Hvornår kan man tale om et netværk?
Doc Searls (som fylder 60 år i dag hurra, hurra) citerer i et indlæg fra maj måned Adam Fields:
There’s really only one rule for community as far as I’m concerned, and it’s this – in order to call some gathering of people a “community”, it is a requirement that if you’re a member of the community, and one day you stop showing up, people will come looking for you to see where you went.
Og det synes jeg er ret interessant. Jeg har ofte tænkt om virksomheder, som jeg har forladt efter dårlige oplevelser, at det var ærgerligt for dem, at de ikke ringede og spurgte, hvor pokker jeg blev af. For de kunne måske lære noget om deres produkter eller arbejdsprocesser eller service ved at spørge. Og jeg kunne sikkert også lære noget af samtalen, for når jeg endelig klager over et eller andet, er der jo ofte en god forklaring og/eller en undskyldning, som faktisk giver mening.
Bjarne Balle skriver
Ja, den er rigtig god – reglen.
Og man kommer næppe udenom at det stiller visse krav til medlemmerne, hvis det skal være reglen. Kun nogle få vil kunne få et “gratis” medlemsskab. De fleste må nok regne med at det kræver en eller anden form for indsats at være medlem.
Hans Henrik H. Heming skriver
Hej Trine-Maria
Et spændende synspunkt som jeg godt kan se pointen i, men ikke desto mindre vil godt teste den en anelse.
Tilbage i 1973 var der en fyr – Granovetter – som skrev en super interessant artikel om netværk. Den er blevet kaldet een af grundpillerne bag moderne netværksforståelse.
Den hedder “The strength of the weak ties” og forholder sig til hvor værdien skabes i et netværk.
Den – blandt andre artikler – beskriver derudover hvordan man afgrænser og definerer selve netværket.
I deres definition vil det være umuligt at kunne “kræve” at nogen central instans kommer og spørger efter dig – det vil afhænge af hvem du er, hvordan du er placeret i netværket.
At enhver virksomhed, som af den ene eller anden grund må sige farvel til en kollega kan have stor gavn af at holde en aftrædelsessamtale, er der slet ingen tvivl om – de som forsømmer det går glip af meget værdifuld information.
I øvrigt – jeg håber du har haft en dejlig sommer 🙂
Trine-Maria skriver
Bjarne – ja god pointe – der er jo nok ikke nogen, der kommer og spørger efter en person, som de aldrig har lagt mærke til 🙂
Hans Henrik – pointen i citatet er vel netop, at det ikke er “en central instans”, men “people” (de andre mennesker i netværket) der bemærker, at du er væk – hvis du vel og mærke har en reel netværks-relation med dem?
Og betydningen er vel derudover (som Bjarne også bemærker), at hvis du ikke selv bidrager i netværket med noget værdifuldt, så er der ingen, der lægger mærke til dig og ingen der leder efter dig, når du er gået? Det kan være fint at lytte og lære i periferien af et netværket, men styrken er i de personlige relationer – og netværk kræver en personlig indsats.
Jeg tænkte egentlig slet ikke på aftrædelsessamtaler, da jeg skrev ovenstående – jeg tænkte mere på virksomheder jeg er holdt op med at handle hos, opsigelser af abonnementer, farvel til faste leverandører og den slags, men selvfølgelig er aftrædelsessamtaler også et godt eksempel.
Og tak i lige måde – og ja, jeg har helt bestemt haft en dejlig sommer.
Hans Henrik H. Heming skriver
Hej Trine-Maria
Jeg er meget enig med dig – det er styrken i relationen som afgør om det bemærkes om du ikke er i netværket længere. Det er også det som Granovetter’s artikel starter en diskussion af.
Typologien i netværk er interessant. Og virker fra flere sider – Albert-Laszlo Barabasi har skrevet en MEGET interessant bog om netværk, som jeg stærkt kan anbefale, hvor han beskriver hvordan også personlige netværk virker.
Hovedpointen i bogen er, at de virker som alle mulige andre netværk i naturen – han kalder dem “Scalefree Networks”.
Som mennesker og som virksomheder er vi klart afhængige af relationer og styrken ligger klart i, at vi har mange værdifulde relationer. Men styrken ligger ikke kun i antallet af relationerne, men i styrken af den enkelte relation.
Men tyngden i en relation er typisk forskellig afhængig af hvem som ser, så det kan godt være at relationen er betydningsfuld for dig, men ikke den anden vej rundt – heraf følger måske også den energi eller mangel på samme som man nogle gange oplever i opsigelser, afskedigelser, farveller m.m.
Og pointen i det du skriver er vel så at du mener at virksomheder m. fl. nogle gange vurderer værdien forkert?