Nettet kan ikke leve uden indhold – men indholdet lever længere på det sociale net
Comon har i dag en artikel om betaling for nyheder: “Pengene eller livet – kan nettet leve uden indhold“. Jeg er interviewet til historien – og jeg må indrømme, at jeg tvivler stærkt på selve præmissen – altså at medierne kan skabe en ny, god forretningsmodel ved at kræve betaling for nyheder?
For det første tvivler jeg på, at de allesammen kan blive enige om at lukke? (Hvad gør DR for eksempel? De nyheder har jeg jo betalt for over licensen?) – og så længe der er gratis nyheder, så tror jeg ikke på at loyaliteten er større, end at vi søger derhen, hvor prisen er 0?
For det andet er jeg spændt på, om mediehusene kan blive enige om en betalingsmodel? ITunes fremhæves ofte som et godt eksempel på en betalingstjeneste, som er accepteret, men iTunes brugte år på at få overtalt musikindustriens mange spillere til at være med? Er mediehusene klar til det? (Måske Frank Rasmussen er mand til at overtale dem?)
For det tredje frygter jeg, at medierne overser at en del af deres trafik også kommer fra det sociale net? Mediehusene har været vældigt gode til at gøre det let for os at dele artikler (på Facebook og blogs) og på den måde er vi som læsere med til at recirkulere nyhederne. Twitter er det seneste eksempel på en tjeneste som nødvendigvis må drive trafik til mediehusene – fordi vi kan lide at dele det, vi læser?
Hvis mediehusene melder sig ud af den økologi, synes jeg det bliver meget spændende, om de så får penge ud af os – eller om vi bare ignorerer dem og fortsætter samtalen om noget andet? (det vi så i tv – det vi læste i et magasin – det vi oplevede til et møde?)
Er du klar til at betale for nyheder?
Hvad tror du, læserne vil betale for?
Hvad tror du, du kan undvære, hvis det koster penge?
Mads Kristensen skriver
Jeg tror ikke en klap på det. Af flere årsager:
For det første tror jeg, at et egentligt samarbejde om at opkræve betaling = et kartel = ulovligt ift konkurrencemyndighederne. Men de skal da være velkomne til at prøve – det vil der givet komme nogle interessante diskussioner, aktioner og ikke mindst retssager ud af.
For det andet tror jeg ikke, mediehusene har en nyhedsvare, som folk vil betale for. Der findes i dag så mange alternative kanaler som f.eks. blogs, Facebook og Twitter, at hvis noget stort virkelig sker, skal vi såmænd nok høre om det. For de store ting har det med at have vidner, der skynder sig afsted for at fortælle det videre til deres venner og venners venner o.s.v.
For det tredje tror jeg bare, at et forsøg på at opkræve betaling vil få alternative gratis nyhedstjenester til at opstå, hvor folk kan se en personlig og fælles fordel i at lave et frivilligt stykke arbejde for at sikre en nyhedsstrøm af en vis relevans. Internettet er fuldt af græsrødder, og de vil blive vækket, hvis medierne forsøger at skærme af.
Generelt tror jeg bare, defensive træk og protektionisme er uhyre counterproductive og kan fungere som rene boomeranger på det sociale net.
codegirl.dk skriver
Jeg er ikke villig til at betale for nyheder på nettet. De danske mediehuse kan for min skyld lukke og slukke.
Internet services jeg er villig til at betale for: båndbredde, annonymitet, lagerplads (f.eks. i form af amazon S3, eller flickr), hosting generelt, regnekraft (EC2). Jeg køber også gerne varer på nettet.
Rasmus Vibild skriver
Jeg tror ikke umiddelbart der er grundlag for betalingsnyheder på nettet. En af de journalistiske dyder på nettet er at holde artikler i relativt kort form, således at læseren ikke skræmmes væk i kedsomhed eller travlhed. For mig at se fungere netnyhedssites således også bedst til at give det hurtige overblik og de små korte indblik. Hvis jeg så ønsker at dykke nærmere ned i et emne, foretrækker jeg faktisk papirversionen. Her står mediehusene så overfor problematikken omkring prioritering af nyhedskvalitet overfor nyhedskantitet.
Clement Kjersgaards “Ræson” er måske et af de få realistiske bud på betalte nyheder. Her har man valgt side – og det er prisværdigt.
Måske kunne en lignende strategi også implementeres på nettet, men uanset hvad kommer man til at måtte prioritere imellem kvalitet eller kvantitet. Det kunne muligvis fungere, hvis man holdt nyhedsopdateringer og kortere artikler gratis, men forlangte betaling for dybden. Noget der allerede praktiseres i dag omend i et mindre omfang.
Thomas Baekdal skriver
Det egentlige problem er, at de de traditionelle medier’s rolle som nyhedskabere er ovre. Hvorfor betale for at nogen fortæller hvad vi allerede ved igennem sociale nyhedstjenester. De traditionelle medier er blevet til mellemmanden, som vi egentlig ikke behøver.
Jeg behøver ikke læse en artiklen om hvad Lance Armstrong laver. Jeg kan følge med direkte på hans Twitter profil. Jeg behøver ikke læse at der kommer en ny iPhone, for jeg fuldte med LIVE, da de fortalte om den.
Så med mindre at aviserne begynder at forstå at de skal skabe indhold, og ikke blot republishere hvad andre har sagt/skrevet, så falder hele diskussionen til jorden.
Hvis de tilgengæld begynder at lave unikt og interessant indhold, så er det en anden snak. Både fordi det vil havde en værdi, men også fordi at man i så fald ikke vil kunne finde det andre steder.
Det åbner så op for det næste problem, mht. til social traffic – som du så rigtigt pointerer.
Henrik Føhns skriver
Bemærk, hvad Lisbeth Knudsen faktisk siger: “Hun understreger, at det ikke er de almindelige nyheder, der kommer til at koste penge.
– Det er alene unikt indhold produceret til nettet – eller unikt indhold fra eksempelvis Berlingske Nyhedsmagasin, vi ikke længere vil lægge ud gratis.”
Hun taler altså IKKE om den almindelige nyhedsstrøm, men om indhold der er unikt. Særlig vinkel eller originale kilder. Historier som Berlingske selv har opdyrket. De vandt jo faktisk Cavling for en historie, der også foldede sig ud på nettet, så mon ikke det er den slags indhold, hun tænker på? Og det er jo kun godt.