Arkiv for juni 2011

Forsvarsministeriet i Storbritannien (The Ministry of Defence – også kaldet MoD) har lanceret en kampagne der skal illustrere for de ansatte (og deres familier), hvorfor de skal tænke sig om inden de deler informationer om arbejdet via sociale medier:

Her er det moderen, som har en søn i hæren og som ikke tænker over, at hun deler fortrolig information med verden, når hun skriver en begejstret Facebook opdatering og fortæller, at hans enhed venter fint besøg på basen:

Og her er det 2 piger på en af Søværnets skibe, som endelig er på orlov og som via Twitter og Foursquare fortæller, hvor de er og at de checker ind på en klub:

Jeg bryder mig ikke om skræmmekampagner og scenen i filmen med de 2 piger der danser, ligner at de danser med døden. Så min første tanke var at de hellere skulle bruge den her meget britiske plakat fra 2. verdenskrig. Den stammer fra et andet britisk ministerium – nemlig Ministry of Information (MoI):

Men ved nærmere eftertanke kan jeg sagtens se udfordringen for forsvarsministeriet.

Det kan blive mere end svært at beskytte gæster (politikere og embedsfolk) der besøger tropperne og hærens personel kan derudover alt for let udsætte både sig selv og kolleger for fare ved bare at dele deres koordinater og snakke løs om deres arbejdsopgaver i de der små private rum på Facebook, som jo ofte er tilgængelige for mange flere end man tænker over.

MoD skriver blandt andet selv på kampagnesitet:

“…you need to be aware of how much information there is online about you. Not just that which you’ve put there yourself, but also that which other people or organisations have put there.”

og

“Alongside being careful about the information you choose to share online, you should also look at the settings on every social networking site you use, and ensure that you’re happy with how your information is being used and shared.”

Hvad synes du om kampagnen? For skræmmende – eller ok? Og tror du det virker?

Der er flere informationer om kampagnen på MoDs eget website og hos The Telegraph

I sidste uge blev jeg lidt irriteret på kulturminister Per Stig Møller (noget der sjældent sker – jeg holder jo meget af nørder!). Han påstod i et snakkeprogram på P1 gentagne gange, at vi jo ikke har “kontakt” med hinanden online. Han mente, at vi var i “stikkontakt” med hinanden og sad isoleret bag hver vores skærm – og det blev han insisterende ved med at gentage, indtil jeg slukkede radioen.

I denne uge blev jeg tilsvarende træt af den amerikanske politiker Anthony Weiner som er midt i en sex-skandale, der involverer Facebook og Twitter. Han holdt pressemøde og blev ved med at påstå, at han ikke havde “relationer” til de her kvinder, som han havde sendt billeder til, han havde bare kommunikeret med dem over nettet.

Definitionen på “det rigtige møde” og “den rigtige relation” er for begge de herrer altså noget med at mødes IRL (In Real Life).

For mig er det helt urealistisk at forestille sig, at nettet IKKE er et mødested og at man IKKE har relationer til mennesker, man møder online. Jeg har ganske enkelt ikke fantasi til at forestille mig, at jeg ville synes internettet var særlig interessant, hvis jeg IKKE kunne opleve det som et mødested?

Per Stig Møller er undskyldt. Han tilhører en generation der er opvokset med, at skærme er TV-apparater, som jo notorisk ER isolations-maskiner. Per Stig Møller har måske ikke selv relationer via sociale medier på internettet – ergo ligger det ikke lige for for ham, at det kan lade sig gøre at etablere relationer i det rum. Første forudsætning for et møde er jo, at man selv er tilstede.

Anthony Weiner derimod HAR jo mødt mennesker online, han har sågar været nok tilstede til at kunne sende en kvinde et billede af sine underdrenge med indhold. Så når han på sit pressemøde insisterer på at der ikke er tale om relationer, undrer jeg mig? Hvad er det så?

Og min pointe er IKKE at relationer online er ligeså værdifulde som dem vi har off line. Jeg sætter stor pris på min familie og mine venner og jeg ville da meget betakke mig for et liv, hvor jeg kun havde kontakter via nettet. Men jeg synes jo omvendt at jeg har masser af gode relationer og at jeg dagligt er i kontakt med folk via nettet.

Så hvor mange der læser med her, mener de faktisk har kontakt med andre via sociale medier? Og for de af jer, der har en relation til mig via Facebook eller Twitter – synes I også vi faktisk har en relation? Eller er vi virkelig bare i stikkontakt?

Læs mere om karakteren af Weiners forhold til kvinder online hos Slate – og om hans mulige motiver i NYT Opinion