Arkiver for april 2012

Smart at jeg lige fik startet min serie om regler, for i dag har DBU bebudet at Landsholdsspillerne ikke må bruge Twitter og Facebook og sociale medier under EM til sommer.

Begrundelserne har været lidt forskellige, fra “Sådan har vi gjort siden internettet kom frem” til “Det er trænerens beslutning” til “Der bliver masser af interaktive platforme – det bliver bare sponsorerne og nogle spillerne får løn for”.

På DBUs eget website er der ikke meget at komme efter, hvis man vil researche årsagen til forbuddet – faktisk kunne jeg ikke engang finde en pressemeddelelse? (Og jeg indrømmer, at jeg ikke har været ude i alle afkroge af sitet, men jeg kunne hverken finde nyheden på forsiden eller under Landsholdet?)

På de sociale medier og i aviserne har sagen været heftigt debatteret – og ikke overraskende er der både forståelse (lad nu spillerne spille fodbold istedet for det pjat) og sammenligninger med Nordkorea.

Overordnet er det min erfaring at organisationer ofte laver skrappe regler for sociale medier, fordi de er usikre og mangler viden. Man frygter et kontroltab og at medarbejderne (her spillerne) skal kvaje sig og komme i problemer – eller skaffe virksomheden sager på halsen. Men de fleste ved godt, at løsningen, når medarbejderne udsættes for nye udfordringer, meget sjældent er forbud. Som regel får virksomheden mere ud af at beslutte, hvordan man kommer bedst rundt om udfordringerne strategisk og derefter lære medarbejderne at håndtere problemerne ved at udvikle deres kompetencer.

For masser af sportsfolk er det jo nye tider, at fans forventer en mere direkte linie, så hvorfor ikke bare lære spillerne om de regler, der gælder på sociale platforme og se om det ikke i virkeligheden kunne styrke både spillerne og DBU?

Så vidt jeg kan se har masser af fodboldspillere og udenlandske klubber mange engagerede fans på både Facebook og Twitter (24 mio synes godt om Manchester United på Facebook – og når de laver et opslag er der ofte flere tusinde kommentarer og mere end 30.000 der “synes godt om”).

Mon ikke DBU skulle bruge nogle kræfter på at få de her kanaler til at fungere? Det er da påfaldende, at når jeg søger efter Landsholdet på Facebook, så kommer der en side op med +23.000 fans og et stort behov for at få fortalt, at siden ikke er en officiel DBU side (jeg har fremhævet det i billedet herunder):

(Full disclaimer – jeg har, mens jeg var i SocialSquare været med til at tænke Social Media tanker sammen med DBU – dog ikke med fokus på Landsholdet!)

UPDATE kl. 15:32: Forældre træffer også valg for deres børn! 🙂 og så selvfølgelig den rigtige årsag fra Helt Normalt

Guidelines for sociale medier er blevet populære og jeg vil i denne uge se nærmere på nogle eksempler og dele mine uforbeholdne meninger om, hvad gode guidelines efter min mening indeholder. Jeg mener jo sociale medier er kommet for at blive og at man stort set i alle organisationer har mere brug for at finde ud af, hvordan man vrider fordele ud af udviklingen – fremfor at skræmme livet af medarbejderne/medlemmerne.

Første case er Lægeforeningen, for jeg har lige læst en PDF-folder fra dem med titlen “Sociale Medier – en guide for læger“.

Dette er indledningen:

“Sociale medier tilbyder en række nye muligheder for kommunikation. Men deres hurtighed, lette tilgængelighed og ofte mere personlige karakter betyder, at brugen af dem også potentielt kan have uønskede konsekvenser.
Lægers arbejde er baseret på tillid. Mellem læge, patient og pårørende. Dertil kommer, at der på enhver arbejdsplads er rammer – udtalte og uudtalte – for, hvordan medarbejderne bør opføre sig. Læger kan som alle andre risikere, at ytringer på sociale medier om deres arbejdsplads, chefer, kolleger, arbejdsvilkår kan få negative konsekvenser.”

Så er tonen slået an. Tillid er IKKE noget der forøges med brug af sociale medier – tværtimod kan anvendelsen få uønskede og negative konsekvenser.

