Administrerende direktører kan sagtens få noget ud af at blogge!

Jeg får tit henvendelser fra organisationer, som ønsker sig at deres leder vil starte og vedligeholde en intern weblog – og på den måde blive mere synlig, have mere åben dialog med medarbejderne – og måske fortælle lidt mere og lidt oftere om ledelsens overvejelser og arbejde.

Jens Bærentsen er administrerende direktør i Alka forsikring og indtil for 2 år siden benyttede han sig af de samme kommunikationskanaler som alle andre direktører. Han skrev en e-mail til alle 500 medarbejdere i ny og næ – og var selvfølgelig synlig på møder med medarbejderne og i personalebladet, når noget skulle kommunikeres fra ledelsen.

Men i september 2007 startede han en intern weblog, hvor beslutninger og overvejelser og strøtanker kan vendes med medarbejderne – og hvor medarbejderne i de åbne kommentarfelter giver feedback. Medarbejderne finder ud af, hvad Jens går og tænker – og Jens finder ud af, hvad der foregår ude i nogle hjørner af organisationen, som han måske ellers ikke møder så ofte.

I alt er det over de 2 år blevet 100.000 sidevisninger, 91 blogindlæg fra Jens Bærentsen og 492 kommentarer fra medarbejderne. Her af et par enkelte indlæg som har trukket mange kommentarer – men også en gennemsnitlige kommentar-rate på 5,4 kommentar pr. indlæg.

Jens Bærentsen ved idag, hvad der kommer kommentarer til. Han har lært at skrive åbent og at stille spørgsmål, som kan starte debatten. Det er lsær emner som “Socialt ansvar”, “Facebook”, “Omkostninger” “Hvad er bedst, gode tider eller dårlige tider?”, som indtil videre har fået medarbejderne op af stolene. Det har for eksempel været diskuteret om man både kan være omkostningsbevidst og så samtidig kan holde sommerfest for medarbejderne.

Medarbejderne kommenterer – lederne bruger andre kanaler
De ældre medarbejdere er lidt mere tilbageholdende end yngre i kommentarfelterne og han mener både det skyldes, at de unge er mere friske på mediet, men også at det kan hænge sammen med, at de yngre ikke er autoritetstro. Lederne i Alka kommenterer ikke så meget som medarbejderne – og måske skyldes det, at lederne har andre kanaler, hvor de møder direktøren og snakker med ham.

Skriver selv alle indlæg – og følger selv op på kommentarer
Jens understreger at bloggen er autentisk. Han skriver selv alle indlæg. Og når der kommer kommentarer som skal have et svar, så klarer han også det selv. Han har indimellem vendt nogle af sine blogindlæg med Nicolai Kampmann som er kommunikationschef i Alka – inden udgivelsen, men i det store hele er det hans egen dømmekraft der afgør, om et indlæg kommer ud på bloggen eller ej.

Og Jens er stadig begejstret – især fordi han mener, at han får noget ud af bloggen – en form for uformel kontakt til medarbejderne – et rum, hvor han kan lytte på vandrørene og hvor han og medarbejderne lærer hinanden bedre at kende og på den måde opbygger gensidig fortrolighed og tillid.

Selvfølgelig er der medarbejdere, som tror, at alt hvad Jens Bærentsen skriver på bloggen har et formål og er strategisk – og han understreger, at det ikke er tilfældet og at han ofte forsøger at have åbne indlæg, hvor han bestemt ikke har bagtanker – og at det af og til er kommet bag på ham at medarbejderne alligevel er helt sikre på, at der må være en morale de kan udlede af det skrevne.

Webloggen er et supplement
Jens Bærentsen kan godt anbefale andre ledere at bruge en intern weblog som redskab til ledelseskommunikation – men selvfølgelig som et supplement til de fysiske møder og de andre steder, hvor der praktiseres synlig ledelse.

Han understreger, at man skal være klar til at skrive selv og til at stille spørgsmål og være åben for de svar, der kommer – for hvis det bare er meddelelser fra bestyrelsen eller instrukser fra ledelsen, så kommer der ingen respons og uden respons bliver det lidt kedeligt med en weblog.

Bloggen kan sagtens starte med sund skepsis
I 2006 deltog Jens Bærentsen på et af Socialsquares fyraftensmøder om weblogs. Han kunne sagtens se, at der kunne være et potentiale, men som han siger idag, var han også skeptisk. Både overfor, hvorvidt han overhovedet kunne finde tid til sådan en kommunikationsform. Men også overfor om han kunne få medarbejderne med på sådan en dialog-form.

Idag er Jens glad for bloggen som ét kommunikationsværktøj i kassen – og især glad for det rum til ”offentlig samtale” som skaber og vedligeholder virksomhedens uformelle kultur. Jens vurderer at han bruger ca. halvanden time om ugen på bloggen…