Britisk Forsvarsministerium til ansatte: Hvem læser med på Facebook og hvem ved, hvor du har checket ind?
Forsvarsministeriet i Storbritannien (The Ministry of Defence – også kaldet MoD) har lanceret en kampagne der skal illustrere for de ansatte (og deres familier), hvorfor de skal tænke sig om inden de deler informationer om arbejdet via sociale medier:
Her er det moderen, som har en søn i hæren og som ikke tænker over, at hun deler fortrolig information med verden, når hun skriver en begejstret Facebook opdatering og fortæller, at hans enhed venter fint besøg på basen:
Og her er det 2 piger på en af Søværnets skibe, som endelig er på orlov og som via Twitter og Foursquare fortæller, hvor de er og at de checker ind på en klub:
Jeg bryder mig ikke om skræmmekampagner og scenen i filmen med de 2 piger der danser, ligner at de danser med døden. Så min første tanke var at de hellere skulle bruge den her meget britiske plakat fra 2. verdenskrig. Den stammer fra et andet britisk ministerium – nemlig Ministry of Information (MoI):
Men ved nærmere eftertanke kan jeg sagtens se udfordringen for forsvarsministeriet.
Det kan blive mere end svært at beskytte gæster (politikere og embedsfolk) der besøger tropperne og hærens personel kan derudover alt for let udsætte både sig selv og kolleger for fare ved bare at dele deres koordinater og snakke løs om deres arbejdsopgaver i de der små private rum på Facebook, som jo ofte er tilgængelige for mange flere end man tænker over.
MoD skriver blandt andet selv på kampagnesitet:
“…you need to be aware of how much information there is online about you. Not just that which you’ve put there yourself, but also that which other people or organisations have put there.”
og
“Alongside being careful about the information you choose to share online, you should also look at the settings on every social networking site you use, and ensure that you’re happy with how your information is being used and shared.”
Hvad synes du om kampagnen? For skræmmende – eller ok? Og tror du det virker?
Der er flere informationer om kampagnen på MoDs eget website og hos The Telegraph
Morten Saxnæs skriver
Meget interessant tilgang, til en uhyrer svær problemstilling.
Jeg har været meget positiv over den Amerikanske hærs Social Media Handbook, som er et fantastisk stykke kommunikationsarbejde
http://www.slideshare.net/USArmySocialMedia/army-social-media-handbook-2011
Når man læser den, kunne det ligeså godt have været en stor international virksomhed der kommunikerer de fordele og udfordringer der er ved kommunikation via sociale medier.
Jeg må indrømme, at jeg er farvet i min tilgang, men synes, at skræmmekampagner ofte har ringe effekt, frem for kampagner der uddanner og fortæller folk om de positive samt negative sider på samme tid. Det gælder også i dette tilfælde.
Generelt er det Amerikanske hær lang fremme i deres proaktive brug af sociale medier. De er et studie værd.
Tak for et godt indlæg
Kim Bach skriver
Det er sjovt med den slags skræmmekampagner, de virker naturligvis, kontrollen med befolkningen er bygget på frygt, myndighederne ville jo blive arbejdsløse uden – jeg deler, u-fortrødent, videre, og er du i øvrigt HELT sikker på at jeg er er hvor jeg siger jeg er på forusquare, twitter og facebook ;-)?
Lara Mulady skriver
Good read! Very interesting subject, but in my POV totally OK. It’s just the modern version of the original posters (http://i.telegraph.co.uk/multimedia/archive/01109/1942-careless1_1109817i.jpg). They might be, as government efforts so often are, slightly….crap, but they do have a sound message and that message is conveyed. At the very least, it might make people check their security settings, which is only a good thing.
Thanks for the read 🙂
Ole Palnatoke skriver
Det er nogle ret stereotype terroristtyper, de hænger ud med, men bortset fra det kan jeg nu godt lide filmene – for ja, naturligvis skal man tænke før man handler. Er der også lavet film, hvor det er mænd, der ikke tænker sig om?
Jesper Brunholm skriver
Jeg tror at det virker, og jeg tror at det er nødvendigt at skabe opmærksomhed omkring hvor åbne/lukkede netværk man lægger information i, og især at informationen ikke skal deles videre.
Skræmmekampagner er ikke fedt, men jeg synes egentlig heller ikke at de går over stregen her.
Bertel Bolt-Jørgensen skriver
Selvfølgeligt sætter kampagnen her tingene på spidsen, men også i den private sfære er der vel grund til at overveje, om det er nødvendigt at lave en statusopdatering til sine 282 bekendte på facebook, at “Vi er på ferie i Thailand i tre uger, nøglen ligger under døren – gad vide om vi huskede at slukke B&O’en”