Arkiv for januar 2012

Tom Jensen fra Berlingske har skrevet et blogindlæg om rapperen Kidds udtalelser om Pia Kjærsgaard, med en vinkel der hedder at unge støtter Kidds udtalelser på Twitter.

I den forbindelse har han lavet en søgning på Twitter (ikke svært, han har bare søgt på @ungekidd) for at se, hvad dem der følger @Ungekidd på Twitter, mener om sagen. Og i hans skærmbillede i blogindlægget kan man så se navngivne twitterprofiler, som i varierende grad støtter Kidd, forsvarer ham – og mener, han bare siger, hvad alle tænker.

Jeg tør godt afsløre, at jeg har en farmor-attitude til grimt sprog. Jeg synes det betyder noget hvilke ord man tillader sig at bruge om andre mennesker og jeg er gammeldags, når det gælder respekt – også for politikere man ikke er enig med. Det er bare ikke det mit blogindlæg handler om! 🙂

Spørgsmålet der poppede op var, om Tom Jensen kan tillade sig at klippe samtaler ud af Twitter og lægge dem ind som illustration i et blogindlæg?

Blandt nogle af dem jeg følger på Twitter, kom der denne debat ud af det:

Så skal man egentlig sløre deltagerne i en samtale på Twitter i et skærmdump?

Jeg tror ikke, man skal juridisk? Twitter er som Tom Jensen siger helt åbent og det man skriver, kan ses af alle – uanset om man føler, man sidder i en lukket boble eller ej. Og det lærer man jo som Tveskov er inde på, aldrig at forstå, hvis man aldrig oplever, at tweets cirkulerer og lander steder de ikke var tiltænkt?

På den anden side synes jeg, der er en ufølsomhed i bare at udstille mennesker, som måske ikke har tiltænkt deres samtaler til min sammenhæng? Jeg er opdraget med at kommunikation afhænger af det sociale rum og derfor synes jeg ofte, det er ufuldstændigt at tage tweets eller statusopdateringer ud af rummet for at pege fingre?

Jeg gør selv meget ofte (men ikke altid) det, at jeg slører de mennesker og samtaler som jeg ikke selv deltager i. Hvis jeg finder gode eksempler på folk der er stiktossede på en virksomheds væg på Facebook, så beholder jeg måske fornavnet, men slører billede og efternavn – for jeg ved jo godt, at vreden ikke er lukket ud for at mine studerende skal sidde og analysere den.

Hvis folk derimod skriver noget sødt, smart eller klogt – eller hvis jeg selv kender dem, der skælder ud og taler dunder, så forekommer det mig mere naturligt at lade dem stå utilslørede?

Hvis du bruger eksempler og skærmdumps, hvad gør du så – slører eller viser frem? Og hvordan afgør du, hvornår hvad er passende?

Update: For en god orden skyld – jeg synes det er nemmere med Facebook venner – fordi der er tilliden jo kun til dem der er accepteret som venner. Jeg ville aldrig bruge debatter med nogen form for kontroversielt indhold fra mit feed uden at sløre identiteter. Men virksomheders sider – inklusive det folk skriver der – er jo åbne?

Slate beskriver i dag et nyt Facebook studie i artiklen: “The End of the Echo Chamber – A study of 250 million Facebook users reveals the Web isn’t as polarized as we thought.”

250 mio Facebook-brugere er blevet undersøgt for at finde ud af, hvad de deler og hvad de ikke deler og hvordan nyheder bevæger sig rundt i vores netværk. Det er Eytan Bakshy, som er PhD i informationsvidenskab og som arbejder i Facebooks eget datacenter, som har lavet undersøgelsen.

Undersøgelsen er også beskrevet i kort form og med gode illustrationer, hos Facebook selv under overskriften “Rethinking Information Diversity in Networks”

Illustration fra Facebooks egen artikel og underteksten lyder: “Figure 1: We are connected to core groups of strong ties that we interact with frequently and weak ties that we interact with infrequently. Granovetter’s hypothesis about the “strength of weak ties” states that weak ties facilitate information flow from disparate clusters of people”

Kort fortalt viser studiet, at vi selvfølgelig primært deler links og nyheder fra mennesker, som er tæt på os. Når mine venner allesammen sidder og griner af en artikel fra Ekstrabladet, så griner jeg med – og tænker at andre af mine venner også vil finde den sjov – og så trykker jeg “del”.

