Har du fået nye venner via nettet? Vil du dele din historie med mig?
Jeg skriver på et kapitel om online venskaber og jeg skriver om tillid som en grundsubstans i venskaber. Et af de afsnit jeg sidder og bokser med lyder som følger:
“Et andet vigtigt karaktertræk i venskaber er tillid. Tillid opbygges ved at vi deler privat information om os selv. Vi taler om kærlighed, om sex, om de tanker vi gør os om andre mennesker eller om vores fag eller felt – og hver gang blotter vi os for den anden og viser tillid til, at den anden ikke vil afsløre os eller bruge sin viden om os i mod os. Jo mere åbne vi er overfor venner, jo mere private, jo dybere har venskabet potentiale til at blive – og jo mere sårbare bliver vi også i venskabet. Vi investerer tillid i et venskab og dermed bliver venskabet mere dyrebart for os.
Så hvor efterlader det online venskaber? Kan vi bygge tillid til hinanden og blive rigtige venner online? Masser af venskaber starter online. Og de præcise tal er svære at finde, men det er ikke unormalt at se undersøgelser der viser at 20% af alle parforhold starter online – så selvfølgelig foregår der tillids-opbygning online.
Og hvad er det så der får os til at stole på hinanden online? Hvad er tillidsvækkende? Først og fremmest at vi starter. At vi går i gang med at vise hinanden tillid. Jeg kommer ganske enkelt til at stole mere på dig, hvis du viser mig noget af dig selv – og måske tør være en lille smule sårbar. Det kan være at du i stedet for at skrive dine blogindlæg helt færdige, så det virker som om du ved alt, vælger at blotte din tvivl eller din uvidenhed eller din (rodede) arbejdsproces – eller måske bare at du begynder at stille spørgsmål og undre dig? Det kan også være du deler overvejelser du gør dig om den måde du er på, om den måde du reagerer på eller den kamp du kæmper for at blive bedre til at være sund eller til at sige fra – eller alt muligt andet, hvor du kan blotte dig, vise en smule sårbarhed og være personlig uden at blive så privat, at jeg rødmer og tænker “Ups – det var nok ikke skrevet til mig”. Det er en balancegang og der er med garanti mange forskellige måder at starte online venskaber på.
Min erfaring er imidlertid at mange af de mennesker jeg kender som har gode, synlige online personligheder og mange venner er gode til at vise verden tillid i en eller anden form og dele det de ved. Mange af dem fortæller mig, når jeg taler med dem, at de er startet med ikke helt præcis at vide, hvad de skulle dele online? Alligevel tog de chancen og stolede på at nogen derude nok kunne bruge deres overvejelser til noget – og det er der kommet gode venskaber ud af…
Har du sådan en historie? Om at nogen du kender nu delte noget du genkendte eller som gjorde at du tog initiativ til et venskab – eller har du selv vist tillid og fået venskaber til gengæld? Eller synes du der er andre væsentlige elementer i tillid? (Etos, logos og pathos fx), så må du meget gerne enten kommentere eller sende mig en e-mail på trinemaria@gmail.com – jeg vil gerne have nogle gode historier om online venskaber med i bogen – eventuelt anonymiseret, hvis du foretrækker det 🙂
PS: Jeg underviser fuld tid både mandag og tirsdag, så hvis jeg ikke lige svarer/ godkender kommentarer asap, så er det fordi jeg ikke lige er online …
Benjamin A. Wendelboe skriver
Jeg har mødt masser af mennesker online, og også indtil flere som jeg kalder eller har kaldt venner.. Især stemningen omkring macnyt.dk i starten af 0’erne, gjorde at det var et helt utroligt sted for folk at mødes og skabe relationer.. Eksempelvis kender jeg Kim Bach (som måske endda også kommer forbi og læser dette) derfra, og omend vi ikke taler så tit, og ses endnu sjældnere, vil jeg ikke tøve med at kalde ham en ven.. Siden macnyt-dagene har vi delt mange personlige op- og nedture, og det helt sikkert fordi mit daværende yndlingsforum havde plads til og kultur for ret personlige samtaler i en ellers ret offentlig sammenhæng..
