Min blog har haft spamuenza
Min blog har været sløj – i forgår var der hostet spam helt ind på min højrespalte (det var altså IKKE mig, der opgraderede min blogroll med 26 forskellige links til hjemmesider der sælger Viagra 🙂 – og lige i disse dage er den helt grå i toppen og bleg at se på.
Dr. blog diagnosticerede og påbød en kur der bestod af en opdatering af WordPress til nyeste version (som ER på plads), men indtil vi får svar fra røntgen-afdelingen og får diagnostiseret yderligere (hvorfor fanden virker mit theme pludselig ikke???), må vi bare allesammen prøve at leve med, at bloggen ser lidt mindre kæk ud end normalt…
Hvis du lægger mærke til andre forhold der tyder på at bloggen er moden til indlæggelse, må du meget gerne sende mig en mail på trinemaria@socialsquare.dk.
Jeg har også sat mig for at rydde op i mine kategorier – det bliver formodentlig et projekt der kører i næste weekend.
Erik Willumsgaard skriver
Hej Trine-Maria
Har desværre ingen gode råd mod spamfuenzaen, som i øvrigt hærger mange steder pt., jfr, aktuelle debatter på K-forum.
Men håber Dr. Oschlag hjælper dig af med generne 🙂
God weekend!
Erik W.
Bjarne Balle skriver
Ja, den er da helt gal -:)
Man plejer da at kunne regne med at hovedet på bloggen er ræverød på et lidt tøseagtig måde.
Nu er den old boys network og erhvervslivs blå !
Håber da det der uenza noget kun er forbigående – det lyder virkelig som noget den skulle være gået udenom, når det har så store konsekvenser.