Hvorfor blogger de ikke?
Ovre på Lars Kolinds blog diskuterer de, hvorfor topledere og toppolitikere ikke blogger? Lars Kolind selv skriver blandt andet i en kommentar til dette indlæg:
Jeg tror at sociale medier (herunder blogs) får enorm betydning, både for politik og for virksomheder og den måde vi kommer til at arbejde sammen på. Derfor er jeg overrasket over så svage politikere og virksomhedsledere fortsat er på dette felt. Det føles som om, de stadig lever i det forrige århundrede…
Også Jacob Bøtter har et indlæg der handler om, om det kan passe at topchefer vitterligt ikke har noget på hjerte, siden de ikke blogger:
Seriously, CEOs and political leaders of Europe, do you have nothing to say? Or is it really because you are all afraid to open up the decision-making process just one tiny bit?
Jeg er selvfølgelig enig med Lars Kolind og Jacob Bøtter i grundpræmissen – man får meget igen når man blogger, man kan række ud og bygge relationer og man kan afprøve overvejelser i fuld tillid til, at man får feedback.
Alligevel har jeg et par bud på, hvorfor top-politikere og top-chefer ikke bare blogger løs – og jeg tror ikke, det udelukkende er fordi de lever i fortiden eller er bange for at åbne op.
1. Mange ved stadig ikke, hvad en blog kan bruges til?
Min erfaring er, at mange stadig ikke ved, hvad en blog egentlig kan. Mange kender ordet og har måske læst en artikel eller sågar en bog 🙂 Men ikke alle bruger selv nettet til netværk og samtaler.
2. De overvurderer tidsforbruget?
“Det tager jo enormt meget tid at blogge” er et meget udbredt argument imod blogs.
Jeg synes det passer, at en god blog tager tid. Men det gør e-mails og møder og alle andre former for relationsopbygning jo også – og der er jo ingen der har foreslået, at man skulle lade være med at sende e-mails af den grund?
Og så tager det altså heller ikke mere tid – et par timer om ugen – og så lidt mere i starten.
3. De undervurderer værdien af at opbygge relationer via en blog?
Til gengæld er det ikke spild af tid – tværtimod – blogs kan udvide horisonten, styrke netværket, sætte ansigt på ledelsen, bruges som platform for forandringsprocesser og potentialet er stort.
Rigtigt mange ledere og toppolitikere som blogger oplever jo også netop, at når de lukker op for input via en blog, så giver det nye indsigter og bedre beslutninger.
Da vi lavede en intern blog for kommunikationsdirektøren i Novozymes var en af hendes største erkendelser netop, at hun fik brugbart input fra medarbejdere i den globale organisation, som hun eller aldrig ville have haft kontakt til.
4. De er bange for kritik?
Jeg møder stadig den holdning, at det ikke er rart, hvis der er nogen, der skriver noget, man ikke synes om – eller som decideret er en fejl, man har begået?
Ikke alle tænker over, at når de ikke selv går ud og deltager i den kritiske dialog, så overlader de jo bare samtalen til nogle andre. Hvis kunderne er sure og har kritik de gerne vil af med, så starter de jo bare selv en samtale og hvis kritkken er berettiget skal den nok få luft – uanset om topchefen eller politikeren selv er tilstede eller ej.
Kun ved at være tilstede, kan man få en stemme i samtalen og altså en chance for at forklare sig og protestere, hvis man synes kritikken er uretfærdig.
5. Toppolitikere og topchefer mangler selvtillid?
Og frygten for kritik i det åbne rum hænger måske sammen med manglende selvtillid når det gælder kommunikation? Nogle har professionelle til at kommunikere og oplever at skriftlige udtalelser skal igennem alle mulige personer – eller at de slet ikke selv er med i processen længere – og så er det vel et ret stort skridt at tage at starte en blog?
Og der er sikkert mange flere grunde? Hvorfor blogger din chef mon ikke? Og tror du det kan eller skal være anderledes?
Mads Kristensen skriver
Spot on, Trine-Maria! Er lige blevet færdig med en artikel om Web 2.0 og e-handel til en ledelses-udgivelse, og der er budskaber omkring blogs og dialog essentielt, at man virkelig som virksomhed skal tage dette seriøst, hvis man ikke vil overlade scenen til andre. For folk snakker. Har altid gjort det og vil altid gøre det. At vælge at se passivt til fra sidelinien kan i overført betydning være en langsom og pinefuld død.
Jeg er spændt på at se, om og hvornår lyset går op for virksomhederne – og politikerne også. For sidstnævnte tror jeg, der skal en god valgkamp til, og hvis først politikerne kommer i gang, kan det godt sætte et mindre sneskred i gang fra virksomhedernes side. For man er vel som virksomhedsboss længere fremme i skoene end en politiker? ;-).
