Danmark vinder verdensmesterskab i reklameskepsis!
Nielsen har lavet en stor global undersøgelse af, hvem vi stoler på, når det gælder reklamer.
Og ikke overraskende stoler vi mest på vores venner:
Despite an ever-expanding array of advertising platforms and sources, consumers around the world still place their highest levels of trust in other consumers, according to a recent global Nielsen Internet survey.
Undersøgelsen kigger også på, hvor i verden der er mest skepsis overfor reklamer – og Danmark kommer ind med en flot placering, som det land i verden, hvor vi helt generelt stoler allermindst på reklamer:
Kun 28% af os stoler på reklamer! Flot!
At vi så også er det land i verden, hvor vi stoler mindst på anbefalinger fra andre, siger måske noget om en egenrådig folkesjæl:
Eller lider vi måske bare af en generel mangel på tillid (eller har vi så dårlige venskaber, at vi ikke engang stoler på vores venner?)
Jeg kunne ikke finde ud af, hvor mange danskere der deltog i undersøgelsen, men med 26,486 deltagere burde undersøgelsen være lavet ordentligt?
Mere om undersøgelsen hos Nielsen selv
Rasmus skriver
Det er faktisk nok ikke helt ved siden af at påstå, at vi danskere generelt er os selv nærmest. Det er i hvert fald en af de helt store kulturelle forskelle jeg har lagt mærke til, efter at have boet et par år i udlandet.
Trine-Maria skriver
Alligevel undrer det mig lidt, hvis vi sådan generelt er mere skeptiske overfor andres input end de er i andre lande? (Og i disse for vort land så alvorlige “videndelings-” tider er det vel ikke det smarteste karaktertræk?)
Hvordan synes du, det kommer til udtryk som forskelle? Og er det mon også derfor folk i USA virker mere hjælpsomme? Fordi folk faktisk gerne tager imod hjælpen?
Rasmus skriver
I USA er der en helt anden kultur på det område. Folk her er generelt meget mere åbne og hjælpsomme – om ikke andet så på overfladen (den amerikanske kultur er på ingen måde perfekt). Lige på det punkt, kunne vi godt lære noget af amerikanerne.
Jeg tror til dels det har noget at gøre med, at man i USA er mere afhængig af at have et socialt netværk mere end vi er i DK. Hvis man pludselig mister sit job, bliver langtidssygemeldt eller på anden måde kommer ud hvor det er svært at bunde, er der ikke noget andet netværk som kan hjælpe, end det du selv har skabt. I Danmark hjælper vores næste på en mere indirekte måde, f.eks. via skatten, og er ikke så meget for at blive personligt involverede.
Claus skriver
Der er også et stort “forventet svar” problem her. Kritisk stillingtagen er jo lektier fra 1. klasse i danske skoler, så folk ved godt hvad de skal svare. Den kultur er ikke global.
Mads Kristensen skriver
Jeg sidder også med en tanke om, at det måske er noget kulturelt, der går en hel del længere tid tilbage.
Lige siden tidernes morgen (eller i hvert fald siden Chr. IV med stort ‘held’ decimerede riget) har vi været afhængige af andre magter omkring os. Vi har måttet handle og tuske os frem til fornuftige løsninger for ikke at blive løbet over ende, mens andre og større lande har kunnet hvile mere i sig selv.
Vi har som nation lært ikke nødvendigvis at stole på andre omkring os, fordi det kan blive til skade for os selv. Og kombineret med en rigtig kræmmer-mentalitet, hvor man optimerer for eget bedste, kunne man måske forestille sig, at det også havde sat sine spor på den danske folkesjæl?
Trine-Maria skriver
Rasmus – god pointe at hvis ens eget netværk skal “erstatte” moder velfærd, så er man nok mere indstillet på at det gode skal komme fra personlige anbefalinger – det passer også med at nogle af de lande der ligger lunt mht. at folk stoler på hinandens anbefalinger har endnu mindre velfærdsstat end vi har herhjemme.
Claus – ja måske har nogen også svaret at de selvfølgelig ikke stoler på reklamer – for tænk hvis nogen hørte at man sagde det modsatte 🙂 Det er vel sådan en slags politisk ukorrekt herhjemme at kunne lide reklamer og at stole på dem?
Mads – interessant teori – vi er små så vi må passe på ikke at blive snydt af de store – men skulle man så ikke tro at vi netop ville stole mere på hinanden (og bare ikke på nogen udenfor “stammen”?)
Mads Kristensen skriver
Trine-Maria: Nej, for vi har været vant til, at vores relationer gennem f.eks. handel gik mere ud af landet end indad.
Samtidig blev vi ofre for terrier-effekten: Vi troede og gjorde os enkeltvis større, end vi var i et forsøg på at være sej med de seje. Vi byggede en illusion op for at kunne agere i forhold til den truende omverden. Og hvad er farligere for en illusion end tillid til de forkerte?
Så hellere vise mindre tillid generelt og bevare illusionen om egen storhed og dermed mulighed for succes i en verden, der truer os fra alle sider.
Aner ikke om det er sådan, det er opstået. Men tanken er interessant.
Søren Johannessen skriver
Paradoks: Hvis kun 28 % af danskerne stoler på reklamer – hvorfor har kun ca. 10-13 % af danske hustande så et “Nej tak” til reklamer på deres dør.
Trine-Maria skriver
Søren – ja det er da et af hverdagens store spørgsmål du der har fat i 🙂
Og hvad nu hvis det var omvendt – at man skulle sætte et klistermærke på døren, hvis man gerne ville have reklamerne? Hvor mange ville så løbe ned og hente et?
Søren Johannessen skriver
Derfor støtter jeg også forslaget fra nogle partier om at man skal tilmelde sig, hvis man vil have reklamer! og ikke omvendt taktik som vi kører nu med.
Sig nej til 150 kg papir med løgn hvert år 🙂