Al kommunikation er svær?
Jeg bliver nogen gange spurgt om det ikke er for svært at blogge og at få sådan nogle sociale tjenester til at fungere – og hvordan motiverer man folk til at deltage og hvordan gør man det relevant og så videre… Og er det ikke lettere bare at lave en pjece eller skrive en pressemeddelelse?
Og her i ferietiden har jeg så gået og tænkt over det.
Er monologer ikke vanskeligere at få succes med end dialoger, hvor man trods alt kan korrigere og rette ind mod hinanden undervejs?
Og er der ikke en større fare for at nyhedsbreve og pjecer bliver afsenderorienterede eller brandorienterede, fordi det er svært at orientere sig mod en modtager, som aldrig bliver synlig (andet end i en halvårlig fokusgruppe)?
Spørgsmålet er om ikke kommunikation og opbygning af gode relationer altid er svært – vi har bare glemt at det er svært, fordi vi ikke måler stilheden, når vores nyhedsbrev lander hos medlemmerne – eller den ligegyldighed vores pressemeddelelse bliver modtaget med ude i verden?
På en blog derimod – eller i et debatforum, et forsøg på at etablere en samtale eller et sted med livlig debat om et emne, bliver ligegyldigheden synlig?
Jens Hofman Hansen skriver
Godt svaret. Jeg vil dog også sige at blogging også øger kravene til hvor kvik man er til selv at deltage i dialogen, og hvor stort et overskud man har til at svare imødekommende eller ligefrem komme med noget relevant selvom man f.eks. er presset.
Når nogle virksomheder begynder at blogge kommer de fra et kommunikationstempo, som har været meget langsommere og processen har været lettere at kontrollere. Med blogging går alting hurtigere og der kan dermed nemmere gå panik i den – eller der kan opstå lange tavse pauser.
Jeg gik også og funderede over sådan nogle ting og lavede et par tips til virksomheder der gerne skulle adressere noget af det, som er allersværest: http://www.orakel.dk/seks-tips-til-virksomheder-der-lige-er-startet-med-at-blogge/
Trine-Maria skriver
God pointe. Dog mener jeg jo, at mange faktisk allerede har et ret vildt kommunikations-tempo – for eksempel i deres e-mail-indbakker 🙂 så for mig at se er det måske ligeså meget noget med overskuddet og viljen og lysten til at have en egentlig dialog, som er åben og synlig for ander og som hurtigt kan komme til at handle om noget andet, end det man lige selv havde tænkt det ville være fantastisk at tale om 🙂
Mht. kontrol har du derimod ret – når man ikke har synlige modtagere, der kan sige en imod, så har man jo selv meget mere kontrol over det der slipper ud – eller måske har man bare en illusion om at der ikke sker noget – min pointe er jo stort set altid at den kritik der er synlig på en blog eller et foum på nettet er en kritik der også var der før – der opdagede man det bare ikke – fordi det foregik bag ryggen…
Og god liste du har lavet!