Faktisk er introduktionens første sætning om “en række nye muligheder” det tætteste disse guidelines kommer på at mene, at sociale medier har et potentiale. Resten er mere advarsler i stil med denne:

“• Billeder
Private billeder f.eks. fra en fest eller en strandtur er populære at dele, men de kan også betyde, at din chef eller dine patienter får et indblik i dit privatliv, som du gerne ville undgå.”

Og længere nede i teksten:

“HUSK, AT BORDET FANGER
Når et billede, en tekst eller en samling af informationer først har ligget på internettet, så vil det altid ligge der. Også efter, du har slettet din kommentar, dit billede eller din profi l igen.
Dertil er det væsentligt at holde dig for øje, at selvom du kun har delt en kommentar eller et billede med dine venner, så kan alle finde det, hvis de gerne vil. Også fremtidige arbejdsgivere, samarbejdspartnere og kolleger, som du ikke kender i dag.
Dertil er det relevant at notere sig, at virksomheden Facebook ejer det, brugerne lægger ud på siden. Det betyder, at de for eksempel kan bruge det til at promovere sig selv.”

Jeg kan derimod ikke finde et afsnit, hvor Lægeforeningen forklarer lægerne, hvordan de ved selv at være aktive kan opbygge tillid og sikre, at de selv er med til at tegne billedet af faget/behandlingen/arbejdet? Og på trods af alle bekymringerne kan jeg heller ikke finde det afsnit, hvor man fortæller lægerne, hvor de skal henvende sig eller hvilke muligheder der faktisk er, hvis de finder indlæg på nettet, som de er kede af?

Udfordringer forsvinder ikke, fordi læger lærer at stikke hovedet i busken
Jeg er helt med på at læger (og andre i sundhedsfag) udfordres af, at internettet er blevet et sted, hvor man møder patienter, som gerne spørger hinanden og som sikkert også gerne ville spørge lægen til råds og som søger efter viden og information – sikkert også om deres nye læge. Alle autoriteter udfordres, når vi kan tale åbent sammen på nettet og når der gælder nye regler for, hvem der får taletid og hvem vi stoler på.

Men jeg synes Lægeforeningen gør lægerne en bjørnetjeneste ved at jage dem en skræk i livet og påstå, at hvis man bare ignorerer sociale medier hårdt, undlader at dele noget eller stikker hovedet i busken, så forsvinder udfordringerne?

Tværtimod ender vi efter min mening i endnu større grad med debatfora og blogs på nettet, som er blottet for sundhedsfaglige input, fordi læger (og andre sundhedsfagligt stærke personligheder) med viden og indsigt vælger deltagelsen fra (for en sikkerheds skyld) i stedet for at være der, hjælpe og informere ved at dele og deltage.

Hvor er beskrivelsen af mulighederne?
Jeg mangler afsnit i denne “guide”, hvor lægerne får at vide, hvordan patientfora (med eller uden læger) fungerer og hvordan læger kan lære noget nyt af at bruge sociale medier til videndeling, til at bygge netværk, til at lytte til patienter i fora og måske få (endnu) større forståelse for, hvad det er patienterne søger efter (og hvad det egentlig er, de finder på nettet når de googler lægens navn?).

Hvor er kompetenceopbygningen?
Jeg savner også beskrivelsen af, at sociale medier og nettets udvikling naturligvis er et område, som Lægeforeningen arbejder på at sikre at læger uddannes i, får noget godt ud af, er på forkant med og lærer at bevæge sig sikkert rundt i, til gavn for lægerne, for sundhedsvæsnet og ikke mindst for patienterne?

Andre tilgange
I USA – hvor alt jo er anderledes – har nogle læger fundet ud af at bruge sociale medier til kommunikation med patienterne og mere end 1300 læger er tilmeldt Twitter Doctors:

Herhjemme har en gruppe læger startet en blog: “Læger uden filter” som ikke er en debat mellem læger og patienter om sygdomme og behandling, men som tager emner op der interesserer lægerne som blogger – og det er jo også en måde at bruge sociale medier på?

Jeg mener bestemt ikke, at kombinationen af læger, patienter og sociale medier er uproblematisk, men jeg ser masser af muligheder i bedre kommunikation og derfor mener jeg også der er behov for tilgange der udover advarsler ansporer til, at folk med viden i alle fag får lært at bruge fremtidens redskaber – og det savner jeg i Lægeforeningens guide.

