Harddisken om 2007 – og en fejlrettelse
Jeg var med i en DR P1s harddisken special om 2007 i torsdags (kan høres her).
Med i studiet var også Dorte Toft fra it-bizzen på Berlingske og Mads Thimmer fra InnovationLab – ja og så selvfølgelig værterne Henrik Føhns og Anders Høegh Nissen fra Harddisken.
Vi snakkede både om robotter, om telefoner, om internet-applikationer og om Google. Stemningen var god og der var mange informationer i luften – og derfor skal jeg her lige forsøge at rette lidt op på noget vås, jeg fik sagt 🙂
Jeg siger at Google Kort (nok smartere at tale om ‘Google Maps’) er et af de projekter som Google ansatte har udviklet i deres 20%s tid (den tid ingeniørerne har til at arbejde på egne projekter) – og det siger jeg, fordi jeg troede, det var sådan det hang sammen efter i sin tid at have læst denne artikel om Googles arbejdsform i Businessweek.
Men det passer faktisk ikke. Google Maps og Google Earth nævnes ikke i ovenstående og er snarere resultat af internt udviklingsarbejde, kombineret med et opkøb af Keyhole (som lavede forløberen for Google Earth). Den historie kan læses i en artikel fra Wired.
Og faktisk findes der også en dansk udvikler som har været med til at lave koden til Google Maps – og ham har harddisken tidligere interviewet og den udsendelse kan høres her.
Så skulle det vist være på plads – godt nytår!
Jørgen Toldsted skriver
Mon ikke bare du tænkte på fly-simulatoren i Google Earth? Den er nemlig begyndt som en et personligt projekt.
Trine-Maria skriver
Jørgen – tak for tilliden, men den har jeg slet ikke kendskab til 🙂
Men tak for et godt eksempel som jeg vil bruge næste gang jeg skal gøre mig klog på Googles 20% tid 🙂
Og jeg fandt lige lidt info om flysimulatoren – og det er da ekstra sjovt med sådan en feature der lanceres som “easter egg” (skjult funktion, hvor man skal kende en tastekombination, for at få adgang)
Lidt mere information her: http://googlesystem.blogspot.com/2007/08/google-earth-easter-egg-flight.htmlhttp://googlesystem.blogspot.com/2007/08/google-earth-easter-egg-flight.html
Joachim skriver
Gmail skulle vist være et 20%-projekt der fik vinger at flyve på…
Trine-Maria skriver
Og det er jo ikke noget helt lille program 🙂
B.O. Hansen skriver
Suk…gid blogosfæren havde eksisteret da jeg var fodboldkommentator på TV 3 i starten af 90’erne, så jeg kunne have lynrettet alle mine flovsere :-/
Trine-Maria skriver
B.O. Hansen – jeps det er smart, når man sådan har sit eget lille medie og kan udsende bulletiner og beklagelser efter forgodtbefindende 🙂
Søren HC skriver
Hej Trine-Maria
Det skal du ikke tænke på. Hørte godt programmet og du klarede det rigtig godt.
Trine-Maria skriver
Tak Søren!