Artikel om Social Software i Version 2
Jeg er interviewet i denne uges Version 2 (Dorte Toft har gjort arbejdet) som har en stor artikel om social software.
Jeg forsøger at sige begavede ting om brug af weblogs og wikis internt og eksternt i organisationer, men når jeg ser mine udtalelser på tryk, så virker det stadig for kategorisk – for eksempel den her passus:
Trine-Maria Kristensen ser wikier som en langt bedre ramme til at opbygge fælles viden end de traditionelle knowledge management systemer.
Der tvinges medarbejdere til at lægge data ind, og man glemmer to afgørende ting for den enkelte, nemlig hvornår skal jeg få tid til det og What’s in it for me. I wikisammenhæng fremgår det klart, at man bidrager til at opbygge viden. Folks faglighed bliver synlig, og kolleger får let ved at finde rette hjælp i et givent spørgsmål,« siger Trine-Maria Kristensen.
Hmmm – jeg er sikker på, at der findes traditionelle knowledge management systemer, der fungerer fint, så min pointe burde mere have været, at der med de her nye værktøjer kommer nye muligheder for at understøtte processer og gøre videndeling lettere, og at jeg af den grund er sikker på at masser af organisationer kan få virkelig god gavn af både weblogs og wikier (og linkdeling og billeddeling og andre former for social software) – enten til at erstatte systemer som ikke bruges nok – eller til at supplere nogle af de systemer som bruges og fungerer, men som måske savner øget fleksibilitet.
Nå men sådan er det nok bare, når man ser det man har sagt på tryk (og jeps – jeg har set det inden tryk – uden at studse over det – så det er min egen skyld!)
Og god sommerferie til alle – min ferie startede officielt i dag, så jeg vil forsøge at holde mig fra computeren i de næste 3 uger 🙂
Bo Drejer skriver
Hvor jeg kender det Trine-Maria…når ting bliver skrevet ned bliver de ofte hårdere og mere kategoriske…men jeg er ret sikker på at de fleste godt hvad du mener og står for 🙂
Rigtig god ferie!
/Bo
Ordkløveren skriver
God ferie!! Nyd det!