Har du nogensinde drømt om at læse på Stanford eller på Princeton? Nu har du muligheden. Helt gratis. Online og når det passer dig at studere. For nu er Coursera lanceret og de siger selv at formålet er at give flere, ja alle – adgang til uddannelse:

“About Coursera
We are a social entrepeneurship company that partners with the top universities in the world to offer courses online for anyone to take, for free. We envision a future where the top universities are educating not only thousands of students, but millions. Our technology enables the best professors to teach tens or hundreds of thousands of students.

Through this, we hope to give everyone access to the world-class education that has so far been available only to a select few. We want to empower people with education that will improve their lives, the lives of their families, and the communities they live in.”

Du kan følge en lang række forskellige kurser. Jeg synes jo det ser spændende ud med kurser i “Networked Life” og “Gamification“, men se selv hele listen og meld dig til de kurser du har mod på og lyst til.

Caine er 9 år gammel og han har bygget en meget kreativ spillehal ud af papkasser (en Arcade) i sin fars forretning. Der kommer desværre ikke ret mange kunder – indtil den helt rigtige kommer forbi:

Det er da sådan en historie, som er god at starte ugen med?

Oer er skam også oprettet en mulighed for at sørge for at Caine kan komme i skole og måske bygge nogle rigtige maskiner senere i livet – du kan støtte sagen her: http://cainesarcade.com/

I denne uges version af Weekendavisen skriver de i “Al sundhed til folket” om at fremtidens kroniske patienter ikke skal indlægges men “udlægges” (jeg kan ikke linke – historien er ikke online).

Patienter skal have adgang til hospitalet digitalt, til læger og fagpersonale når de har brug for det, men de skal så vidt muligt undgå indlæggelser. Blandt andet fordi det jo er farligt at blive indlagt, man får alle mulige sygdomme på sådan nogle hospitaler, men selvfølgelig også fordi det er dyrt at indlægge mennesker, som rent faktisk ikke får det meget bedre af at være på hospitalet og fordi det er hårdt for mange syge mennesker, at skulle transportere sig frem og tilbage til et sygehus.

Initiativtageren i projektet hedder Klaus Phanareth og der er mere om projektet (også videoer der viser eksempler) på “Det virtuelle hospital“. Her kan man læse om en 72-årig KOL patient som har været med i et forsøgsprojekt og som glæder sig over de digitale muligheder. Han har fået måleinstrumenter installeret hjemme, som han selv kan betjene og derudover god digital adgang til fagpersonale, når der er problemer – og kombinationen gør ham mere tryg.

Da jeg var i London for et par uger siden var jeg med til møde om Quantified Self og Self Hacking. Her mødes mennesker, der bruger apps og gadgets til at måle alt fra luftforurening, over kalorier, antal kilometer de går, lys-påvirkning mm. Mange af målingerne foregår bare med telefonen, mens andre kræver særlige gadgets (et ur der kan måle hvor meget lys man udsættes for og hjælpe med håndtering af søvnbesvær og jetlag for eksempel).

Jeg er sikker på, at de kommende år bliver super-interessante når det gælder dataopsamling – også for læger som er interesserede i at forsøge at udlede mønstre i de enorme data-mængder, der kan blive tilgængelige og jeg synes, det var interessant at læse om et dansk projekt, der forsøger at være på forkant og teste muligheder digitalt.

Det digitale hospital kan måske også på sigt kobles til det sociale (i en af filmene får en pårørende en sms om at hans mors tilstand er forværret i de digitale målinger) og jeg kan sagtens forestille mig, at der indbygget i fremtidens digitale hospital er et tilbud om kontakt til andre med samme diagnose/lidelse. I mange sygdomme findes der jo forskellige coping-strategier, måder at “hacke” sin sygdom eller tilstand på – og mon ikke den del af behandlingen digitalt, også kunne styrke nogle af patienterne?

Relaterede links
De sociale fælleskaber findes allerede som patientslikeme.com eller herhjemme for forskellige patient-grupper blandt andet under Kræftens Bekæmpelse, der har cancerforum.dk.

Google har lanceret Google Flu der analysere på udbredelsen af influenza-epidemier baseret på, hvor ofte der søges på ordene i Google 🙂