Mine første 5 år på Twitter – og et par erfaringer
Jeg møder ofte den fordom, at Twitter ikke duer til noget i Danmark – og jeg skal være den første til at erkende at Danmark i stor stil er et Facebook-land og at Facebook på mange måder er lettere at komme i gang med for organisationer – blandt andet fordi Facebook meget dygtigt har lavet specifikke “sider” til organisationer med features og statistikker, der gør meget af social media arbejdet “lettere” (i hvert tilfælde i teorien).
Når jeg alligevel gerne vil knytte et par ord til Twitter og advokere for, at du lige checker det ud igen, hvis du ikke allerede er grebet af de 140 karakterer, er det fordi jeg mener, Twitter kan noget andet og mere og mere interessant end Facebook.
Hovedforskellen er som jeg ser det, at relationerne på Twitter ikke behøver være gensidige. Det er derfor lettere, at lære nye mennesker at kende. Man kan udvælge “helte” eller “humane filtre” som man kan følge, læse over skulderen, suge input og links fra – uden at der en forventning om, at man skal trykke “synes godt om” eller skrive begavede kommentarer.
Mange er ikke klar over at Facebook er et elendigt luremedie. Man kan jo let blive fan af Villy Søvndal eller Lady Gagas sider på Facebook, hvor man ikke skal kende dem personligt og godkendes som deres venner. Men fansider er bare sådan indrettet, at hvis man ikke trykker “Synes godt om” eller kommenterer eller er engageret ved at dele nogle af opslagene videre, så holder Facebook op med at vise alle Villys taler eller Lady Gagas koncertdatoer. Årsagen er at Facebooks hovedinteresse er at skabe dit sociale netværk og Facebook går udfra at det du ønsker at være social om er det du aktivt tilvælger og snakker om. Man kan lidt hårdt sige at den stille reflektion, det at lytte uden selv at tale, ikke er særlig værdsat i Facebooks algoritme.
Twitter derimod er et super luremedie. Man kan følge alle mulige og man kan sågar læse med på de samtaler, de har med andre helte – og man behøver principielt aldrig selv at give sig til kende, hvis man ikke har noget at sige. Der er ingen forventninger om, at man skal “synes godt om”, men hvis man alligevel synes godt om, så kan man favorisere et tweet (dvs en status) eller hvis man synes noget er virkelig godt og at flere skal vide det, så kan man re-tweete (RT)- det vil sige “gen-udsende” til sine egne følgere.
Jeg er utrolig glad for mit netværk på Twitter. Jeg lærer konstant nye mennesker at kende og mange flere af de links jeg får er fra periferien af mit netværk (det man teoretisk ville kalde “weak ties”) hvilket betyder at jeg hører mange ting “første gang” på Twitter. På facebook (hvor jeg jo også stortrives – det er ikke nær det) snakker jeg primært med mennesker jeg kender igen. Det er for grænseoverskridende at følge fremmede der deler billeder og ferieminder og knuste hjerter, så jeg er tilbøjelig til at lukke af for flere som jeg bliver venner med hurtigere. Det er en fordel på Twitter at jeg ikke skal følge nye followers til gengæld, men jeg gør det ofte – og fodi de kun har 140 karakterer får jeg ikke alverdens private/ personlige informationer, men istedet deres gode inks eller gode, korte kommentarer på aktuelle sager.
Prøv det – jeg er @trinemaria og jeg vil helt sikkert gerne tweete med endnu flere nye spændende mennesker de næste 5 år.
Hvis du vil vide en masse mere om Twitter – så er overskrift.dk’s blog et godt sted at starte – de følger udviklingen tæt.
Og hvis du har tips eller tricks eller erfaringer du vil dele om Twitter så fyr gerne løs her.
Rolf skriver
Tak for et godt indlæg!
Jeg er ret ny på twitter. Jeg tænkte at jeg ville give det en chance sidste i sidste uge, og lige nu er det hypEN i den del af mit liv. Jeg er enig med de ting du sætter i fokus, især det med at filtrere, at styre uden om den naive nyhedsværdien og graden af selviscenesættelse – og dog:
Facebook havde i starten (for mig) en grad af spil med pointsystem. Det handlede om at have “venner”. Jo flere venner, jo større social pondus at bruge som virtuel badge i både mit virkelige og virtuelle liv.
Jeg har lagt mærke til, at jeg i virkeligheden er langt mere selektiv med hvad jeg skriver om på twitter, for antallet af followers spiller en langt større rolle end “venner”. Jeg er stadig igang med at finde ud af hvor meget “se-min-kop-kaffe”-tweets jeg har lyst til at se kontra hvor meget jeg har lyst til selv at tweete om det.
En anden ting jeg har erfaret er, at mit twitter-liv også er præget af hvilken kreds jeg er stødt ind i fra start. På den korte tid jeg har været aktiv har jeg fundet ud af, at jeg følger en gruppe af folk jeg i virkeligheden ikke kan identificere mig med, men på den anden side vælger at følge for at give mediet værdi for mig. Helt konkret er jeg ikke in-the-fast-lane, men fordi jeg simpelthen ikke KAN finde ligesindede føler jeg at jeg ikke har andet valg end at følge “de andre”.
Men som sagt, jeg er helt grøn, og om et år ser jeg måske anderledes på det, når læringskurven er bestiget. Under alle omstændigheder så er twitter kommet for at blive i mit liv, og det jeg læser her slår rimelig meget hovedet på sømmet!
Endnu engang tak for et godt indlæg!
Rolf (@Rolfedrengen)
Kim Elmose skriver
Twitter er i stigende grad blevet min selvskrevne digitale puls, som jeg bare må tjekke, når dagen starter.
Det er mit foretrukne netværk til at følge med i den faglige debat ( ja, som så mange andre er jeg digital kommunikatør – og her er Twitter bare stedet for mig i DK ) – og opdage nye interessante personer og digitale medier.
Det er ikke fordi jeg sprøjter tweets ud – men jeg deler min viden via Twitter og har tit haft megen nytte af at stille faglige spørgsmål ud via netværket, fordi jeg ved, at der er mange vidende mennesker blandt mine followers. Der er frisk afregning ved kasse 1 – og det er guld værd.
jeg glemmer i stigende grad at dele noget på FB, der for mig især er et personligt relationsmedie. G+ arbejder jeg stadig på at få indpasset i min digitale lifestream , men Twitter står pt uantastet som én af de vigtigste kanaler.
Samtidig søger jeg professionelt at fremme brugen af Twitter – netop til faglig opdatering og dialog ( forrygende åben backchannel til konferencer mv. ). Tjenesten er god til løbende kommentarer i nuet og at nå et bredt publikum for invitation til dialog.
Jeg bruger så heller ikke så meget Twitter til personlige ( altså om mit liv, kaffedrikning og børn ) tweets, men mest som nok en kanal for mine professionelle skriverier.
vh
@kimelmose