Betingelser for anvendelse af Facebook
De sidste par dage har der på nettet været en del debat om betingelserne for anvendelse af Facebook (Terms of Use).
Sagen er den at Facebook lavede deres regler om (uden at spørge alle brugerne og med tilbagevirkende kraft) sådan at det ikke længere ville være muligt for en bruger at slette sin profil fra Facebook.
Debatten har handlet om, hvorvidt det er rimeligt at man ikke selv kan slette sin profil?
Modargumentet fra Zuckerberg (ejer og stifter af Facebook) har været, at når du lægger ting ud på din prodil, så påvirker det dine venners profil – og selv om jeg sletter min profil, så kan elementer fra den for længst være genbrugt og anvendt af andre på deres profiler (lidt ligesom hvis du sletter en mail du har sendt – så ligger kopien stadig hos modtageren, også selv om du har fortrudt indholdet!)
På trods af Zuckerbergs forsøg på at argumentere for de nye regler, så skrev Facebook øverst på min profil her til morgen:
Terms of Use Update
Over the past few days, we have received a lot of good feedback about the new terms we posted two weeks ago. Because of this response, we have decided to return to our previous Terms of Use while we resolve the issues that people have raised.
Kort sagt har Facebook været nødt til at lytte til kritikken og gå tilbage til de eksisterende regler.
Mit bud er at der bliver mere kamp om reglerne fremover – og at et af de helt store problemer er, at Facebook er et meget stort udemokratisk samfund (Zuckerberg skriver selv at det ville være verdens sjette største land, hvis det var en nation) – som primært reguleres af ejernes personlige moralske overvejelser om hvad der er ret og rimeligt.
Om et par uger vil Facebook så have et nyt forsøg klar – skriver de på deres blog – spørgsmålet er om det bliver bedre, uden en eller anden form for demokratisk proces?
Kristian Risager Larsen skriver
Ja, det er meget skræmmende. De lægger op til at man deltager i en Facebook-gruppe, http://www.facebook.com/group.php?gid=69048030774 , som vokser. Den er allerede gået fra 2000 brugere for 20 minutter siden, til 3500 brugere.
Der er mange brugere, der virkeligt er frustrerede over dette.
I Danmark har man ret til at få sine oplysninger fjernet fuldstændigt, når man beder om det. Det undrer mig egentlig at denne ret ikke også gælder i USA.
Thomas skriver
Ja, i Guds eget land hvor de iøvrigt har opfundet demokratiet og er de eneste der praktiserer det. Det kan undre. </sarcasm)
Selvom vi i Danmark har lov at få vores oplysninger fjernet, kan den ret vist ikke gøres gældende over for udenlandske firmaer – medmindre de har en registreret juridisk enhed i Danmark.
Thomas skriver
Iøvrigt er der her en interessant sammenligning mellem FaceBook TOS og en række andre populære tjenester. Interessant læsning der i hvert fald fik mig til, meget nøje at overveje brugen af SlideShare på LinkedIn. Men FaceBook er stadig den slemmeste dreng i klassen. Og Twitter er vist den rareste.
http://amandafrench.net/2009/02/16/facebook-terms-of-service-compared/