Jernladyen og nogle tanker om personlig karakter og om at lytte bedre

Jeg så “Jernladyen” i Hvalsø Bio i går. Jeg forstår godt, at Meryl Streep fik en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle – og jeg forstår godt at filmen har fået kritik for at fokusere for meget på hendes sygdom, selv om jeg ikke var generet af det, mens jeg så filmen. Jeg kunne bare godt have ønsket mig mere politik og flere nuancer i den politiske portrættering.

Der var især en scene, der rørte mig – og jeg er ganske enkelt ikke klar over, om det er noget hun faktisk HAR sagt eller om det bare er i manuskriptet til filmen. Under alle omstændigheder synes jeg det var stærkt, poetisk – og jeg bilder mig ind også karakteristisk for hende.

Hun er modvilligt gået til læge – og han vil vide, hvordan hun føler. Hun frabeder sig alt det føleri. “Spørg mig hellere, hvad jeg tænker” svarer hun. Og lægen spørger “hvad tænker du?” – og så kan du jo bare lige selv se her, hvad hun svarer, for lige præcis den scene er heldigvis på YouTube:

“Watch your thoughts, for they become words.
Watch your words, for they become actions.
Watch your actions, for they become…habits.
Watch your habits, for they become your character.
And watch your character, for it becomes your destiny!
What we think we become. My father always said that, and I think I am fine.”

På dansk

Vær opmærksom på, hvad du tænker, for tanker bliver til ord
Vær opmærksom på dine ord, for ord bliver til handlinger
Vær opmærksom på dine handlinger for de bliver til vaner
Vær opmærksom på dine vaner, for de bliver din karakter
Og vær opmærksom på din karakter, for den bliver din skæbne!
Det vi tænker bliver vi til!

Tankevækkende – også fordi filmen viser, at hun faktisk begår en slags karaktermord på sig selv ved overhovedet ikke at lytte til andre – ikke til sine kolleger og ikke til sine vælgere – ikke engang til sin familie…

Og det bringer mig så til et interessant link fra McKinsey Quarterly, som har en artikel med titlen “The executive’s guide to better listening” (kræver formodentlig registrering, som er gratis), som handler om, at det er livsfarligt for ledere ikke at lytte. For at være en god lytter skal man kunne 3 ting:

1. Vise respekt for andres synspunkter

For mig handler det om, ikke at skyde dem man taler med motiver i skoene. Prøv at forstå, hvad de siger, prøv at lytte med på deres idé. Mange mennesker lytter overhovedet ikke, men venter bare på selv at få lov at tale igen. Prøv at droppe den tilgang. Man kan jo altid vende tilbage til sin egen tankerække, når man er færdig med at lytte.

2. Holde mund

Det er sørme svært, når man har så meget på hjerte. Jeg kender det selv 🙂 Omvendt har jeg som underviser efterhånden lært, at kun hvis man tier stille længe nok får dem man taler med tid til at tænke og at svare og kun når man selv er stille kan man mærke hvad der foregår. Jeg tror faktisk det også er MTs problem i filmen – at hun taler for meget og for skarpt til at kunne mærke de andre

3. Være modig og stille åbne spørgsmål

Masser af mennesker – i følge McKinsey især ledere og i følge mig også alle mulige andre 🙂 – har en tendens til ikke at ville spørge ind til noget. Det er fordi spørgsmål viser, at der er noget man ikke ved – og det er jo ikke så rart, hvis man skal forestille at være chefen/eksperten eller den smarteste hipster.

Jeg oplever det ofte selv – mennesker der ikke tør spørge, hvordan Facebook fungerer eller hvad der egentlig foregår i de der sociale netværk, men som i stedet snakker løs fra deres eget perspektiv – selv om jeg formoder, jeg er inviteret for at afklare et eller andet… Omvendt kunne jeg ganske givet også selv blive bedre til at spørge åbent og uforbeholdent i stedet for at gå ud fra …

Spørg løs. Og lyt mere. Det er vist et godt tema for marts.