Ingen e-mails i Aldi
Man tror det er løgn, men det passer:
Vil man kontakte den tyske discountkæde Aldi, må man ringe, sende en fax eller poste et brev. Selskabet har nemlig besluttet sig for, ikke at bruge e-mail som kommunikationsmiddel. Det gælder både internt og eksternt.”
Ifølge artiklen omfatter beslutningen samtlige 18 lande, hvor Aldi driver virksomhed.
“Konkurrencen i lavprissegmentet er benhård, og Aldis afgørelse om ikke at benytte e-mails bunder først og fremmest i ønsket at beskytte virksomhedens vigtigste konkurrenceparameter – priserne, siger direktør for Aldi Danmark, Frank Egholm.”
I en artikel hos Berlingske Business fremgår det derudover at medarbejderne i Aldi sparer en masse tid ved ikke at læse og skrive e-mails, som ikke rigtigt kommer dem ved og at det også er en klar fordel ved beslutingen.
Hmm? Hører jeg samtidig Aldi sige, at de simpelthen ikke har skyggen af tillid til deres egne medarbejdere? For der er vel ikke tale om at de frygter, at Outlook af sig selv skal begynde at “dele” priser med andre indbakker? Og hvis det er mangel på tillid, der driver værket kan priserne så alligevel ikke slippe ud via telefonsamtaler eller i breve?
Og gad vide om der så stadig skal være internet-adgang, for hvis det er tilfældet, så går der vel ikke mange minutter inden medarbejderne har oprettet en gmail-konto eller en hotmail-konto – eller på anden vis har skaffet sig adgang til netværket?
Jeg tror personligt ikke, jeg ville kunne arbejde uden e-mail – og slet ikke i en organisation, hvor tilliden til mig som medarbejder var så lav? Gad vide om forbuddet gælder for alle medarbejdere?
Kilder Dagligvarehandlen, 04-06-2007 + Berlingske Business. Og tak til Maja Møller som tippede mig på historien.
Andreas skriver
Det provokerer mig at du er så fordomsfuld mht. om en organisation kan fungere uden e-mails. Der er masser af spild i e-mails, så det er da forsøget værd at se om man kan undvære dem.
I øvrigt misforstår du, så vidt jeg kan læse, citatet. Aldi er ikke bange for at deres medarbejdere “deler” prisoplysninger med konkurrenterne. Eller, det er de vel nok, men det er ikke det citatet går på. Citatet drejer sig om at Aldi anser e-mails for at være ineffektive og medføre tidsspild. Tid er penge, og når konklurrencen er så hård som den er i discountbranchen, så er selv ganske små besparelser vigtige fordi de i sidste ende slår igennem på priserne i butikkerne. Det er det Egholm siger.
Aldi er intet hvis de ikke er billigst. Hvorfor skulle man overhovedet bevæge sig ind i deres butikker hvis det ikke var tilfældet? For at beundre det beskidte gulv og den skumle belysning og al maden som er produceret af restprodukter af dårlige råvarer? Æh…
Aldi er tysk rationalität. Og jeg må sige at deres ry mht. drive en effektiv virksomhed er så solidt at man bør lytte fordomsfrit til hvad de har at sige.
Trine-Maria skriver
Jeg er sådan set enig i at Aldi bare skal være billigst og at det formodentlig er spild af tid at skrive og læse en masse af de e-mails der sendes rundt, så der kan sikkert spares nogle arbejdstimer.
Men det direktøren siger (i resten af artiklen hos Berlingske Business) er altså følgende:
“Vi har valgt, at vore enkelte medarbejdere ikke skal være online. Hovedårsagen er datasikkerhed. Noget af det allervigtigste for os er vores indkøbspriser og vores prispolitik. Vi har kvalitetsprodukter til meget konkurrencedygtige priser, og det ville være en katastrofe, hvis det skulle komme vores konkurrenter for øre, hvad vi betaler for varerne,” siger Frank Egholm.”
Og det tolker jeg stadig som baseret på mistillid og det synes jeg ikke lyder hensigtsmæssigt – uanset hvor mange penge man så kan tjene på det 🙂
Derudover vil jeg da tillade mig stille spørgsmåltegn ved om man kan afskærme sig mod illoyale medarbejdere der lækker prislister til konkurrenterne, ved at fjerne e-mails fra kontoret? Jeg har aldrig hørt om mistillid, der blev mindre af at blive gengældt?
Søren Sprogø skriver
Heh, hvis jeg var konkurrent og ønskede at finde ud af hvad Aldi’s indkøbspriser er, så er elektronisk “hacking” den mest besværlige og risikofyldte metode.
Social Engineering derimod vil være den metode man oftest benytter når man vil foretage industrispionage (*host* tror jeg, eller, har jeg hørt *host*), og der vil jeg gætte på at offline medarbejdere vil være nemme at narre informationer ud af.
Trine-Maria skriver
Søren – jeg ved ikke om de er nemmere at hacke, men når medarbejderne oplever at deres arbejdsgiver ikke stoler på dem, er det i hvert tilfælde ikke så svært for dem at “leve op til forventningerne” 🙂
Steen skriver
Faktisk stopper Aldi ikke med e-mails! Man kan ikke ringe til en Aldi-forretning, for de har hemmeligt nummer, og det er ikke muligt at få oplyst nummeret nogen steder. Altså er eneste måde at kontakte en forretning på at møde op.
Men det er vel også et spørgsmål om priser. Mange forretninger har i lange perioder kun én medarbejder til stede, og hvis vedkommende skal tale i telefon med kunder, der lige skal høre, om fedtprocenten i 14 forskellige chokoladeprodukter, skal vide om markedsparasollerne er røde eller lilla og beklage sig over, at den computer, han købte i sidste uge, ikke virker, er der behov for at ansætte flere medarbejdere.
Med hensyn til e-mails kan jeg da godt forstå Aldi, og jeg tror reelt ikke, at det har noget med mistillid at gøre. Sagen er bare den, at Aldi ikke tør have det der hul ud til Cyberspace.
Nå, men det, der er lidt interessant, er, at e-mails er blevet næste target for lean-konsulenterne. ‘Møder og mails skal være lean’, kan man læse sig til i et af de nye kapitleri Børsen Ledelseshåndbøgers Lean-udgave.
Forfatterne har fundet frem til, at 90 procent af alle mails, der bliver sendt i en række mellemstore danske industrivirksomheder, rammer en adressat, der sidder mindre end 10 meter væk.
Hvor mange gange tror I, at det ville have været mere effektivt at rejse sig op og gå 8,4 meter for at aftale en (privat – nemlig Aldi) tur på golfbanen end at sende 8-9 forskellige mails, før man når frem til en løsning?
Artiklen, som jeg desværre ikke kan linke til, fordi den ikke er udgivet på nettet, anviser nogle metoder til at effektivisere virksomhedens dårlige mail- og mødevaner.
Knud skriver
Hvor er det dejligt befriende, at der åbenbart findes mindst en virksomhed i Danmark som forstår at undgå den daglige email ‘terror’ og on-line krav.
Gå dog udenom forrretningen, hvis du ikke kan lide den politik!