Politikere på Facebook, Twitter og sociale medier
Jeg har lige holdt kursus for en gruppe folketingspolitikere og kandidater i lørdags og det var vældig sjovt. Du kan se præsentationen fra kurset som varede 3 timer på Slideshare.
Som en del af min research spurgte jeg både på Facebook og på Twitter, hvilke politikere min venner følger og hvorfor nogle politikere er gode, mens andre er rigtigt ringe til at bruge sociale medier.
Her har jeg samlet nogle af svarene:
Ikke overraskende er de gode politikere dem som bruger sociale medier, som de er tiltænkt – nemlig socialt. Det betyder at de svarer på spørgsmål, at de selv skriver kommentarer, at de følger andre på Twitter eller Facebook og i det hele taget selv ER på de her platforme. På Twitter er det ret tydeligt at de politikere der fremhæves som gode har profiler der ser sådan her ud:
Det vil sige profiler, hvor det er tydleigt at politikernes aktivitet ligeså meget er dialog (når der står @twitternavn så betyder det at man svarer en anden bruger på twitter) som det er opdateringer om dem selv.
Alle mine venner svarer omvendt at de politikere som bruger en pressechef eller som bare sidder og pumper informationer fra parti-kampagner ud i intetheden er totalt ligegyldige – ikke værd at følge og sender signal om at de – heller ikke på sociale medier – har lyst til at tale med vælgerne.
Det er let at finde eksempler i begge lejre, så det undlader jeg (der er et par stykker i min præsentation øverst i dette indlæg)
Så pointen er på Twitter, at hvis politikere vil have folk til at holde af dem, sende deres tweets videre (det hedder RT og vi gør det hele tiden på Twitter – spreder nyheder og viden til hinanden ved at “genudsende” tweets) og anbefale andre at følge dem på Twitter, så skal de altså selv i gang med at trykke RT og med at deltage i debatter og samtaler.
De mest populære jeg fik på Twitter var:
@Vestager. Margrethe Vestager fra De Radikale er i forvejen i vælten og det er hun altså også på twitter, hvis man spørger dem jeg kender. Folk kan lide at følge hende fordi hun tweeter om andet end politik, fordi hun tager billeder fra hverdagen og deler dem og fordi hun lader til selv at være tilstede i det hun skriver.
@idaauken. Ida Auken fra SF diskuterer ganske enkelt politik via Twitter, hun mener noget og hun siger folk i mod og forsvarer sin politik – det er forsamlingshus 2.0 når det virker.
På Facebook er billedet meget det samme. Vi foretrækker, de politikere som faktisk selv er tilstede og som taler med os. Jeg har også politikere blandt mine venner på Facebook og jeg synes både Signe Wenneberg (som har en side og som er kandidat for Socialdemokraterne og som samtidig er haveentusiast og ved en masse om grøntsager og endnu mere om kommunikation og netværk) og Søren Pind (som har en profil og som er Venstremand og udviklingsminister, som ikke lægger fingrene imellem i analyserne af verdens-situationen) gør det fantastisk – og det jeg kan lide ved dem begge 2 er, at jeg bilder mig ind at jeg kan mærke hvem de er og hvad de står for når jeg læser deres statusopdateringer på Facebook.
Mine venner på Facebook fremhævede derudover: Mai-Britt Schultz , Manu Sareen, Johanne Schmidt-Nielsen, Karen Lumholt, Rasmus Jarlov, og Maja Panduro
Egentlig finder jeg det meget betryggende at der faktisk er gode poltikere på sociale medier fra flere partier – og min egen hemmelige plan er at følge en masse af dem under den kommende valgkamp – og så helt styre udenom de der brochurepolitikere, der ikke siger hverken “goddag” eller “tak” når man besøger deres websites! 🙂
Mit råd til politikerne i lørdags og til politikere der læser dette indlæg er at de jo bare skal være sig selv – og at de fremfor alt kun skal kaste sig ud i at bruge sociale medier, hvis de har tænkt sig at være tilstede og at sætte en smule tid af til at tale med os – og ikke bare til os.
Endnu engang tak til alle, der bidrog til min research på Twitter og Facebook – det er jo en fest at finde ud af nye ting, når man har så knalddygtige læsere!
Trine Louise skriver
Interessant at se hvad du råder politikere til. Jeg synes det er et vigtigt budskab at man må være indstillet på dialog. Jeg må indrømme at jeg mest har haft dårlige oplevelser med politikere på sociale medier, netop fordi det mest er envejskommunikation. Jeg følger ikke ret mange politikere længere.
Den værste oplevelse var for nylig, hvor jeg ikke kunne dy mig for at kommentere et tweet fra en politiker der twitter regelmæssigt. Sørme om han ikke svarede mig, men på en DM, altså ikke synligt for andre, og med en affærdigende flabet bemærkning hvor han helt ignorerede mit argument. Så er han da også helt sikker på at jeg ikke stemmer på ham.