Kåre Mulvad skriver
Hvad kan man så gøre for at hjælpe CEO’s i de danske virksomheder til bedre at forstå begrebet BLOG ??
Det glædelig er jo at der rentfaktisk er erhvervsledere og politkere der blogger – så der er findes erfaringer der ude…
For at låne lidt fra wishdom of crowds, kunne det være at CEO’s o.l skal hører om de gode oplevelser fra andre CEO’s før de egentlig tør tro på det.
Der mangler vel lidt et forum hvor de erfaringer der allerede er gjort, kan blive delt og være med til af fremme forståelsen og samtidig aflive de myter der måtte eksistere. – måske en blog…
Mark Thomas Gazel skriver
Jeg tilbød min leder en blog, da jeg lavede kulturvesterbro.dk. Han brænder virkelig for kulturarbejde og har en masse gode holdninger og erfaringer, som vi andre lægger øre til.
Jeg mente, at han kunne lade disse komme ud i en blog, så andre fik glæde af dem. Han var interesseret, men mente det ville knibe med tiden. Da han så at tingene kunne kommenteres, der stod han fuldstændig af. Han så det som en ekstra indbakke eller lign. og så døde bloggingidéen for ham.
Jeg har dog ikke opgivet ham endnu.
Therese Hansen skriver
Jeg er helt enig i dine punkter, og især punkt 5 tror jeg er vigtig – herunder også at man er bange for at få skrevet noget, som ikke kommer gennem det filter, der er, når man har kommunikationsfolk. Konsekvenserne af et lidt for åbenmundet indlæg kan være uoverskuelige – åbenhed er in, men det er ikke alle der har vænnet sig til det endnu.
Selv som amatørblogger kan man blive lidt svedt, hvis man en sen aften har skrevet et indlæg, som kommer for tæt på informationer, man ikke ved om de er offentlige eller sagt i fortrolighed – eller bare ikke kan huske kilden til, og derfor ikke kan spørge om lov til at referere. Og derudover kan man hurtigt blive i tvivl om et kritisk blogindlæg får konsekvenser fra en autoritets side – der er mange ting der stadig bliver betragtet som tabu at skrive om og det er ikke altid man ved på forhånd, at man har ramt sådan et emne.
Trine-Maria skriver
Mads – hørte lige i morges at politikere blogger for meget med hjertet og for lidt med hjernen – jeg tror det er lige omvendt, men det er i hvert tilfælde rigtigt at de ikke allesammen er lige gode til det – endnu.
Jeg giver point for forsøg – og jeg synes det både er spændende at Anders Fogh er i gang med at blogge og at Mogens Lykketoft forsøger sig med YouTube – selv om jeg synes det er alt for tidligt at mene noget om, hvorvidt det har effekt eller ej?
Kåre – fint emne for en blog – sådan en der samler på de gode eksempler – og måske bidrager med lidt analyse af fordele og ulemper og ringer bloggeren op og laver et interview?
Mark – du må fortælle ham at det er meget sjældent at for meget aktivitet er et problem på blogs – det er snarere det at nå dertil, hvor der overhovedet er nogle der vil deltage, som bliver svært 🙂 Derudover behøver man jo ikke selv svare på alt – det kunne jo være der var kloge læsere derude, som kunne hjælpe 🙂
Therese – Gode pointer – man skal jo stadig tænke inden man skriver/ mens man skriver.
På den anden side synes jeg også at det her med at der er store hemmeligheder i sager og mange følsomme emner osv. er lidt overdrevet. Nogle gange når jeg ser et intranet tænker jeg for eksempel, at der ikke er noget som helst der, som ikke bare kunne være eksternt rettet – fordi de rigtige hemmeligheder og de sårbare informationer jo typisk ikke flyder rundt i organisationen – de ligger i aflåste skabe og diskuteres i bestyrelseslokalet og på direktionsgangen (for nu at være lidt firkantet) – men det er da klart en balance, som mange endnu ikke er trygge ved.
Claus skriver
Når nu du linker til Seth Godin i et blogindlæg i nærheden, så vil jeg da lige indskyde Godins gamle og virkelig, virkelig gode forklaring på hvorfor: http://sethgodin.typepad.com/seths_blog/2004/10/beware_the_ceo_.html
Jeg synes Godin har fuldstændig ret. Det er simpelthen meget ofte en dårlig idé for CEOs at blogge af den simple grund at de er nødt til at agere på en meget ublogget måde når de skal gøre deres arbejde.
Trine-Maria skriver
Tak Claus – Og ja det kan godt være at det for mange chefer er svært at få 4 ud af 5 rigtige på Seth Godins liste med Candor, Urgency, Timeliness, Pithiness and Controversy – men jeg mener nu stadig, at det er endnu sværere for dem, når de stadig ikke aner, at der findes blogs 🙂