Hvordan skal man bruge LinkedIn?
Jeg har en profil på LinkedIn og jeg er glad for den. Det er ligesom en “live” udgave af kontaktpersoner i Outlook – forskellen er at mine venner selv holder deres data opdaterede og skifter e-mail-adresser og telefonnumre ud.
Men hvem skal man linke til?
Jeg har foreløbig haft den strategi, at jeg kun linker til dem jeg kender. Det kan være rigtige venner og gamle kolleger, eller nogen jeg har har mailet med, nogen hvis blog jeg læser – eller nogen jeg har talt i telefon med og på den måde synes, jeg kender.
Og jeg skriver så en venlig mail til folk der vil linke og som jeg ikke kender, at jeg prøver at bruge LinkedIn til de mennesker, jeg faktisk kender og ved hvem er.
Hvad har du valgt at gøre på LinkedIn?
Derudover har jeg nu lige oplevet, at nogen er begyndt at bruge den funktion, der handler om at anbefale hinandens arbejde.
Esben Fjord skrev om hans eksperimenter med LinkedIn for et par dage siden. Og jeg har det nok ligesom ham lidt dobbelt med anbefalingerne. På en måde er fornuftigt at vise, hvad ens netværk mener om én – men der er vel også en reel fare for at det bliver ubrugeligt, fordi det bare er sådan nogle pæne ting, der står om en? Omvendt gælder det jo også for de traditionelle papiranbefalinger – det er de positive ting man fremhæver?
Har du erfaringer med at bruge, skrive eller modtage anbefalinger på LinkedIn du vil dele? Og vil du gerne anbefales derinde eller bruger du ikke den funktion?
Jacob Høedt Larsen skriver
Den måske vigtigste funktion ved LinkedIN – for mig – er vel, at man ofte pludselig hører fra folk i den yderste del af ens netværk. Folk man måske ikke har talt med i flere år. På den måde fungerer det lidt som en gammel-elev-fest, hvor man får mulighed for hurtigt at holde kontakten ved lige.
Føhns skriver
Konstantin Guericke, der er co-founder af LinkedIn og nu laver Jaxtr, giver i Harddisken Color nogle bud på, hvordan man bruger LinkedIn bedst. I løbet af de næste par uger vil indslaget dukke op i radioprogrammet Harddisken – versioneret til dansk.
LINK: http://harddisken.blip.tv/file/369110/
Søren Sprogø skriver
Jeg bruger helt klart LinkedIn ligesom Jacob: Som en slags gammel-elev-fest til at holde styr på hvad gamle kollegaer laver nu.
Et par gange har jeg stået i en situation, hvor jeg har tænkt “nøj, nu kunne jeg godt bruge sådan en som xxx som jeg arbejdede sammen med for yyy år siden. Gad vide hvad han laver nu og om han har mulighed for at hjælpe?”
Eller til at blive notificeret om folk jeg samarbejder sammen med pludseligt skifter job, og til hvad.
Så ja, jeg linker kun med folk som jeg rent faktisk har haft et eller andet form for samarbejde med. Og jeg sørger for at holde mit netværk rimeligt “clean”.
Recommendations har jeg nøjagtigt samme holdning til: De er en slags mini skriftlig anbefaling, og indeholder altid kun overpyntede, positive ting. Men de er en god indikation på hvor “dyrket” en persons netværk er, om de forstår at holde relationer ved lige osv.
Jeg anbefaler altid nyuddannede at skynde sig at få en profil, også selvom den er rimeligt “blank” og ikke indeholder så mange connections. For efter mere end 15 år i branchen er jeg pludseligt begyndt at se umådelig værdi, også forretningsmæssigt, i de kræfter jeg har lagt i min profil.
Ditte Maria Bergstrøm skriver
Jeg syntes ofte jeg oplever anbefalinger som en “du klø mig – jeg klør dig”, og synes i den sammenhæng ikke det giver mening. Jeg har flere gange været ude for at få en mail, der hedder “Hvis du skriver noget om mig, skriver jeg også lige noget pænt om dig”. Funktionen bliver tom, og kommer til at manglr sin oprindelige autentitet og afsenders lyst til at give en person nogle flotte ord med på vejen, når der bliver bedt om det i en byttehandel. Hvordan man så navigerer i om det er det ene eller andet, ved jeg endnu ikke.
