Wikinomics, DIY biologi, Web 2.0 som virker, formlen der ødelagde Wall Street og radikal tranparens som løsning på krisen!
Lige et par af ugens gode reads:
Weekendavisen har en artikel, hvor de taler med Don Tappscott om Wikinomics – altså det her med at forretningsmodeller og måder at samarbejde på ændrer sig, når vi har redskaber der gør det let for os at deltage. Alverdens hjerner: Foren jer!
Weekendavisens tillæg Ideer har derudover en fantastisk artikel af Lone Frank om DIY Biologi (hvor mennesker sidder hjemme i kælderen og bygger bio-maskiner ud af genetisk materiale) – men den kan jeg desværre ikke finde online.
McKinsey Quarterly har en super-artikel om deltagelse i virksomheder og om, hvordan man får web 2.0 til rent faktisk at lette i organisationen. Six ways to make Web 2.0 work.
Wired (17.03) har 2 gode historier om finanskrisen. Den ene gennemgår den formel (af matematikeren Li) som fik investorer og finanseksperter til at glemme at indregne risici – og som ligger lige nedenunder krisen som en god forklaring. Den anden foreslår radikal transparens som middel mod gentagelser. Lægger vægt på et XBRL format som skal gøre det muligt for alle (også amatør-investorer) at bruge data fra virksomheder og investorer til at udregne risici. (artiklerne er endnu ikke online)
Kim Bach skriver
Nå kommenterer her, da man ikke kan det på Weekendavisen.dk
Weekendavisen gør vist først samtlige artikler tilgængelige efter et par uger.
Artiklen Alverdens hjerner: Foren jer! er ganske velskrevet, men der mangler godt nok substans rent historisk, at sætte lighedstegn mellem Linux og wikinomics er noget forsimplet, og at sætte lighedstegn mellem open source og gratis viser hvor lidt journalisten har forstået. Fremhævelsen af Coase er fin, men hvor er Stallman?
Men er der ikke en forretningsmodel? Renaisancen og videnskabens fremmarch, og dermed hele vores nuværende civilisation, byggede på deling af viden, det er først nu vi har værktøjerne til, uden forsinkelse, at samarbejde på tværs af alle grænser, og her er Linux og Wikipedia fyrtårn der viser at det umulige er muligt – og det er dybt inspirerende.
Keen har i øvrigt ganske ret i at vi støjer, og mon ikke Weekendavisens journalist er stødt på noget f.eks. undertegnede har skrevet da han researchede, i stedet for at bruge det, kan man jo interviewe en udenlandsk IT-Guru der har bøger at sælge. Hmm. måske man skulle skrive en bog?
Søren K skriver
Er det ikke Den lille gensplejser du tænker på? Mike Barnkob der bliver interviewet i artiklen blogger i øvrigt her.