Langsommelighed er sundt
Langsomhed er en slags stressterapi. Tanken er, at hvis man gør ting sindigt, grundigt og langsomt, så er man mere til stede i nuet og dermed føler man sig mere rolig og får det bedre. Langsommeligheden åbner op for nye perspektiver.
Det lyder måske nemt (lidt som en badeferie), men det er det ikke. Det har i hvert tilfælde været utroligt provokerende for mig at slentre, at sidde stille uden at læse og at stirre ud over vand og at bruge en time på at sparke til visne blade. (Og jeg har altså også snydt – for eksempel har jeg set mere end 35 episoder af West Wing!)
Imens jeg har forsøgt at være langsom og grundig, har krisen raset udenfor døren og det er som om min egen mentale tilstand af bevidst stilstand har stået i vild kontrast til resten af verdens ustyrlige raseri.
Nu er jeg godt klar over, at man skal passe på med at mene, at der findes en medicin som kan kurere alt, men jeg vil alligevel vove det ene øje. For jeg tror ærlig talt en smule langsommelighed og medfølgende omtanke, reflektion og gennemlysning kunne være sundt – også på børserne.
Tager du det roligt? Eller er du konstant i en tilstand på randen af panik? Og hvilke metoder bruger du, når du slapper af fra krisen 🙂
anne f skriver
Du har så evigt ret i, at det kan være meget svært, at være langsom. Der er ikke så meget i menneskers almindelige dagligdag, som er langsomhed. Jeg har selv erfaret, at man efter mange år med sømmet i bund, kan have meget svært ved at bruge andet en de to forreste ben på en stol. Selv har jeg været ca. 1 år om at finde ud af at bruge ryglænet på stolen også. Jeg er kurvemager og underviser rigtig meget, mennesker i at flette kurve. Dette er et meget langsommeligt fag, det går simpelthen ikke hurtigt og folk falder helt ned og koncentrerer sig når først de er kommet i gang. Jeg fornemmer, at der er et kæmpe behov, for fordybelse og langsomhed. Der gloes simpelthen for få huller i luften i denne verden.
Jørgen Toldsted skriver
Jeg er meget enig. Jeg har selv trænet mig op til bevidst at sætte tempoet ned i krisesituationer, hvor alle omkring mig ellers sætter tempoet op. Det har jeg utrolig gode erfaringer med. Det fastholder netop tiden til reflektion og god kommunikation.
Kurt von Hammerstein skal have udtalt: “Enhver person i en ledende stilling må have modet til at være doven.” Gad vide om det ikke gælder for alle?
Carsten Borch skriver
Søvnforskere kan ovenikøbet fortælle at hjernen vokser mens vi sover. Glimrende argument i børnefamilier!
Faktisk hæmmes børns fysiske vækst så meget af et dårligt sovemiljø, som f.eks. ved ondt i mandlerne inden de fjernes, at de nærmest skyder i vejret efter operationen.
Trine-Maria skriver
Anne – fantastisk idé – at flette kurve. For tiden maler jeg – og eftersom jeg er ret dårlig til det tager det virkelig lang tid at komme nogle veje – det er perfekt!
Jørgen – synes dovenskab er undervurderet – det er jo de dovne der finder på de smarte løsninger. Når de dovne mænd kommer en tur ud i køkkenet opfinder de straks en masse hjælpemaskiner – for at nævne et enkelt eksempel 🙂
Jeg kender det godt Carsten – jeg har også på fornemmelsen at jeg skyder i vejret efter en ordenlig lang lur på sofaen foran fjernsynet 🙂
Steen Hillebrecht skriver
Kan helt og holdent genkende jeres betragtninger.
Vi er – i god protestantisk ånd – opdraget til at lediggang er roden til alt ondt. Derfor skaber det rastløshed når man laver ingenting.
Opdagede det for alvor, da jeg for mange år siden holdt op med at ryge. For der opstod et hul, der hvor rygepausen havde været. Her kunne man helt legitimt sidde i en cigarets tid og lave ingenting. De tider er nu forbi. Det er nok også derfor, at mænds (og kvinders?) tid på toilettet er blevet længere. For så kan man da sidder dér og lave ingenting.
Trine, du må komme en tur med ud og sejle. Her er man ‘fanget’ på en 8×2½ meter flydende sag, hvor man ikke kan komme væk. Og man kan ikke gøre andet end at nyde det og iagtage natur og medsejlere. Det er guld!
35 afsnit af Westwing: hvor fik du fat i dem. Har selv forsøgt…
Trine-Maria skriver
Hej Steen – lyder som en god idé med en sejltur – i det hele taget er det ligesom ekstra afslappende, hvis man kan være langsom udendørs 🙂
Mht. West Wing så har Hans og jeg et vennepar som er så fantastiske at de ejer alle 7 sæsoner på dvd – og så regner med at se hele dynen i løbet af vinteren! Og jeg tror det har været ret omstændeligt at finde alle sæsoner – og så vidt jeg husker er de indkøbt flere forskellige steder – og ingen af dem har danske undertekster (og undertekster er nødvendige – de speedsnakker i den serie – jeg klarer mig med engelske undertekster og spoler tilbage når det går alt for hurtigt!)
Peter Jentzsch skriver
Ja tid er godt – men til forskellige ting …
den tid, du taler om, ville jeg eksempelvis kalde Fordøjelsestid. I disse hektiske zappertider er det ikke så tit, at vi giver os selv tid til at fordøje de indtryk vi får. Og når der eksempelvis sammensættes en pakke af oplevelser, er det hele som regel så kompakt, at der ikke er tid til at fornemme, hvad man har fået ud af de enkelte elementer, før det hele er forbi. Tid til refleksion og at fornemme, hvor man er, må derfor være et mål i sig selv.
Men Begrænset tid kan også have sine positive sider. Det tiltrækker mange, hvis en udstilling kun er åben i kort tid, eller hvis et kunstværk kun er udbudt til salg i en begrænset periode. Disneykoncernen bruger ”kun-kort-tid tricket” til først at gøre folk interesserede, derpå tage en film af plakaten, og så efter et par måneder at præsentere filmen igen. Så er der nogle, der har set filmen, og kan fortælle om den. Og de, der ikke nåede at se den i første omgang, har nu lejlighed til at skynde sig ind og få den set – for man ved jo aldrig, hvor længe den går …
Og så er der Ventetid. Hvad nu, hvis man sagde til interesserede købere af et kunstværk, at det værk, de viste interesse for var solgt (selvom det ikke er det) – at de måtte vente i en periode på et lignende værk? Tillokkende eller irriterende? I hvert fald noget, der skaber opmærksomhed.
Per Palmkvist Knudsen skriver
Langsommelighed er vigtigt for at tanke op.
For mit vedkommende er det et vigtigt middel for at kunne lægge alle de flyvske tanker og uløste problemer ned på de rigtige hylder i underbevistheden. Når de kommer op derfra, så dukker de gerne op som konkrete ideer og gode forslag.
Min metode er simpel: Lørdag formiddag gør jeg rent, mens tankerne kværner løs. Undervejs skriver jeg dem ned i min lille sorte bog. Og når huset er rent, er hjernen tømt. Efter en god frokost venter en “morfar” på ca. en time. Så er jeg næsten genfødt.
Især om vinteren sætter jeg kronen på værket ved at lave tidskrævende men god mad. Rigtig slow food. Så er pulsen helt nede hvor den skal være. Derefter har jeg med statsgaranti glemt alt om arbejde, terminer, professionelle problemer og andet uvæsentligt. Til glæde for mig selv – og min familie.