Brugerskabte tv-nyheder
Journalism.co.uk skriver i dag om et hollandsk tv-koncept, hvor 150 frivillige borgerjournalister skal lave tv-nyheder.
Videos are then screened before being placed on the sites and selected for the presenter-led TV show.
“The regional channels, like all news agencies, have reporting guidelines. We also have similar guidelines, so there is some level of training,” a spokesperson for Endemol told Journalism.co.uk.
Konceptet er udviklet af Endemol, som også skabte “Big Brother” – og det bliver da spændende om der kan komme noget begavet ud af det. Langt de fleste amatør-videoer – for eksempel på YouTube – egner sig efter min mening ikke ret godt til tv – heller ikke selv om de er fantastiske i YouTubes format. Hvad tror du?
Mikkel Westerkam skriver
Jeg synes det er en spændende idé og en fin måde at opnå en dialog i et envejs-medie. Det drejer sig om regionaludsendelser, og hvem ved mere og interesserer sig mere for hvad der sker i en region, end dem der bor der.
Som jeg læser det, skal videoerne godkendes inden de lægges på sitet og mon ikke kravene er strengere, hvis de skal på tv? Her bliver de også uden tvivl redigeret. På samme vis, som var de blevet lavet af en af tv-stationens egne journalister.
Når du skriver at YouTube-videoer ikke egner sit til tv, tænker du indholdsmæssigt eller teknisk? Den dårlige opløsning er jo fordi YouTube billedkomprimerer meget hårdt, så selv en helt fin video kommer til at se lidt småskidt ud. Den indholdsmæssige er jo … well, bare tænkt til et andet medie, hvis den overhovedet er tænkt. Men her har tv-stationerne jo kompetencerne.
I øvrigt forsøger TV 2 News også at få billeddækning og historier via seerne. Jeg ved ikke i hvilket omfang det bliver benyttet.
Link: http://news.tv2.dk/article.php/id-6734047.html
Morten Høybye Frederiksen skriver
Jeg synes faktisk også det er en god idé, og har faktisk selv leget lidt med tanken om noget af det samme, blot lidt mere græsrodsdrevet i form af en slags “andels-TV”, hvor bidragydere får andele i (evt.) overskud og udvælgelsesret ved at sende ind og få godkendt bidrag.
Som så mange andre idéer er det kun kommet til skrivebordsstadiet…
Claus Sølvsteen skriver
engelske itv har gjort det længe. Og de får ikke andet end de sædvanlige læserbreve fra småskøre folk – nu taler de bare til kameraet i stedet for. Men den dag, der virkelig sker noget så bliver det stort. Indtil videre er det ligegyldigt.
http://www.itv.com/News/uploadedarchive/default.html
Trine-Maria skriver
Mikkel – lidt begge dele – men også noget med at man er vant til at se ting på tv, som er meget polerede – så det skiller sig meget ud – og mit spørgsmål er sådan set ikke om det har værdi – jeg mener det har kæmpeværdi og netop har lokale muligheder og alt det – det jeg er mere i tvivl om er om det der fungerer godt på nettet også kan komme til at fungere godt på tv – og måske kan det – jeg er åben for muligheden…
Morten – jeps – lav din egen tv-kanal er en fin idé – spørgsmålet er om den nødvendigvis skal i fjernsynet? 🙂
Jeg ser jo mere og mere tv over nettet -(og meget snart på min iPod Touch…), så jeg er ikke sikker på at jeg behøver udvælgelse og struktur fra tv-stationen – men igen – måske kan Endemol modbevise det…
Claus – hm – tak for link – og der er selvfølgelig også en pointe i, at man har beredskabet og så kan man bruge det, når der sker noget vildt i verden – det kunne jo også være det var tv2s strategi?
Mads Kristensen skriver
Nu har jeg ikke studeret konceptet i detaljer endnu, men min umiddelbare reaktion var, at idéen er god, men at jeg ikke nødvendigvis synes den ligger bedst i hænderne på dem, der gav os ‘Big Brother’ og lignende ‘højdepunkter’ i TV-underholdningens historie. Men det er måske bare mig, der er ved at blive gammel og tvær og en anelse elitær? ;-).
Trine-Maria skriver
Mads – LOL – jeg tænkte slet ikke over det – måske er jeg både yngre og mere poppet, end jeg selv gik og troede??? 😀
vida de praia skriver
Jeg må indrømme, at jeg lidt konservativ på det punkt. Der er udmærkede amatøtfotografer fx, men levende billeder må være mere komplekse at håndtere og få til at se nogenlunde godt ud; så jeg kan ikke se for mig, at de nye amatørvideoer vil være tilstrækkelig gode til at blive mainstream journalistik.