Digitale redskaber til samarbejde og deling – fra Storbritannien
jeg har tidligere skrevet indlæg om at teknologi gør det muligt for os at dele ting og samarbejde på nye måder – også i den fysiske verden. Nu har Nesta, som er en britisk organisation, der arbejder på at gøre UK mere innovativ lavet en lille fin film om nogle af de mange initiativer på området, der allerede er i gang i Storbritanien:
Mit håb er, at den nye regering får øjnene op for at en masse nye muligheder for engagement, frivillighed – og deling af ressourcer ligger på nettet. IT og data – og vores evner til at forstå og bruge teknologien og skabe tjenester og services, der gør ting lettere for borgerne, kan få stor betydning for, hvordan vores samfund udvikler sig.
Jeg har på Twitter (hvor jeg er at finde her: www.twitter.com/trinemaria) snakket med nogle andre tweeps om at lave en samarbejds-tjeneste hvor man arbejder frivilligt (går tur med naboen hund. slår en græsplæne og den slags), hvor “bestilleren” af arbejdet (hundeejeren) betaler en lille sum penge, som man så kan donere til en godgørende virksomhed efter eget valg (vi tænker, at man så kan undgå problemet med sorte penge og beskatning?).
Jeg synes, det er en glimrende idé, men jeg kan ikke realisere den selv. Jeg håber imidlertid meget, at vi snart kommer til at se gode kollaborative løsninger på nettet herhjemme også – og hvis du gerne vil i gang og vil sparre på en idé, så er jeg klar. Det samme gælder, hvis du allerede kender nogle danske tjenester, jeg burde kende!
Søren Johannessen skriver
Jeg kan gøre opmærksom på det der hedder social-mapping i OpenStreetMap regi. Fx Wheelmap projektet hvor man tager rundt i en by og tjekker alle cafeer, supermarkeder, tøjbutikker etc. og så angiver man om der er adgang “yes, no, limited” for kørestolsbrugere. Disse kørestolsbrugere kan så via deres iPhone apps (snart også Android version) se om fx der en cafe i nærheden de kan komme ind på uden at skal have hjælp til at fokusere trapper.
I denne iPhone apps kan du også i markeden hjælpe til. Du står fx foran en butik der ikke er blevet klassificeret – angiv via denne apps – og data sendes til OpenStreetMaps database. Få minutter senere vil fx en kørestolsbruger se den i hendes/hans apps denne opdateret butik. Og selvfølgelig er de data der bliver lavet frie og gratis som alt andet i OpenStreetMap regi.
Jeg har skrevet lidt om dette projekt her samt hvor du kan hente denne her iPhone apps.
http://www.microformats.dk/2011/07/19/wheelmap-find-k%C3%B8restolstilg%C3%A6ngelige-steder/
Hvis nogen har lyst til en kort introduktion og gåtur på Vesterbro og så lave lidt socialmapping med ovenstående vil jeg godt være guide på sådan en tur.