Hvorfor man ikke automatisk skal opdatere Facebook med sine Twitter-opdateringer!
Jeppe Kabell – min tidligere kollega – har spurgt på Twitter, om det er god stil at auto-opdatere på Facebook med det, man skriver på Twitter.
Efterfølgende har Jeppe skrevet et blogindlæg om resultatet. Han konkluderer, at folk ikke kan lide det (85%) – og forsøger så alligevel i debatten at nuancere, hvorfor det aligevel måske kan være ok.
Jeg er en af dem, der har svaret, at jeg synes, det er dårlig stil. Jeg synes faktisk ofte auto-opdateringer fra Twitter til Facebook tangerer spam:
Og så har jeg brugt lidt tid på at overveje, hvorfor jeg ikke bryder mig om det:
Twitter og Facebook er to meget forskellige rum
Misforstå mig ikke – jeg synes jo sagtens, der kan være ting, der er så vigtige, at man skal kommunikere dem både til venner på Facebook og til followers på Twitter. Men jeg mener, at mange informationer skal have en drejning for at kunne fungere i begge rum.
På Facebook er opdateringerne af og til længere end 140 tegn, debatten foregår mellem venner – eller folk der har indrømmet, at de kender lidt til hinanden og derfor opfører sig som venner. Der er typisk mere intimitet og større forhåndskendskab til dem, man taler med på Facebook.
På Twitter følger man flere mennesker, som ikke kender én personligt og omvendt. Ligesom man følger projekter, brands, virksomheder. Det betyder, at intimiteten på Twitter i reglen er mindre og at tonen er mere distanceret. Formatet er også mere stramt med de 140 karakterer.
Så når man hælder de stramme, distancerede tweets ind i sit Facebook-rum, så distancerer man sig let fra sit mere intime netværk på Facebook – alene på grund af formen.
Sociale netværk er ikke velegnede til budskabskommunikation
Sociale netværk handler ikke om at ramme flest muligt, med de budskaber man gerne vil af med. De færreste af os er på Facebook for at modtage budskaber. Vi er der for at se hinanden og blive set af de andre.
Sociale netværk kræver tilstedeværelse
Mange af dem jeg kender som “auto-feeder” gør det for at slippe for at være aktive på begge platforme. De er ikke rigtig selv tilstede på Facebook, men de har venner på Facebook, som ikke er på Twitter – og som de mener, ikke kan undvære deres guldkorn! 🙂
For mig fungerer det ikke. Jeg kan mærke, at de ikke er i rummet og jeg bliver irriteret, når jeg så alligevel “hopper i” og ved en fejl kommenterer på deres tweet på Facebook – for så at blive mødt med flere dages tavshed. For de er jo i virkeligheden ikke på Facebook.
Man skal stadig ikke starte samtaler, man ikke selv gider deltage i
Jeg siger jo altid, at man ikke skal starte samtaler på nettet, som man ikke selv gider deltage i. Nu kan jeg så udvide med, at man ikke skal opdatere sociale netværk, som man ikke rigtig selv gider at være en del af.
Jeg synes, det er fair ikke at gide Facebook (eller Twitter) af varierende årsager (= man har for travlt), men mit bud på en løsning er, at man så tager konsekvensen og lader være med at prøve at være allesteder pr. autopilot.
Som Douglas Rushkoff siger, vi kan alligevel ikke hamle op med teknologien – den vil altid være online 24/7 og vi vil altid have brug for søvn!
Dit sociale netværk er ikke statisk
Helt konkret sker der det, at jeg efter et stykke tid med automat-meddelelser overvejer, om jeg så egentlig behøver at have relationer til personen begge steder?
Og så er det, at jeg er glad for “skjul-funktionen” på Facebook – eller “unfollow” på Twitter.
Jeg vil selvfølgelig gerne diskutere undtagelser – men mit bud er, at folk der auto-feeder må regne med, at de bliver fravalgt på én af platformene – for det er jo ikke just støj, vi mangler i de sociale netværk! 🙂
Følg mig på Twitter: @trinemariaEller bliv venner med mig på Facebook: www.facebook.com/trinemaria. Eller gør begge dele, for jeg autofeeder ikke! 🙂
Mark Jensen skriver
Hej Trine-Maria,
Som jeg også lige har skrevet på Jeppes blog er jeg både enig og uenig med jer.
Jeg synes som udgangspunkt det er dårlig stil at poste det samme flere steder, men jeg får bare for god feedback på Facebook til at jeg vil stoppe med at hive indlæg ind fra Twitter.
Tag nu et eksempel fra i går. Jeg spørger på Twitter: “Who said something along the lines of, “We tend to overestimate the power of the internet in the short term, and underestimate in the long”?”
@bering er hamrende hurtig til at komme med et godt bud (han fandt den rigtige ordlyd, men hvem der havde sagt det var forkert). Senere kommer der tre forkølede svar fra folk der ikke læste at jeg havde fundet svaret og skrevet det ud også.
Den samme opdatering på Facebook trækker dybt, dybt kompetente kommentarer fra Claus Dahl, Henrik Føhns, Anders Høeg Nissen og Anders Tolborg: http://www.facebook.com/Marks.dk/posts/10150330937795416.
Det er en tendens jeg ser hver gang jeg begynder at tvivle på om jeg skal beholde den forbindelse med posts fra det ene til det andet sted. Der kommer bare for gode kommentarer til at jeg vil undvære den.
Og ja, “skjul”-funktionen er muligvis en af de mest flittigt anvendte værktøjer fra min side også, men det handler oftere om at dem der poster fra Twitter til Facebook (eller kun på Facebook, for den sags skyld) ikke skriver noget der er relevant nok for mig.
Lars K Jensen skriver
At man krydsposter er vel ikke det samme som, at man kun holde øje det ene sted?
Og at man skal holde øje med, hvad der bliver skrevet til/om det, man har skrevet siger vel sig selv?
For min skyld kan folk egentlig skrive, hvad de vil – jeg holder op med at følge dem, hvis jeg har lyst til det.
// Lars
Trine Louise skriver
Jeg bruger Twitter og Facebook udelukkende som privatperson, men har alligevel stort set ingen fællesmængde mellem Facebook-venner og Twitter-followers. I grove træk er Facebook for folk jeg kender eller har kendt i virkeligheden, og Twitter er folk jeg kender fra Twitter eller blogland, og i mit tilfælde er det som sagt ikke de samme mennesker.
Det fungerer rigtig fint for mig at poste Twitter-updates videre til Facebook. Jeg af og til feedback på Twitter, men en del på Facebook. Jeg svarer selvfølgelig på det hele, og har aldrig fået ‘klager’. Kan ikke afvise at der er nogen der har ‘skjult’ mig, men det er de da også velkomne til – de kan vel iøvrigt også nemt bare skjule Twitter-tingene?
Jeg synes mest jeg oplever at nogen autofeeder fra FB til Twitter, men tydeligvis ikke er aktive på Twitter og kun bruger det som endnu en en-vejs markedsføringskanal. Det synes jeg godt kan virke irriterende, og det får mig til at putte disse mennesker på lister i stedet for direkte at follow’e dem.