New York Times har i dag en historie om at Geither som er finansminister (og drivende kraft i krisehåndteringen i Obamas administration)- og som tidligere var direktør for den amerikanske nationalbank, har og har haft tætte private såvel som professionelle bånd til mennesker i de finansielle institutioner, som han i dag forsøger at redde.
- Image via Wikipedia
Pointen er selvfølgelig at mennesker farves af deres netværk:
To Joseph E. Stiglitz, a Nobel-winning economist at Columbia and a critic of the bailout, Mr. Geithner’s actions suggest that he came to share Wall Street’s regulatory philosophy and world view.
“I don’t think that Tim Geithner was motivated by anything other than concern to get the financial system working again,” Mr. Stiglitz said. “But I think that mindsets can be shaped by people you associate with, and you come to think that what’s good for Wall Street is good for America.”
Ikke noget overraskende i det. Fortæl mig, hvem du omgås og jeg skal sige dig, hvad du mener! 🙂
Det nye er, at NYT samtidig har lagt Geithers kalender for de sidste 2 år ud i offentligheden og inviterer læserne til at være med til at analysere hans netværk – og netværkets betydning for de handlinger, der foregår nu:
“We invite you to comb through the calendar, and are interested in hearing about anything that is of interest to you.”
En ny ekstrem form for radikal åbenhed – åben kalender – og dermed fuld åbenhed om, hvem du kender og dermed hvilke interesser, du plejer og hvor dit verdensbillede kommer fra? Var det noget? Hvad med at indføre det i organisationer?
Måske slet ikke så tosset en idé, når man lige vænner sig til det? Hvis målet nu er at sikre at mange forskelligartede interesser varetages i en proces? Eller at sikre at der ikke finder korruption sted?