Deltag på et af mine kurser om sociale medier
Jeg udbyder her i efteråret 2 kurser i sociale medier.
Det ene er et kursus som fokuserer på sociale medier i praksis. Du lærer, hvordan du bliver en bedre debattør og en god netværker i de sociale kanaler. Vi kigger nærmere på om du kan få mere ud af LinkedIn, Twitter eller Facebook i praksis – og undersøger om du har en blogger i tastaturet, som gerne vil ud.
Kurset er praktisk og fyldt med øvelser og formålet er at gøre dig helt tryg ved at kaste dig ud i en mere aktiv tilstedeværelse på nettet – hvad enten det er privat eller som repræsentant for en virksomhed!
Det andet kursus handler om strategisk anvendelse af sociale medier. Vi snakker om, hvordan du identificerer de elementer, der skal indgå i din strategi og vi ser på cases for at finde ud af, hvad det er sociale medier kan – og hvordan du kan tilpasse dem til din situation/dit marked. Vi har forhåbentlig også en spændende gæst fra en organisation, som har udarbejdet en social medie strategi – og som deler tips og tricks.
Kurset er casebaseret og forhåbentlig fyldt med debat og dialog mellem deltagerne og undertegnede – og i bund og grund handler det om at finde ud af, hvordan sociale medier kan understøtte, det I gør i din organisation.
Begge kurser udbyder jeg i samarbejde med Tankevirksomheden, som tager sig af administration og tilmeldinger – og som også har mere udførlige kursusbeskrivelser på deres site.
Og hjælp mig meget gerne med at sprede rygtet – tak! 🙂
Skriv kommentar