5 gode råd til politikere om valgkamp med sociale medier

Rokokoposten (som er satire) havde i går en artikel om at “S og SF vil bekæmpe singlesamfundet” og Mette Frederiksen (som er “interviewet” i satireartiklen) følte sig derfor nødsaget til at lægge afstand til artiklen.

Her er, hvad hun skrev på sin Facebook-profil:

Det fik straks en hel masse på Twitter og Facebook til at grine lidt af, at hun tager det så alvorligt – og det gav mig lyst til lige at udvise en smule samfundssind og forsøge at hjælpe politikerne lidt på vej, når der nu lige om lidt bliver valgkamp for alvor 🙂

Her kommer derfor 5 gratis tip + et bonustip til den politiker der gerne vil undgå at træde i social media spinaten:

1. Lav kildekritik
Hvis der er historier om dig/partiet på nettet, så undersøg, hvem kilden er, inden du går i offensiven.

Sider som denfri.dk har masser af indlæg med skarpe kanter og Rokokoposten er LØGN fra ende til anden. Det er det, vi synes er sjovt! (Konceptet kendes også fra The Onion).

Hvis du bliver beskæftigelsesminister efter valget, bør du gøre noget ved forholdene i Dagpengeland, men indtil da kan du gøre som os andre, læse det som hård, men ærlig samfundssatire.

Du har formodentlig ikke de samme forventninger til dækningen i Se&Hør som i Politiken? Og sådan er det altså også med internet-sider, de er forskellige.

Min pointe er, at 3 minutter brugt på kildekritik og baggrundscheck (tryk på “Om denne side” og læs 2-3 ældre indlæg, hvis du stadig er i tvivl) kan spare politikere for en masse bøvl.

2. Følg historien udvikling
Inden du springer ud i debatten, skælder ud, lægger afstand eller kommenterer på din egen facebook-side, skal du måske overveje, om det overhovedet er et slag, du gider kæmpe? Som politiker, er du ikke forpligtet til at deltage i alle debatter – for det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre.

Følg derfor historiens udvikling – nogle gange udvikler den sig i løbet af få timer. I aviserne er sagen afgjort når noget bliver trykt. På sociale websites er netværket ligeså vigtigt som historien. Hvis du har et godt netværk kommer nogle af vælgerne dig måske til undsætning inden du selv når, at hidse dig op.

Hvis du kan se, at læserne er dine kernevælgere, som begynder at dele artiklen/blogindlægget/historien på Facebook og diskutere om du mon er rigtig velforvaret, kan det jo godt være, du skal på banen også selvom historien ikke så vigtig ud til at starte med.

Og omvendt – hvis læserne lader til at være højtråbende anonymiserede personager, der alligevel stemmer på et konkurrerende parti, så tag en dyb indånding og brug din mus til at komme videre ud på nettet til mere frugtbare dialoger med dem der rent faktisk skal/kan stemme på dig.

3. Nettet er offentligt
Hvis du når frem til, at du da skal mene noget på nettet, så er alt åbent på nettet. Alt. Du skal derfor ikke skrive noget på Facebook eller i kommentarfelter på blogs, som du ikke vil se trykt i Ekstrabladet – og du skal ikke skrive noget om dine modstandere, som du ikke vil skrive i en kommentar på deres egen facebook-side eller i et læserbrev.

Når du skriver noget på nettet, skal du mentalt have et billede af, at du står med en megafon på rådhuspladsen i hovedbyen i din opstillingskreds og råber det ud. Dette gælder også, når du sender e-mails.

4. Hvis du er i skidt humør, så lad være

Man skal hverken blogge, diskutere på Facebook eller deltage i tv-interviews, hvis man er stikhamrende tosset. Det, der står tilbage er at man ikke kan styre sit temperament – ikke om man mener noget, der giver mening.

5. Humor er din ven
Hvis man som politiker bliver gjort til grin, er der som regel en flig af sandhed i satiren (ellers er det dårlig satire).

Det lidt ærgerlige ved Mette Frederiksens statusopdatering ovenfor er derfor, at hun ikke selv kan se, at det er sjovt. Jeg tror nemlig, at mange andre godt kan se, at hendes politik på en del andre punkter handler om at forbyde, at folk har det dårligt.

Mette Frederiksen havde fået mange flere point på Facebook ved at hoppe med på rokokopostens historie – og så skrive at hun skam også har planer om at forbyde at ægtepar er ulykkelige. Singlerne er bare første stop.

Selvironi er politikerens bedste ven, humor giver point – og at grine af sig selv er afvæbnende.

Bonustip: Slap af

Lad være med at tage det så tungt, hvis nogen sender dig et link til en side med en historie, du ikke er glad for. De sociale kanaler bevæger sig med lynets hast fra én historie til en anden – og langt de fleste skandaler bliver ikke til noget alligevel. 🙂

Husk at hvis du hidser dig op, er der større sandsynlighed for at en dum lille historie bliver større – og husk at lave kildekritik og at følge historien INDEN du slapper så meget af at du falder i søvn (se tip nr. 1 og 2).

Rigtig god valgkamp, når du når dertil.

PS: Hvis du har andre gode tip til politikerne, er du selvfølgelig velkommen til at smide en kommentar.