Kåre Mulvad skriver
Linkedin er desværre selv med til at understøtte “Du klør mig, jeg klør dig” mentaliteten, da det nærmest er en del af Recommendations-funktionen. Men ud over det, ser jeg også på Linkedin som et værktøj til rent faktisk at kunne udnytte mit eget netværk i mit arbejde.
Temaet for denne blogpost har jeg også haft oppe at vende ifb. med first-mover mentalitet og sammenligninger mellem LinkedIn, MySpace og Facebook – Hvor min hovedpointe er at hvis alle pludselig linker til alle, så går værdien ud af netværket. Det gælder også for Linkedin, som tilforskel fra MySpace og Facebook, heldigvis har bibeholdt den professionalisme der syntes at være omkring sitet.
Og et ord mere om recommendations. Jeg er bruger af dem, men vælger også at sige nej til at ville gøre det hvis jeg ikke mener at have nok baggrund til at give en. Ja de er positive alle sammen, men jeg vil nu også hellere hører hvad folk er gode til – og kun bruge dem til det, end hører hvad de ikke kan – og bruge dem til det… Til den slags – rating af personer kan man jo bruge http://www.thegorb.com/
Trine-Maria skriver
Jacob – enig – jeg har også fundet nogle af de yderste ender fra gamle jobs og studier på LinkedIn og det er hyggeligt og rart at genoptage kontakter fra gamle dage. Ligesom jeg synes det er dejligt, at jeg kan følge mine internationale kontakter, selv om de er langt væk!
Føhns – cool – tak for linket – han må jo vide det 🙂
Søren – ja – tænk hvis man faktisk også havde alle de gamle fra universitetet m. på sin LinkedIn. Jeg læste sammen med mange, som jeg slet ikke aner hvor er henne – og måske bruger de heller ikke allesammen LinkedIn?
Men det er klart aldrig nogen dårlig idé at holde sit netværk vedlige – da jeg startede som selvstændig var det da også tidligere kolleger mm. der gav mig de første opgaver.
Og der får de yngre generationer klart en fordel, hvis de altså ellers finder en god måde at opretholde kontakten på.
Ditte Maria – Jeg er lidt delt på det – fordi jeg på den ene side synes det er rimeligt at bede om en anbefaling, hvis man synes man har haft et godt samarbejde – og på den anden side synes det er svært at bede om?
Jeg anbefaler ikke selv rigtigt folk, hvis de ikke beder om det, for det synes jeg er sådan lidt grænseoverskridende (hvem siger de vil anbefales af mig?) – men det skal jeg måske bare gøre?
Kåre – meget enig i at det er fint med den positive side – og når man ellers søger job vælger man jo også selv sine referencer – og ringer til sin gamle chef for at advare ham om, at der måske ringer en eller anden og spørger til, hvordan man var at arbejde sammen med? Eller vedlægger det rosebrev han skrev… Ikke opsigelsen? 🙂
Trine-Maria skriver
Kåre – og tak for linket – jeg kendte ikke thegorb – det virker lidt vildt? 🙂
Hans Henrik H. Heming skriver
Kære Trine-Maria
Jeg startede med at bruge LinkedIN for efterhånden en del år siden – i starten gjaldt det om for mig at få flest kontakter – hvorfor ved jeg egentligt ikke. Men sikkert noget med mit konkurrencegen at gøre. Ikke fordi jeg linkede til hvem som helst, men mere noget med at jeg skulle have alle de jeg bare kunne finde på jeg kendte fra et eller andet sted til at blive en del af mit netværk.
I dag er situationen en anden – faktisk er jeg begyndt at luge ud, slette kontakter som jeg faktisk ikke har “noget” sammen med længere. Det svarer til at jeg går mit klædeskab efter en gang om året og spørger mig selv om hvornår jeg sidst har haft en skjorte på – hvis det er for længe siden, så ryger den ud.
