Arkiver for juli 2007

Doc Searls (som fylder 60 år i dag hurra, hurra) citerer i et indlæg fra maj måned Adam Fields:

There’s really only one rule for community as far as I’m concerned, and it’s this – in order to call some gathering of people a “community”, it is a requirement that if you’re a member of the community, and one day you stop showing up, people will come looking for you to see where you went.

Og det synes jeg er ret interessant. Jeg har ofte tænkt om virksomheder, som jeg har forladt efter dårlige oplevelser, at det var ærgerligt for dem, at de ikke ringede og spurgte, hvor pokker jeg blev af. For de kunne måske lære noget om deres produkter eller arbejdsprocesser eller service ved at spørge. Og jeg kunne sikkert også lære noget af samtalen, for når jeg endelig klager over et eller andet, er der jo ofte en god forklaring og/eller en undskyldning, som faktisk giver mening.

På nyhederne.tv2.dk har de en historie om at Socialdemokraterne er begyndt at bruge YouTube.

Det drejer sig om at en kandidat i Vejle, Tobias Gräs som har lagt en video om sin politik ud på nettet via YouTube.

Men TV2 linker ikke til selve videoen i deres historie?

DR bringer samme historie – også uden at linke til videoen? (stort set med samme ordlyd som tv2 – tyder på et telegram?)

Nu er videoen efter min mening temmelig uspændende, men det er da alligevel underligt at bringe en nyhedshistorie på nettet om at “nu tager socialdemokraterne et helt nyt middel i brug for at komme i kontakt med de unge” og så lade være med at linke til selve det nye fænomen historien handler om?

Efter min mening er det sådan de traditionelle medier gør sig selv uinteressante – for hvad skal jeg med versionen fra DR eller TV2, når jeg alligevel skal en tur henover Google for at komme hen til videoen?

På vej hjem fra Italien sidste onsdag fik jeg et eksemplar af Børsen i hånden (18. juli 2007).

Her var der på side 2 en kommentar skrevet af direktør, Søren B. Henriksen fra Dansk Erhverv. Han havde under overskriften “Industrisamfundet – en parentes i historien” nogle fornuftige synspunkter om, at hvis vi skal ind i videnssamfundet, så skal vi blive bedre til at anerkende at viden og servicefag driver udviklingen herhjemme.

Det jeg studsede over var Søren B Henriksens eksempel:

“Lad mig tage et banalt eksempel. Googler man “Hvad skal Danmark leve af?” åbenbares hele 1,3 millioner hits. Gentages øvelsen med “serviceøkonomi” fremkommer sølle 580 hits. Ifølge cyberspace er talen klar: Det er tilsyneladende ikke service-økonomi som Danmark skal basere vækst og ….”

Det er muligt eksemplet er banalt, men man kan sige sig selv, at det først og fremmest er forkert. Hvis man googler “Hvad skal Danmark leve af?” får man ca. 860 hits. Men hvis man skal søge på en eksakt sætning i Google, så skal man huske at sætte det man søger efter i citationstegn. Hvis man alligevel glemmer det, skal man huske at bruge sin kritiske sans.

Fejlen ændrer naturligvis ikke på, at Søren B Henriksen har en række gode pointer om overgangen fra industri- til videnssamfund – men den illustrerer med al tydelighed at for at klare overgangen skal vi udvikle nye kompetencer, vi skal lære at navigere i viden, vi skal lære at søge på nettet og at forholde os kritisk til det, vi finder.

Og lad os bare se det i øjnene – det er jo ikke bare hos Dansk Erhverv, der kan ske en smutter, når man søger i Google. Masser af mennesker har ikke lært, hvordan man finder informationer på nettet, hvordan man finder rundt, hvordan man finder ind i de sociale netværk og hvordan man bliver deltager i den debat, der foregår.

Det er ikke en bebrejdelse, men mere en kedelig konstatering af, at vi på den ene side er enige om at vi er på vej ind i en fase, hvor viden og videndeling bliver ekstrem vigtig, mens vi på den anden side ikke investerer nær nok i at sikre, at vi så er klar til at tackle de forandringer i arbejdsgangene, som det medfører.

Så som supplement til Søren B Henriksens kommentar er det efter min mening på tide, vi indser at en hel del af det såkaldte vidensamfund foregår online og at mere og mere af det kræver, at vi forstår nettet bedre. Eller sagt på en anden måde, hvis vi vil have “Dansk Erhverv” ( 226.000 hits med citationstegn og 2.610.000 uden) ind i vidensøkonomien, så er det ikke nok, at vi taler om “cyberspace“. Så må vi også lære at bruge Google bedre, og at bruge de værktøjer som muliggør videnssamfundet, som gør det let for os at finde viden og at dele den viden med andre.

(Denne kommentar har jeg også sendt til Børsen, men den er ikke blevet bragt)

Jeg har lige været fjorten dage i Italien og vi besøgte bl.a. Hadrians Villa udenfor Rom. Smukt sted – fantastisk så meget der er bevaret af noget, der er næsten 2000 år gammelt.

På audio-guiden fortalte de blandt andet, at stedet også var bygget med henblik på samtaler.

Måske har de lange underjordiske gange der forbandt bygningerne, badene, muren, hvor man kan gå i skyggen på varme dage og i læ når det blæser haft til formål at gøre det behageligt at slentre omkring og føre samtaler?

Det mener jeg godt man kunne tænke ind, når man bygger nye byer (Ørestaden?) – nogle samtalestrækninger, nogle byrum og nogle mure med læ, som man kan vandre langs, når vejret ikke lige er til at sidde på en bænk og sludre. Eller hvad med nogle søjlegange – det ser jo tilmed fantastisk ud?

Jeg bliver nogen gange spurgt om det ikke er for svært at blogge og at få sådan nogle sociale tjenester til at fungere – og hvordan motiverer man folk til at deltage og hvordan gør man det relevant og så videre… Og er det ikke lettere bare at lave en pjece eller skrive en pressemeddelelse?

Og her i ferietiden har jeg så gået og tænkt over det.

Er monologer ikke vanskeligere at få succes med end dialoger, hvor man trods alt kan korrigere og rette ind mod hinanden undervejs?

Og er der ikke en større fare for at nyhedsbreve og pjecer bliver afsenderorienterede eller brandorienterede, fordi det er svært at orientere sig mod en modtager, som aldrig bliver synlig (andet end i en halvårlig fokusgruppe)?

Spørgsmålet er om ikke kommunikation og opbygning af gode relationer altid er svært – vi har bare glemt at det er svært, fordi vi ikke måler stilheden, når vores nyhedsbrev lander hos medlemmerne – eller den ligegyldighed vores pressemeddelelse bliver modtaget med ude i verden?

På en blog derimod – eller i et debatforum, et forsøg på at etablere en samtale eller et sted med livlig debat om et emne, bliver ligegyldigheden synlig?