God påske – spis ikke for meget spam!
UPDATE kl. 11:59: I kampen mod spam-angrebet har jeg lige fået slettet et par af jeres vaskeægte kommentarer – det må I undskylde – jeg kan ganske enkelt ikke se, hvordan jeg kan genskabe dem – pokkers til WordPress-bøvl!
Jeg har tænkt mig at holde påskelukket på bloggen – efter lungebetændelsen trænger jeg til ferie 🙂
Jeg håber I allesammen får en dejlig ferie.
Da jeg i de sidste dage har haft problemer med kommentarspam i stride strømme har jeg også valgt at moderere kommentarer henover påske og frem til jeg skal på kontoret igen (2 april).
Det vil sige, at hvis du allerede har kommenteret på bloggen her, så burde din kommentar bare blive vist umiddelbart.
Hvis du IKKE har kommenteret tidligere, bliver din kommentar ikke vist, før jeg har godkendt den – og da jeg altså ikke regner med at være ret meget online henover påsken kan der godt gå lidt tid – det beklager jeg.
I kampen mod spam benytter jeg et spamfilter til WordPress, som hedder Akismet – og det er jeg normalt meget tilfreds med – men nogen gange virker det som om “der går hul” i filteret – og så vælter det alligevel ind med sludder og vrøvl fra mennesker, der åbenlyst er blottet for sociale kompetencer. Øv altså!
Mark Jensen skriver
Inde under Options -> Discussion -> Comment Blacklist (i bunden) kan du specificere nogle ord som gør at kommentaren bare bliver sat som spam med det samme. Fx har jeg (laver lige lidt mellemrum i dem så du kan se dem, men det er altså ord i ét): cre-dit, mort-gage, ca-sino og de-bt.
Af uransagelige årsager er det altid disse ord der får lov til at slippe igennem filteret for mig, så det kom jeg ret let henover ved bare at sætte de ord (uden bindestreger) på Blacklisten.
Håber du har held med det, og god ferie!
Karin Høgh skriver
Jeg er forlængst gået over til Spamkarma – virker meget bedre end Akismet.
God bedring og god ferie.
Leif skriver
Rigtig god påskeferie, Trine-Maria :o)
//Leif
Kenneth Ley Milling skriver
Hej du – sikke noget bix med lungebetændelse, hva’.
Mht. spamcomments… Hvilke plug-ins bruger du udover Akismet?
Jeg har smækket sådan en lille grafik-klassiker i min plug-in liste … Og har fået præcist 0 (nul) spamcomments, siden jeg aktiverede det.
Der findes flere forskellige af dem. Jeg er sikker på, at eksempelvis Lars K. Jensen (www.medieblogger.dk) eller Rene ‘Shevy’ har en håndfuld forslag, hvis det er?
Men du har måske allerede prøvekørt en sådan?
Fortsat god bedring – /Kenneth