Arkiver for april 2009

New York Times har i dag en historie om at Geither som er finansminister (og drivende kraft i krisehåndteringen i Obamas administration)- og som tidligere var direktør for den amerikanske nationalbank, har og har haft tætte private såvel som professionelle bånd til mennesker i de finansielle institutioner, som han i dag forsøger at redde.

Pointen er selvfølgelig at mennesker farves af deres netværk:

To Joseph E. Stiglitz, a Nobel-winning economist at Columbia and a critic of the bailout, Mr. Geithner’s actions suggest that he came to share Wall Street’s regulatory philosophy and world view.

“I don’t think that Tim Geithner was motivated by anything other than concern to get the financial system working again,” Mr. Stiglitz said. “But I think that mindsets can be shaped by people you associate with, and you come to think that what’s good for Wall Street is good for America.”

Ikke noget overraskende i det. Fortæl mig, hvem du omgås og jeg skal sige dig, hvad du mener! 🙂

Det nye er, at NYT samtidig har lagt Geithers kalender for de sidste 2 år ud i offentligheden og inviterer læserne til at være med til at analysere hans netværk – og netværkets betydning for de handlinger, der foregår nu:

“We invite you to comb through the calendar, and are interested in hearing about anything that is of interest to you.”

En ny ekstrem form for radikal åbenhed – åben kalender – og dermed fuld åbenhed om, hvem du kender og dermed hvilke interesser, du plejer og hvor dit verdensbillede kommer fra? Var det noget? Hvad med at indføre det i organisationer?

Måske slet ikke så tosset en idé, når man lige vænner sig til det? Hvis målet nu er at sikre at mange forskelligartede interesser varetages i en proces? Eller at sikre at der ikke finder korruption sted?

Her til morgen var jeg tidligt på færde – jeg var nemlig inviteret ind i Go’morgen Danmark på TV-2 for at tale om mikroblogging fænomenet Twitter.

Du kan se de ca. 5 minutter, det blev til lige her, hvis du ikke lige var oppe kl. 6:40:

Du kan også læse lidt mere om Twitter hos Go’morgen Danmark.

Du kan selvfølgelig også følge mig på twitter på www.twitter.com/trinemaria

Og hvis du er interesseret i hvordan Twitter/microblogging kan bruges i organisationer kan du melde dig til Socialsquares åbne og gratis møde om Twitter d. 30. april – læs mere om det og tilmeld dig på Socialsquares hjemmeside.

Og så lige en smule bonusinfo til trofaste bloglæsere – det kan måske være lidt svært at se det, men jeg har faktisk min Twitter-kjole på i indslaget (altså en kjole med en fugl på maven!)

I dag holdt jeg et oplæg i Netværk Danmark – og der var som sædvanlig nogen der spurgte, hvor tiden (til de sociale redskaber) mon skal komme fra?

Jeg plejer at sige (med Clay Shirky) at noget af tiden jo kommer fra dårligt tv – men passer det? På arbejdet er det jo ikke tv man dropper for at checke Facebook – eller skrive Twitter beskeder? Eller opdatere sin weblog?

Jeg sender klart færre links rundt til folk på mails (før i tiden sendte jeg ofte lige et link videre til en rapport eller en artikel) – og jeg mailer også langt mindre privat, end jeg gjorde tidligere (altså om sådan noget med at mødes og hvordan går det og den slags!)

Derudover mener jeg jo at mange af de ting jeg laver med sociale redskaber er effektivisering af mit arbejde. For eksempel er det meget mere effektivt at arbejde i en wiki – end at sende versioner af et word-dokument rundt mellem folk via e-mail.

Er der noget du gør mindre nu end tidligere?

Der er kamp om opmærksomheden på nettet. Mere end 175 mio profiler er oprettet på Facebook – heraf i omegnen af 2 mio danskere – og tidsmæssigt bruges der 65 år om dagen – på Facebook alene (2 milliarder minutter).

Twitter (mikroblogging tjeneste med kort “kvidren” i form af 140 tegn) har også meldt sig på banen som “ny” social tjeneste – og alle de mange muligheder for korte opdateringer til netværket suger saft og kraft ud af mange weblogs.

Alligevel er jeg ret sikker på at bloggen har en fremtid.

Måske mere integreret med sociale netværk (så min blog er en del af min profil i et socialt netværk?) – eller måske mere integreret i nyhedstjenester, hvor flere blogs om samme emne aggregeres?

Men de lidt mere vidtrækkende overvejelser i gode blogindlæg og det tættere netværk, som jeg oplever man får via blogs, er jeg ret sikker på der stadig er brug for.

Hvad tænker du om webloggens fremtid?

Dorte Toft skriver at de unge plagierer og kopierer skolearbejde og at svenskerne har taget teknologi i anvendelse for at komme problemet til livs.

Da jeg var ung, kunne man jo altså også snyde. Vores lærere var ikke mere kreative, end at de genbrugte masser af opgaver, som mine kusiner, venner på vejen eller deres storebrødre allerede havde løst. Det var skam muligt at kopiere tekster – ord for ord – med god gammeldags kuglepen.

Så efter min mening var det ikke tilgængeligheden, der holdt os tilbage. Det var nok mere fornemmelsen af, at hvis man nu gjorde det selv og gjorde det godt, så gav det mening?

Internettet har gjort det lettere at kopiere og at springe over, hvor gærdet er lavest. Men er der mon nok fokus på, at nettet er nyt og kalder på kreativitet. De, der kan bygge nye tjenester og være kreative i dag, er de der former fremtiden?

Så måske skal vi ikke lukke internettet og overvåge de unges anvendelse? Måske mangler vi opgave-emner som udfordrer eleverne til at bruge det, de allerede kan med internettet, mere kreativt og visionært?

Vi mangler måske metoder som kan udfordre deres evner til at finde informationer og sætte dem sammen kreativt – og at vise lærerne at der både er genbrug (det er vigtigt at være god til at Google!) og noget nyt i deres arbejde – at de står på skuldrene af andre, men at de rækker højere?