Jeg har lige blogget på Socialsquares blog om en undersøgelse som Burson-Marsteller har lavet om corporate blogging i 132 store virksomheder i Norden.
Der er ingen af de 24 noterede danske virksomheder, som er med i undersøgelsen, der har startet corporate blogs!
I Sverige er 10 ud af 54 i gang!
Kom nu – det kan da ikke passe, at svensken tæver os igen?
Den artikel jeg blev interviewet til (om weblogs og mikroblogging) i sidste uge, er nu online hos Berlingske Nyhedsmagasin under overskriften “Er bloggen virkelig død”.
Alt for Damerne har uddelt årets kvindepris til kronprinsesse Mary? Og tænk, det synes jeg er skuffende.
Mary har efter min mening giftet sig ind i en institution, der automatisk tildeler den kvindelige ægtefælle en afgrænset rolle (der indbefatter sakse, godgørenhed, snore, hatte, modeshows, journalister, fotografer, søde børn med blomster og … lav selv resten af listen), som heldigvis gik af mode med kukuret.
Hun har sikkert udfyldt denne amputerede kvinderolle fint (og uden at blive vanvittig, hvilket i sig selv er lidt af en bedrift, men jeg formder ikke det er derfor hun får prisen?), men det gør hende da ikke til rollemodel for kvinder i år 2008?
Omvendt må jeg jo konstatere, at hvis man i 2008 vitterlig ikke er i stand til at finde en eneste kvinde, som har gjort noget med større rækkevidde for kvinder end Mary, så står det godt nok sløjt til – og så meget desto mere er der grund til at kæmpe for mere ligestilling og flere kvindelige rollemodeller med substans.
PS: Tak til Anna Thygesen for at udpege den tåbelig pristildeling for mig.
PPS: Den er god nok – jeg er erklæret feminist – og med skærpet appetit på ligestilling efter søndagens arrangement med Liza Marklund. (tak til Rosinante og Albrightgruppen – det var fantastisk!).
Bruger du nettet til at holde kontakt med din familie. Bruger du julekalendere på nettet? Gør nettet din jul lettere? Eller sværere? Sjovere eller anderledes end før i tiden?
Jeg er blevet kontaktet af journalist Jakob Fälling fra BT – han har tænkt sig at skrive noget om, hvordan det sociale internet understøtter vores traditioner i julen og jeg har lovet at hjælpe med noget research – fordi jeg synes det er et godt emne.
Jeg får jo for eksempel sendt mange flere fødselsdagshilsner fordi Facebook hjælper mig med at huske, hvornår mine venner har fødselsdag – og på samme måde er jeg ret sikker på, at jeg i år får sagt meget mere god jul og godt nytår til mange flere end tidligere.
jeg vil nu stadig også sende en stak papir-julekort – bare fordi det er hyggeligt og mere personligt og tager tid at skrive og pakke og sende – og det kan jeg bare godt lide at hygge mig med, når det er koldt og mørkt og trist udenfor.
Det er også blevet lettere at støtte en god sag via sociale applikationer – og mon ikke vi i år vil se gode forsøg herhjemme på at mobilisere større tropper via nettet i anledning af julen?
Selv synes jeg jo at det er fantastisk at der allerede er oprettet en event på Facebook der hedder “Juleaften” – og at der er mere end 57.000, der har meldt sig 🙂
Lad mig endelig vide det, hvis du falder over nogle gode jule-applikationer?
I den virkelige verden synes jeg ikke det er så svært. De fleste af mine venner beholder mig længe – og omvendt – og de der siver, siver som regel fordi der er travlt i begge ender og fordi det forekommer naturligt, at man bare ikke ses så meget, hvis man skifter setting (læs: nyt arbejde, bolig i en anden by, får børn, nye interesser, hund eller rejser til den anden ende af verden) – og nogle af dem giver det så omvendt stor mening at holde en lille smule snor i via Facebook.
Når vi siver fra hinanden, fader langsomt i den virkelige verden, så foregår det helt uden drama og formodentlig uden smerte eller uvenskab i nogen af enderne.
Men hvordan fader venskaber på nettet? De Facebook venner som man aldrig ser alligevel og som man måske er ligeglad med at følge i det daglige, kan man bare fjerne dem? Bliver de så sure og er det så rimeligt?
Jeg tror, jeg ville blive sur, hvis nogen jeg følte mig tæt på, ikke gad tage konfrontationen – og fjernede mig fra Facebook for at sende et signal. Men hvis mennesker i mit netværks perifiri besluttede at rydde op og fjerne mig som ven? Jeg er ikke engang sikker på, jeg ville opdage det? Med mindre det var nogen, hvor der var ubalance (jeg føler, de er venner – de synes bare jeg er en ligegyldig bekendt)?
Har du nogensinde fjernet venner? Har det givet uforudsete problemer? Eller har du overvejet at fjerne nogen, men lader være? Og hvordan afgør du med dig selv, hvad der er socialt acceptabelt?
Dette website bruger cookies til at huske dine indstillinger og til statistik. Denne information deles med 3. part