Elsker du alle de Facebooksider, du synes godt om?
Jeg læste hos Forbes i dag at Facebook er begyndt at bruge vores “Synes godt om”/likes på sider til at lave reklamer for siderne overfor vores venner. Og det har de jo altid gjort, så det er vel helt ok?
Når jeg i oktober trykker “Synes godt om”/ Like på siden for Dyrenes Beskyttelse (DB), så fremgår det af min timeline og nogle af mine venner ser, at Trine-Maria synes godt om DB. No problem, god karma. Men nu er der sket den lille formatændring, at Facebook flere måneder efter at jeg var inde og like en side, kan bruge mit like, sammen med et nyt opslag.
Hvis DB i januar året efter laver et opslag om at alle katte skal være indekatte (det er et opdigtet eksempel, ok?) fordi det er synd for dem, at de fryser om poterne udendørs, så kan Facebook vise mine venner, at jeg synes godt om DB OG at DB har det Facebook kalder “et relateret opslag” om at “Alle katte skal være indekatte”.
Nu sker der så det at 85% af mine venner ikke ser ordet “relateret” = de tror at jeg mener, at katte skal være indendørs = de begynder at diskutere det med mig – eller forsøger at få mig udelukket fra det gode katteselskab. Kort sagt, fordi Facebook AUTOMATISK associerer mit navn med en eller anden vilkårlig opdatering, kan mine venner og min familie få et andet billede af, hvem jeg er.
Et par af de lokale Facebook-eksperter har på Facebook, forsvaret FB med at de jo skriver, at det er relateret og at man jo selv har liket siden. Mikael Lemberg understreger at man ikke skal Synes godt om/ Like en side, hvis man ikke vil stille sig op på strøget og råbe “Jeg kan godt lide Dyrenes Beskyttelse”
Jeg synes de glemmer, at der dels sker en udvikling med os. Det vi kan lide i foråret 2010 kan vi måske decideret ikke lide i 2012 (og så bør man rydde op, men hånden på hjertet, hvornår har du sidst ryddet op i sider du kan lide på Facebook?) og at der dels kan være mange grunde til, at man synes godt om en side – det kan være af nysgerrighed eller fordi det de siger lige nu på siden er relevant – eller fordi der var et billede af en sød hund.
Jeg synes den “lille” ændring er irriterende – og jeg vil personligt ikke associeres med alt muligt fra sider, jeg har liket for år tilbage eller som jeg egentlig har liket uden at tænke først. Tænk for eksempel på forlag der både udgiver bøger, jeg gerne vil prale af at have læst – men som samtidig udgiver det værste skrammel – og nu kan jeg altså blive brugt til indirekte at anbefale en erotisk lægeroman med en revisor i hovedrollen … nej tak!
Foreløbig er der 2 ting du kan gøre. Gå ind på Facebook, klik ind på din egen timeline (klik på dit eget navn) og rul ned til den kasse der hedder “Synes godt om”. Her kan du se hele listen over alle de sider, du har syntes godt om og du kan redigere/ slette dem du ikke vil relateres til. Derudover kan du fremadrettet vælge at lade være med at synes om sider, som du ikke er helt pjattede med.
Ole Kassow, som jeg er venner med på Facebook skrev noget jeg synes Facebook skule tage at få lært; “Uigenneskuelighed er og bliver aldrig sympatisk.”
Puk skriver
Jeg elsker ikke alle de facebook-sider jeg “synes godt om”. Hvorfor? Fordi denne lille sætning er vandret langt væk hjemmefra, væk fra dens originale betydning.
Når vi synes godt om en side på facebook, er det ikke længere ensbetydende med at vi faktisk kan lide pågældende restaurant, band, organisation etc. i den virkelige verden (den verden der ikke foregår i cyberspace). Det er måske mere ensbetydende med, at vi gerne vil vinde den præmie Victoria Secret har sat på højkant, når de opnår 10.000 like’s eller, at vi gerne vil fremstå kulturelt bevidste ved at anerkende Louisianas forårsudstilling, trods vi knapt nok ved hvor Humlebæk ligger på landkortet.
Facebook har skabt en virtuel verden, der spiller efter egne regler – en verden skabt af brugerne. I denne verden behøver vi ikke stå til ansvar, men vi kan derimod frit vælge og vrage i vores identitetsarbejde og skabe vores eget udadtil. Vi glemmer dog at “bordet fanger”, som du så rigtigt er inde på i flere af dine indlæg Trine-Maria og som du også nævner: hvem husker at rydde op i den rodekasse af tidligere aktivitet, der har hobet sig op siden ens profils fødsel? Ikke jeg. Vi glemmer, men Facebook husker.
Jeg ved ikke hvor meget troværdighed ens aktivitet, like’s og profil bliver tillagt af ens venner på Facebook. Generelt fornemmer jeg det er for meget, i forhold til realiteten af ens profil og aktivitet i den virkelige verden..