Den sociale PR-afdeling
Jeg har lige læst Henrik Dahls indlæg på K-forum om en række dårligt designede/uduelige produkter, som han synes det kunne være udfordrende at lave PR for.
Det inspirerede mig til at overveje, hvad PR-afdelingens rolle er.
Kommunikations PR
Klassisk opfattes PR-afdelingen som dem der kender kunderne/interessenterne og pakker produkterne ind i gode historier som kunderne kan lide – og det betyder så, at når der er noget ved produktet som er irriterende, så nedtoner man det jo bare i fortællingen (ja det er irriterende at vores slikposer ikke kan åbnes, men så laver vi bare kommunikation om lørdags-hygge, om slik uden kunstige farvestoffer osv.!)
Strategisk PR
I strategisk PR får PR-afdelingen så rollen som en funktion, der bruger sin indsigt til at påvirke virksomhedens fremadrettede aktiviteter. (Når posen ikke kan åbnes og det opleves af X ud af Y i en fokusgruppe som et stort problem, så er PR-afdelingen medansvarlige i et projekt, hvor der kigges på indkøb af poser, design af nye, maskiner til poselukning mm.)
Social PR
Hvis man derimod forestiller sig en PR afdeling, som ser relationer som sociale (denne PR-afdeling består af bloggere, bestyrere af Facebook-sider, Twitter-profiler og ansvarlige for virksomhedens fortælling på nettet, både som den fortælles udefra og ind, men også som den fortælles af kunderne), så får PR-afdelingen en tredje rolle – som dem, der sætter gang i en dialog – også om det der er svært at fortælle.
PR har med de sociale redskaber fået muligheden for at blive en enhed, som både indsamler viden om interessenter, kunder mm. – men som også lægger frem, hvad problemet er set fra virksomhedens side og som inviterer interessenterne til at være med til at løse problemerne.
Jeg er jo ikke naiv – jeg tror ikke, at vi kan komme til at elske alle produkter lige højt – men jeg er sikker på at mange virksomheder ikke ved nok om de problemer, vi oplever som forbrugere af deres produkter – og at PR-afdelingens muligheder for faktisk at finde ud af det – og gå i dialog om irritationsmomenterne er langt bedre i dag, end de var tidligere!
Pernille Carneiro Juel skriver
Interessant indlæg og vigtig pointe: Vi skal ikke blot kende til modtagernes behov og kritik – vi skal også bruge vores viden aktivt, når vi kommunikerer. Problemet er, at denne form for kommunikation kræver et mod og en ærlighed, som jeg ikke er sikker på, at alle virksomheder / institutioner er klar til. Pernille
Trine-Maria skriver
Hej Pernille – jeg er ikke i tvivl om, at du har ret – masser af virksomheder er ikke klar – omvendt er jeg sikker på, at de virksomheder der er klar til at investere lidt mere i dialog og som tør lukke op – for både ris og ros – også bliver dem som vi tilgiver fejl og som vi vender tilbage til – og bakker op om.
De der bliver ved med bare at fylde os med budskabskommunikation og som insisterer på at “de har styr på det” er de virksomheder, som vi bliver mest ligeglade med (eller hvor vi sågar fryder os, når det ikke rigtigt fungerer for dem)