Trine-Maria skriver
Tak for historien Benjamin – tror du der var noget særligt ved det rum? Og hvad tror du det var? At I var vilde med macs? 🙂 Og kan du huske hvordan dig og Kim så gik fra at sidde i et online forum og snakke om computere og så til at dele op- og nedture? Og når du siger “ret personlige samtaler i et offentligt rum” var det så bare sådan at alle kunne lytte med og alle synes det var ok – eller var der bare nogle få der havde et hjørne til det? (og undskyld jeg spørger og spørger, det er fordi jeg prøver at finde ud af, hvordan vi får venner online – om der er nogle gode råd at tage ud af historierne … 🙂
Kim Bach skriver
Det er der ingen tvivl om at jeg har, ganske få er dem er dog blevet til dybe venskaber, flertallet af mine online bekendtskaber kan man vel sammenligne med slags kollegaer i en virtuel virksomhed.
Der er naturligvis undtagelser, en af de sjovere er at jeg har fået en tættere, personlig, kontakt til et miljø jeg færdedes i i 1980erne nu, end jeg havde dengang.
Et andet eksempel er at jeg mødte min ex-kone online.
Ellers kan jeg pege på ganske få IRL begivenheder der resulterede i at jeg fik mange nye (online)-bekendskaber, her tænker jeg primært på Blogforum2 i 2006, men også Reboot og BarCamp.
Og i forbindelse med IRL begivenheder kan man også få nye bekendte som er langt udenfor sit eget netværk.
Mht. tillid, så har jeg fuld tillid til mine online-bekendte, og vil til enhver tid åbne døren for dem.
Alt i alt har jeg fået mindst 10 nye relativt nære venner siden 2005, som jeg ikke ville have mødt uden “online”, og det er vist et ret højt tal for en i min alder.
Måske jeg sender dig en mail 🙂
Kim Bach skriver
Og der stod Benjamin med STORE bogstaver mellem linjerne i det jeg skrev her. Benjamin har VIRKELIG været der for mig <3.
Underligt nok har jeg opdaget at jeg har mødt Benjamins mor før Benjamin blev født, i netop det miljø i 1980erne jeg omtalte ovenfor (det Københavnske punk-miljø).
Macnyt resulterede også i et projekt "Æbletræet", og den gruppe mennesker betragter jeg som virkelig nære venner, selv om vi ses yderst sjældent.
Tak til David, Thøger, Sebastian, Allan, Jacob, Esben, Liv, Thomas S, Thomas D og Benjamin – og en hel masse andre
Lea skriver
Jeg har fået et par gode venner online gennem spil – en såkaldt MMO – Anarchy Online. Det er et ret gammelt spil nu. Jeg har spillet denne her type spil siden også, men dengang var jeg studerende og havde bedre tid til virkelig at blive en del af communityet omkring spillet og var bl.a. leder i vores ret store nordiske guild.
Det gjorde, at jeg lærte folk at kende, fordi vi lavede så meget sammen online – altså løste opgaver, forsvarede territorier etc. Så finder man ud af, hvem man er på bølgelængde med – plus at når man spiller så meget, som jeg gjorde dengang, så bliver spillet en meget stor del af ens virkelighed og interessesfære – og derfor har man jo en grusom masse til fælles med ens medspillere. Meget at snakke om. Og det er vel også tit det venskaber funderer sig på.
Vi holdt også fester både in-game og RL, men det var helt klart det at møde folk RL, der bandt dem mere permanent til mig, så jeg stadig her så mange år senere, ses med dem.
Men tid investeret var afgørende. Jeg spillede sidenhen WoW i 7 år uden at få nogen nye RL-venskaber ud af det, simpelthen fordi jeg ikke havde den samme tid til at blive en fast del af et community. Jeg var stadig med i et guild og havde masser af sjov og gode stunder med de andre spillere, men det rakte ikke ud over spillet som det gjorde med AO.
Rie Djuraas skriver
Hey,
Min datter Iben Djuraas, gjorde mig opmærksom på dette, som jeg selv har været en hel del interesseret i. Måske ikke venskaberne, som en meget specifik del af det, man møder online, men mere om den menneskelige karakter, som den udfolder sig for os online contra hvad man kan regne med afspejler mennesket IRL.
Men nok om det, jeg vil gerne fortælle dig om mine online venner, men har desværre ikke tid før i week-enden.
Jeg håber derfor, at du ikke har lukket denne blok, før jeg får tid til at skrive igen.
Med venlig hilsen og held og lykke med “projektet”
Rie Djuraas