Britisk Forsvarsministerium til ansatte: Hvem læser med på Facebook og hvem ved, hvor du har checket ind?
Forsvarsministeriet i Storbritannien (The Ministry of Defence – også kaldet MoD) har lanceret en kampagne der skal illustrere for de ansatte (og deres familier), hvorfor de skal tænke sig om inden de deler informationer om arbejdet via sociale medier:
Her er det moderen, som har en søn i hæren og som ikke tænker over, at hun deler fortrolig information med verden, når hun skriver en begejstret Facebook opdatering og fortæller, at hans enhed venter fint besøg på basen:
Og her er det 2 piger på en af Søværnets skibe, som endelig er på orlov og som via Twitter og Foursquare fortæller, hvor de er og at de checker ind på en klub:
Jeg bryder mig ikke om skræmmekampagner og scenen i filmen med de 2 piger der danser, ligner at de danser med døden. Så min første tanke var at de hellere skulle bruge den her meget britiske plakat fra 2. verdenskrig. Den stammer fra et andet britisk ministerium – nemlig Ministry of Information (MoI):
Men ved nærmere eftertanke kan jeg sagtens se udfordringen for forsvarsministeriet.
Det kan blive mere end svært at beskytte gæster (politikere og embedsfolk) der besøger tropperne og hærens personel kan derudover alt for let udsætte både sig selv og kolleger for fare ved bare at dele deres koordinater og snakke løs om deres arbejdsopgaver i de der små private rum på Facebook, som jo ofte er tilgængelige for mange flere end man tænker over.
MoD skriver blandt andet selv på kampagnesitet:
“…you need to be aware of how much information there is online about you. Not just that which you’ve put there yourself, but also that which other people or organisations have put there.”
og
“Alongside being careful about the information you choose to share online, you should also look at the settings on every social networking site you use, and ensure that you’re happy with how your information is being used and shared.”
Hvad synes du om kampagnen? For skræmmende – eller ok? Og tror du det virker?
Der er flere informationer om kampagnen på MoDs eget website og hos The Telegraph