God sommer
Jeg holder sommer uden blogging. I stedet skriver jeg på en bog, der har arbejdstitlen “Personlighed 2.0”. I korte træk er det en bog der handler om, at vi allesammen har fået en digital online personlighed, en identitet der går foran os – eller ved siden af os og som bliver fundet og analyseret og tolket på af andre – ligesom vores accent, vores tøjstil, vores frisure og vores væremåde i det virkelige liv. I bogen vil jeg forsøge at give gode råd til, hvad man kan gøre, hvis man ikke synes, den man er online, er i overensstemmelse med den man egentlig er – men mest af alt forsøger jeg nok bare at højne læserens bevidsthed om, at hans personlighed 2.0 findes og formes af alt det han gør eller ikke gør online.
Planen er at bogen skal være færdig i løbet af efteråret, men det er en lidt svær bog at skrive – og derfor er jeg også ret sikker på at jeg kommer ud på bloggen med en masse spørgsmål og beder om hjælp og input og meninger undervejs.
Men lige nu holder jeg sommer-læse-skrive-tænke-ferie – og ønsker jer alle en rigtig god sommer.
PS: Hvis du vil vide hvad jeg ellers laver i mit professionelle liv så har jeg lige opdateret trinemaria.dk med efterårets kurser og planer