Denne mekanisme er en af hovedårsagerne til at internettet og sociale medier og måske i særdeleshed Facebook ofte beskrives som et ekkokammer. Vi sidder allesammen og recirkulrer de samme pointer, vi bestyrker hinanden i, at vores kulturelle billeder er de rigtige, vi opretholder hinandens spejl-billeder af, hvad der er “normalt”.

Det nye er, at studiet her viser, at vi OGSÅ deler links og informationer fra det, der kaldes “weak ties” (herhjemme ville man måske sige “flygtige bekendte”?).

“… here’s Bakshy’s most crucial finding: Although we’re more likely to share information from our close friends, we still share stuff from our weak ties—and the links from those weak ties are the most novel links on the network. Those links from our weak ties, that is, are most likely to point to information that you would not have shared if you hadn’t seen it on Facebook.”

Hvis en jeg kender flygtigt deler noget spændende, så læser jeg det, selv om det måske er fra en kilde, jeg aldrig selv ville opsøge. Og måske deler jeg det videre. Fordi jeg så kan være “først” med noget, som ingen andre har delt før eller fordi jeg synes min nyopdagelse bør deles med mine venner tættere på. Det handler måske om selvfremstilling, for meget af det vi gør i sociale netværk, handler jo om at gøre os selv mere interessante – og der virker det måske bedre at fortælle noget nyt, end at linke til endnu en historie fra Berlingske?

Det jeg synes er mest interessant, er at fordi Bakshy i undersøgelsen har haft mulighed for at “lukke” af for links fra løse/fjerne forbindelser, så kan han faktisk med en vis kraft konkludere, at hvis vi IKKE får disse nyheder, links, input fra de fjerne ender af vores netværk, så er der historier, vi går glip af. De fjerne forbindelser leverer ganske enkelt frisk luft fra kilder som vi ellers ikke kommer i nærheden af. De flygtige bekendtskaber udvider vores horisont og gør hele netværket klogere.

Jeg synes resultatet er opløftende. At nettet ikke er så klaustrofobisk som vi måske ellers gik og troede.

Og to tanker melder sig hos mig: Den første er at jeg vil opmuntre flere til at lukke Facebook mere op – få nogle flere flygtige bekendtskaber og lær noget nyt 🙂 Den anden er, at jeg synes Facebook skal bruge den nyerhvervede viden til at blive et mere åbent og nysgerrigt netværk. jeg vil gerne bede om en knap der hedder “Jeg er nysgerrig” som sætter mig i forbindelse med andre der har læst samme historie – eller som viser mig, hvad de ellers linker til af gode historier. Eller måske bare en funktion, der giver mig mulighed for at se “hvad taler mine venners venner – og deres venner om lige nu”?

Læs selv artiklen hos Slate her
Eller læs mere om studiet hos Facebook

Godt Nytår. Årsskiftet er altid et godt tidspunkt for refleksion og 2011 var et godt år for sociale medier – og for mig.

Der skete store ryk i forhold til den tid og opmærksomhed sociale medier og især Facebook fik i virksomheder og i medierne og det betød masser af sjove opgaver for mig og mange spændende samtaler med folk om online identitet, om virksomheder der smisker for kunderne på Facebook, om værdien af Twitter og LinkedIn i jobsøgning og om det er rimeligt at slette kommentarer, hvis bølgerne går højt – for bare at nævne nogle få eksempler.

For at takke for alle samtalerne og snakke lidt om, hvad 2012 mon bringer holder jeg nytårskur i Hvalsø Bio onsdag d. 18. januar, kl. 19:30 og jeg ville blive glad for at se dig.

I Hvalsø Bio starter vi med at se filmen “The Social Network” om Facebook og Mark Zuckerberg, som vakte stor debat da den havde premiere i 2011 – fordi ikke alle var enige om, om det var den “sande historie” om tilblivelsen af Facebook.

Efter filmen tager vi en kort snak om Facebook. Jeg siger noget i ca. 10-15 minutter om året der gik. Danmarks førende Facebook-ekspert Mikael Lemberg (som nu er ansat af Facebook i Dublin og derfor flytter pr. 1. februar) siger noget om Facebook i 2012. Bagefter er der tid til lidt fælles refleksion over året der gik, filmen, facebook og fremtiden og jeg giver et glas champagne!

Hvis du vil med og ikke har fået en direkte invitation fra mig, kan du sende mig en mail på trinemaria@gmail.com – jeg har ca. 10 fribilletter tilbage. Alternativt kan du selv købe en billet på Hvalsø Bios website til filmen som kun vises d. 18. januar (og for 65 kroner kan du så stadig både se film, overvære oplæg, deltage i snakken og få et glas champagne)

PS: Jeg ved, at Hvalsø Bio virker som meget langt væk for nogle af københavnerne, men som serviceoplysning kan jeg fortælle, at man kan tage toget direkte fra Kbh H kl. 18:36 og være i Hvalsø 19:18 – og hele vejen i toget kan man jo checke twitter, facebook og læse blogindlæg på sin smart-phone 🙂 Håber at se mange af jer!

