Innovation eller invitation?
Min gode ven og samarbejdspartner – idékaptajnen Carsten Borch – har startet en blog.
Og han lægger blandt andet ud med indlægget “Den, der lukker sig om sig selv – lukker” om at innovation også handler om tolerance.
Carsten skriver blandt andet:
Jo mere jeg kigger på de miljøer, der har skabt udvikling i historien, jo mere synes jeg, det ser ud som om, det handler om at invitere fremfor at innovere. Vær med til at gøre andre gode. Det handler ofte om at være uegennyttig – at træde et skridt tilbage, for at andre kan træde frem.
Eksemplerne i blogindlægget strækker sig fra Brøndum over Niels Bohr til Gertrude Stein og Anna Amalia. Alle personligheder som fik innovation til at ske ved at bringe mennesker sammen.
Resten af Carstens overvejelser er værd at læse – så check lige ind hos idékaptajnen.
Og Carstens historier spiller fint sammen med en artikel i BusinessWeek i denne uge om “Radical Collaboration”. IBM har lukket deres innovation op for samarbejdspartnere – og blandt andet bygget et forskningscenter sammen med en stribe konkurrenter. Artiklen er lige her.
[…] ‘hovedet på bloggen’ læste jeg om, at IBM bygger et innovationscenter. Intet nyt under solen. Det nye er, at de gør […]