Kulturkanon uden krudt og deltagelse
Her til morgen er en af historierne i radioavisen, at kulturkanonens hjemmeside kun har haft 30.000 besøgende i løbet af det år siden har været åben.
Problemet er i følge Christian Peytz blandt andet at Google ikke indekserer siden og i følge kulturministeren er problemet også, at man ikke kan linke til de enkelte værker udefra.
Derudover er siden også helt uden deltagelse. Masser af mennesker har ellers diskuteret kanonen siden det blev besluttet, at den skulle udarbejdes. Men al den deltagelse har man slet ikke fået gjort synlig og det isolerer ligesom sitet fra den virkelige verden, da alle jo ved, at der var debat om projektet. Faktisk giver Google ca. 26.900 hits
Kulturkanon 2.0 – nu med krudt:
1. Gør al kommunikation om projektet synlig
Da projektet – uanset hvad intentionen var – endte med at være til voldsom debat, så er det ærgerligt at al den energi som var i debatten slet ikke er synlig på sitet. Lav nogle sammenskrivninger – gør historien synlig.
2. Link ud af sitet
Lav links fra sitet til begavede debatter, artikler og blogindlæg. Lav links til wikipedia-opslag om de der har skabt værkerne og links til andre af deres værker. Gør stedet til en ressource både om projektet og om de værker der er med.
3. Synliggør trackbacks
Det er selvfølgelig vigtigt, at man kan linke direkte til det enkelte værk udefra, men værdien bliver endnu større, hvis de besøgende på kulturkanonen også kan se, hvem der linker ind til værkerne (90 sites linker til dette værk).
4. Lad borgerne bidrage i udvælgelsen af værkerne
Brug crowdsourcing. Lad alle der har forslag være med. Gør alle forslag og argumenter for og imod værker synlige. Lad borgerne diskutere forslag og lad eksperterne argumentere for deres valg. Lad besøgende på hjemmesiden stemme.
Gør evt. borgernes kanon til et supplement til eksperternes, men lad være med at foregøgle enighed. Emnet er komplekst, vær modige og vis kompleksiteten frem.
5. Gør sitet viralt
Lad brugerne sammensætte deres egen kulturkanon og sende den til venner og bekendte. Eller gør det let for dem at promovere deres egen kanon ved at sætte et banner eller et link ind på deres egen blog. Der er allerede masser af private og regionale versioneringer – men ingen af dem er synlige på sitet.
Andre forslag til forbedringer af sitet?
PS: Bliv også inspireret af hvad den kloge Henrik Føhns skrev da sitet åbnede for et år siden.
Søren Johannessen skriver
Google indekserer siden – se Google Cache fra 20 august af siden. Problemet er at indekseringsrobotten går i stå efter indgangssiden, da siden er lavet 100 % i Flash.
Ved en normal HTML opbygget site ville der mindst have blevet indekseret over 100 sider her, fx alle 100 stk. kanonværker. Såfremt man ikke også have begravet det i JavaScript menuer til undersiderne- søgebotter heller ikke kan lide så godt Javascript der indholder links – de forstår ikke at følge URL videre ned.
Vedr. Flash og søgemaskiner – så kan det godt lade sig gøre at få indekseret hele indholdet. Kræver bare lidt teknisk indsigt i Flash Search Engine SDK som netop er blevet udviklet til Flash for at søgemaskiner kan fange alt indhold. Meget teknisk link her
Jeg tror ikke udviklerne af kulturkanonen har haft kendskab til dette.
Til sidst: er enig i dine betragtninger om mere to-vejs Kulturkanon 2.0. Kulturkanon 1.0 er lavet i bedre solkongestil med Brian M udtalende “Kulturen, det er mig”