Een af de funktioner jeg eksperimenterer mest med for tiden er muligheden for at stille spørgsmål ud i mit netværk, eller LinkedIN generelt. Her viser netværket for alvor sin styrke – og selv det meget svage led kommer her drønende med fuld kraft med meget kvalificerede svar, som virkelig bringer mig videre.
Alt det bedste
Hans Henrik
Kåre Mulvad skriver
@Trine-Maria : “(hvem siger de vil anbefales af mig?)” – Hvis man tager det fra den positive tanke, og gerne vil bidrage til mere positiv kommunikation end negativ, så syntes jeg bestemt det er det værd, både for en selv, men også for modtageren – at sende/få uopfordrede recommendations. Om modtageren vil vise dem er jo heldigvis noget modtageren selv bestemmer.
Mht. til gamle studiekammarater, så er det jo en interessant, også set i lyset af at flere og flere af os begynder at luge ud – for derved at skabet et værdifuldt netværk, fremfor et mangfoldigt netværk. Jeg kan godt lide XFN tankegangen (Defining the social relationship between people through simple linking) Linkbait: http://imaginatory.blogspot.com/2007/07/decentralizing-your-social-network-to.html
Det LinkedIn jo ikke gør er at hjælpe til at ens netværk forbliver dynamisk over tid. Det er der andre – som jeg ikke kan huske – der gør…
Trine-Maria skriver
HH – tak for info – tænker også jeg skal bruge spørgefunktionen, for der er godt nok mange kloge mennesker derinde!
Kåre – Ja der er noget om snakken – man skal da bare kaste sig ud i at rose folk. Jeg gør det for lidt og det tror jeg mange gør – også selv om man er helt vild med en eller andens indsats og synes personen er dygtig og kanon at arbejde sammen med. Og jeg havde glemt den med, at man selv vælger om det skal være synligt!
Tænkte i øvrigt at dette indlæg er lidt i familie med vores snak her:
http://www.hovedetpaabloggen.dk/2007/09/20/why-corporations-should-not-pay-bloggers-to-write-nice-thing-about-them/
Man ville jo heller ikke tro på anbefalinger i LinkedIn, hvis der oppe over stod “Denne anbefaling har jeg fået penge for at skrive”…
Kåre Mulvad skriver
ja, penge er jo lidt skidt i en troværdigheds kampange som recomendations er. Tror især de virker i de tilfælde hvor det f.eks. er chef/virksomhed der anbefaler en medarbejder – altså den typiske “tak-for-denne-gang” udtalelse man kan udbede sig efter endt arbejde hos en virksomhed.
Her går pengene jo samme vej som anbefalingen.
Måske skulle virksomhederne vende det hele på hovedet og begynde at tale godt om bloggere der har for vane at “anmelde produkter” når de af sig selv skriver gode ting om virksomheden og dens produkter. Bloggeren får exposure = flere læsere, virksomheden får god markedsføring. Vigtigt er selvfølgelig at der ikke er penge imellem – OG at der stadig kan komme negativ omtale om produkterne… bare en lille ide, som sikkert er blevet tænkt…
Morten Terf Andersen skriver
Man skal bruge LinkedIn til at introducere muligheden for at have og vedligeholde en digital profil overfor sine kontakter. Man er så at sige internettets frontløber overfor de mange uvidende.
Mange kender ikke LinkedIn og ved ikke, hvor vigtigt det er at være synlig på nettet.
Min største frustration er, at ikke alle kan “se lyset”. Dermed bliver LinkedIn i værste fald et tilfældigt udsnit af folk, der nørder med nettet.
LinkedIn er stadig ikke “stand-alone”. Mange vigtige personer vil – bevidst eller ubevidst – ikke have en digital profil. Det er spildtid for nogle. Især hvis man tilhører et lag at beslutningstagere, der bare behøver at løfte øjenbrynet for at verden vender 180 grader.
LinkedIn – det er for os i middelklassen, der gerne vil skutte os sammen.
Kåre Mulvad skriver
Linkedin har klart lidt under firstmovers – dem der var lidt nørdet, men over det sidste år er der begyndt at komme god spredning på hvilken baggrund folk har. Altså er det begyndt at blive “hver mands eje”.