Fremtidens kommunikation er social
Det var overskriften på det indlæg jeg holdt sammen med Morten Gade fra Bysted på Kommunikatørernes Dag i mandags.
Vores oprindelige plan var, at vi ville have inddraget deltagerne ved at bede dem skrive udfordringer ned på papir, men da vi blev klar over, at der var 160 tilmeldt til vores session måtte vi trække lidt i land 🙂
I stedet blev det til 40 minutters præsentation (83 slides i god fart) og så ca. 20 minutter til debat med deltagerne, som stillede rigtig mange gode spørgsmål.
Pointen i præsentationen var blandt andet, at det sociale jo ikke er noget fremtidigt. Fortidens og nutidens kommunikation har jo også sociale aspekter. Det nye er, at det sociale på nettet bliver lettere og bliver noget, vi forventer – også når vi er i kontakt med virksomheder og organisationer.
Derudover hyggede jeg mig gevaldig over at møde en masse nye og gamle venner fra kommunikationsbranchen – bare en skam det var en mandag, så jeg ikke kunne feste igennem (jeg ved, der var andre der ikke holdt sig tilbage, men jeg siger IKKE mere!) 🙂
Skriv kommentar