På Twitter gjorde Lene Kristensen fra DBA (@LeneKr) lige opmærksom på en historie om Telenor, som måske har glemt at undervise deres kundeservicemedarbejdere i, hvordan man skal gebærde sig på sociale medier?

Historien handler om, at TelePrisTjek.dk, som er en service, der gør det muligt at sammenligne priser på telefoner, mobilabbonnementer og bredbånd online – og som også har en Facebook-side til debat – har oplevet at Telenors medarbejdere anonymt og uden at fortælle, at de arbejder i branchen, har deltaget i debatter på Facebook (formodentlig med fordelagtige informationer om Telenor) og at de senere har slettet selvsamme indlæg og debattråde.

TelePrisTjeks version af historien kan du læse her

Og Facebook-siden ser lige nu sådan her ud:

I den slags tilfælde er det selvfølgelig svært at sige, om de pågældende medarbejdere selv har fundet på at blande sig (frustrerede medarbejdere som er trætte af at deres virksomhed ikke bliver forstået kan jo godt koge over) eller om der er andre i organisationen, som har lagt en taktik og bedt medarbejderne om at lægge facebookprofil og ry og rygte til.

Uanset hvad, er det ikke smart. Anonyme forsvar/forklaringer, der viser sig at komme fra virksomhedens egne medarbejdere kommer altid til at fremstå ret patetiske. Især fordi gode selskaber, med gode produkter og god service typisk har RIGTIGE kunder, der tager dem i forsvar – og det virker ligesom mere troværdigt! 🙂

Historien fik mig til at tænke på 3 evigt aktuelle gode råd til Social Media Politikken:

1. Vær dig selv
Det vigtige er, at understrege overfor medarbejderne, at når de taler om noget som helst, der har en eller anden sammenhæng med deres arbejde, så SKAL de gøre eksplicit, tydeligt og klart opmærksom på, hvor de arbejder. Alt andet vil blive opfattet som forsøg på manipulation – og dette gælder både, hvis man har noget pænt at sige om sin egen virksomhed og hvis man har noget mindre pænt at sige om andres. Hvis man bliver fanget i at debattere virksomheden, branchen, konkurrenternes produkter eller andet arbejdsrelateret anonymt (og det bliver altså ofte opdaget) kan det sætte virksomheden i et dårligt lys.

2. Vær venlig
Masser af debatfora er fyldt med sure hønisser der skælder hinanden ud og kalder hinanden og hinandens produkter ved navne. Det er derfor forståeligt, hvis medarbejdere af og til bliver trætte af kritik, de ikke føler er fair. Men som ansat i en virksomhed, skal man ikke deltage i debatter, hvor man ikke kan være venlig eller hjælpsom. Det betyder ikke, at man ikke kan blande sig i kritiske debatter, men det skal være fordi, man høfligt og venligt kan bidrage med information, fakta eller viden, som kan gøre debatten bedre – ikke for at råbe bandeord efter de andre.

3. Lad være
Hvis medarbejderen ikke kan være venlig, for eksempel fordi han er rasende, synes de andre i debatten virker som idioter eller er træt, så er det vigtigt at understrege at det er bedst, at lade være med at blande sig, hvis man er i dårligt humør.

(Bemærk – dette gælder arbejdsrelaterede emner. Hvis man har lyst til gensidig hovedafrivning på Nationen, når man er kommet hjem, så er der ytringsfrihed i Danmark og man skal bare give den gas. Dog er det en fordel at være klar over at potentielt kommende arbejdsgivere kan finde på at Google dig – og hvis du er typen der ofte skriver “Nazist”, når det du mener er “Jeg er uenig”, så kan det godt skade dit personlige omdømme, men det er et andet blog-indlæg!)

4. Spørg chefen
Hvis det er grim kritik, som medarbejderen mener, der skal reageres på, uden at han lige ved, hvordan, er det vigtigt at understrege i politikken, at der er en chef, en ansvarlig for sociale medier eller en kommunikationschef, som kan hjælpe. Det er af samme grund ikke en god idé at overlade ansvaret for kommunikationen i sociale medier til en enkelt medarbejder eller 2.

Har du andre gode råd, så del dem meget gerne i kommentarerne!