der havde været en pause, var dem, der gled ud i sandet. De fester jeg har været til, hvor jeg hele tiden har skullet forsøge at starte samtalen ved at stille et nyt spørgsmål til min bordherre, blev de dårligste.

Kort sagt, sociale netværk virker bedst, hvis alle har lige ret til at tage ordet og sætte en dagsorden. Det der med at være “i øjenhøjde” er bare lettere, når alle har adgang til megafonen.

Så det der luskefis på Facebook-sider med at kunderne kan få lov at slå noget op på siden, som så er synligt, hvis de andre kunder meget aktivt klikker sig ind på selve siden, for at læse det, gælder jo nærmest ikke som social interaktion?

Den rigtigt fede Facebook-side ville derimod være én, hvor jeg som virksomhed/ brand kunne beslutte, at mine kunderne gerne måtte slå noget op på min timeline og at det gerne måtte nå ud til alle de andre kunder, så de rent faktisk kunne udveksle erfaringer, diskutere min forretning (eller noget andet de gerne ville tale om) og lære af hinanden. Kunderne kunne jo så bare vælge om de både ville have mit marketingsludder og de andre kunders forsøg på at rette op på banaliteterne – eller om de måske kun ville høre fra andre kunder 🙂

Ville det være smertefuldt for nogen? Ja ja – det er Trustpilot jo også – og weblogs og Pricerunner og Amazons anmeldelser. Ville det fungere superkommercielt alle steder? Nej det håber jeg da virkelig ikke. Men det ville i udgangspunktet være socialt – i stedet for det fodslæbende mikro-megafon-agtige pladder-mellemstadie som tilbydes på de nuværende Facebook-sider.

Det her forklarer faktisk også for mig, hvorfor Twitter er så meget mere socialt. I udgangspunktet er der nemlig ingen forskel på om jeg er et brand eller en person – profilen er ens. Og når jeg siger noget, så fylder det præcis lige så meget (140 tegn max), som når McDonalds siger noget – og det giver mig en fornemmelse af, at det er mit sted, mit netværk. Det at jeg kan retweete ukendte Linda Larsen lige efter Margrethe Vestager – og at der ikke er nogle af dem, der har fået tildelt ekstra taletid fordi deres profil er særlig, er virkelig rart (så kære Twitter – lad venligst være med at lave lige præcis det om).

Se så fik jeg blogget to dage i træk! 🙂

Har besluttet mig for at blogge hver dag frem til min sommerferie. Det bliver ikke lange og kloge indlæg hver dag, men mine refleksioner om sociale medier og det digitale liv.

Jeg savner at skrive sammenhængende – og især at kunne finde mine overvejelser frem igen. Som jeg nu har sagt i 8 år, Facebook og Twitter er rigtigt gode platforme til “her og nu” kommunikation, men weblogs er meget bedre til ting, der skal kunne genfindes i arkivet.

Jeg indrømmer at jeg har det lidt svært med Facebook for tiden. Jeg har her til morgen siddet og kigget hårdt på sitet, for at prøve at finde ud af, hvad jeg savner:

1) Jeg savner en masse venner i mit feed

Det kan skyldes, at jeg selv har fravalgt dem (trykket på den lille pil i hjørnet og besluttet, at jeg ikke vil se opdateringer fra personen længere). Måske fordi de konstant har opdateret om sport eller delt 60 billeder fra deres solferie på en regnvejrdag – kort sagt, at de har irriteret mig og at mit eneste værn har været lige at afmelde dem lidt.

Det kan også skyldes, at de har forladt Facebook eller justeret deres brug ned til et mere sundt og fornuftigt niveau 🙂 for eksempel besøg en gang eller to om ugen. Flere end jeg regner med synes måske, at nyhedens interesse for længst er aftaget? Eller måske sidder mine venner bare og læser med uden selv at dele noget eller trykke like?

Måske er det Facebooks algoritmer der er synderen? Facebook (som jo ofte erklærer at deres hovedformål i tilværelsen er at kende mig bedre, end jeg selv gør) sorterer jo i opslag i mit feed, efter hvem jeg interagerer mest med. Så måske har de bare ikke en døjt forstand på, hvad jeg gerne vil se?

Jeg ved godt, at Facebook auto-optimerer for min skyld – men det er altså svært for mig, at finde de rigtige indstillinger og bryde med deres idé om hvad der er et godt feed? For eksempel kan jeg ikke lige finde det sted, hvor jeg kan se hvilke af mine venner, jeg har fravalgt opdateringer fra, i et øjebliks fodboldstræthed?

2) Jeg savner nogle af de små virksomheder, der er blevet helt usynlige

Jeg har været inde og trykke “follow” på mange af dem for at sikre en smule visning i mit feed og alligevel synes jeg, der sker meget lidt?

Mit bud er, at nogle af de små virksomheder uden de store budgetter simpelthen giver op, fordi Facebook nu kun viser opslag fra virksomheder til meget få af deres fans gratis? (Det er for at få virksomhederne til at betale for annoncering og – siger Facebook – for at sikre at indholdet i mit feed er relevant).

Jeg bestyrer selv en Facebook-side for Hvalsø Bio og synes, det er blevet mere anstrengende arbejde, efter at vi får så rasende få gratis visninger (og nej, vores fans hader os ikke – de undrer sig bare over, at de ikke får opdateringer om nye film længere)

3) Jeg savner nogle af de store brands

Mit bud er også, at nogle af de større virksomheder må blive frustrerede over, at selv om de betaler, så skal de betale igen og igen for at fastholde engagementet?

Check LEGO fx. De har over 8 millioner fans på Facebook – og selvfølgelig er der opslag, der har fået 20.000 likes, men der er også opslag med 800 likes – og 400 likes? Jeg synes selv, jeg er LEGO fan – og jeg ser yderst sjældent noget fra dem?

Eller Carlsberg, som er et andet stort dansk brand. De har 1,6 millioner fans – og masser af opslag med 40-50 likes – og igen – selvfølgelig – enkelte opslag med +700 likes.

Telmore, som jeg altid har været fan af, fordi de gør et virkelig godt stykke arbejde med kundeservice ser jeg heller aldrig opslag fra. De har +58.000 fans og de seneste af deres opslag har fået mellem 40 og 400 likes (igen – jeg aner intet om antal visninger). Jeg er med på at deres gode svar til kunder ikke sendes ud – dem skal jeg selv ind og kigge på – men det er som om Facebook ikke giver point for den del af aktiviteten overhovedet?

4) Jeg savner selv at kunne bestemme

Min pointe er at set fra et brugerperspektiv er det ikke let at gennemskue, hvad man skal gøre for at gennemtvinge visninger af ALT fra virksomheder, man faktisk holder af? Jeg kan godt se at jeg kan tilføje brands på interesselister, men så meget gider jeg ikke gøre ud af det – og hvor mange gider det?

Omvendt kan det altså sagtens være, at Facebook fungerer helt upåklageligt for de store virksomheder, som føler opbakningen og gennemslagskraften fra deres fans på alle mulige andre spændende måder end via likes (jeg kan jo ikke se, hvor mange visninger deres opslag har fået – eller om opslagene fører til salg i deres butikker).

Det er måske bare mig, der følger de forkerte eller bruger Facebook forkert, når jeg sidder tilbage med en fornemmelse af at jeg ikke selv har nogen indflydelse på, hvad der kommer til mig?

Facebooks værdi har kort sagt gennem den senere tid været i frit fald for mig – og jeg er da ret nysgerrig efter at høre om andre har samme oplevelse – eller om jeg bare har fået trykket på de forkerte knapper derinde?